Opsigelse anset for usaglig og urimelig.
| Sagsnummer: | 143/1999 |
| Dato: | 07-09-1999 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Ole Reinholdt, Mette Reissmann, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Udlån - opsigelse
|
| Ledetekst: | Opsigelse anset for usaglig og urimelig. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet, om indklagede har været berettiget til at opsige klagernes lån.
Sagens omstændigheder.
Ved gældsbrev af 26. august 1998 ydede indklagede klagerne et lån på 300.000 kr., som skulle afvikles med 8.700 kr. i kvartalet første gang den 31. december 1998.
Til finansiering af klagernes udskiftning af bil blev et tidligere ydet lån den 27. november 1998 forhøjet med 63.715 kr. til 162.535,74 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.800 kr. første gang den 30. november 1998.
Af de almindelige bestemmelser for lånene fremgår bl.a.:
"1. Opsigelse
Pengeinstituttet og debitor kan opsige aftalen helt eller delvist uden varsel. Aftaler omfattet af kreditaftaleloven kan pengeinstituttet opsige med 3 måneders varsel, jævnfør dog punkt 14.
.....
14. Misligholdelse og andre forfaldsgrunde
I følgende særlige situationer er pengeinstituttet berettiget til at opsige lånet/kreditten uden varsel og forlange hele gælden betalt straks:
a) Hvis ydelser, renter, provision eller afdrag ikke betales ved forfaldstidspunktet, og debitor ikke har betalt 8 dage efter, at pengeinstituttet har sendt rykkerbrev til debitor på den af pengeinstituttet senest kendte adresse. Ved kreditter gælder dette tillige, hvis debitor overtrækker kredittens maksimum uden pengeinstituttets tilladelse.
b) Hvis debitor udsættes for individuel retsforfølgning i form af udlæg eller arrest.
c) Hvis debitor standser betalingerne, kommer under konkurs, indleder forhandling om gældssanering eller indleder forhandling om akkord.
d) Hvis debitor afgår ved døden.
e) Hvis debitor tager fast ophold uden for landets grænser og der ikke forinden er truffet aftale om aftalens (fortsatte) afvikling.
f) Hvis debitor har givet urigtige oplysninger af betydning for aftalens oprettelse.
g) Hvis debitor ikke på pengeinstituttets forlangende indleverer debitors selvangivelse, årsopgørelse eller eventuelt regnskab."
Til sikkerhed for engagementet fik indklagede håndpant i et ejerpantebrev på 200.000 kr. i klagernes ejendom, et løsøreejerpantebrev på 149.000 kr. i klagernes bil og en ophørende livspolice på 334.000 kr.
Primo februar 1999 afslog indklagede en anmodning fra klagerne om en bankgaranti på 40.000 kr. til køb af en bodega.
Indklagede har anført, at det blev meddelt klagerne, at man ville se meget alvorligt på engagementet, såfremt klagerne foretog en investering af denne karakter, som ville kunne få stor indflydelse på den økonomiske situation. Klagerne oplyste, at de ikke havde regnet med, at indklagede ville stille garantien, men at de havde mulighed for at få sidste del af finansieringen på plads via en person, der til gengæld ville få lov til at opstille spillemaskiner i bodegaen.
Den 16. februar 1999 indgik der 60.000 kr. på klagernes lønkonto hos indklagede. Beløbet udgjorde provenuet af et lån, som klagerne havde optaget i et finansieringsselskab.
Da indklagede fik den opfattelse, at klagerne havde købt bodegaen, og at det indgåede beløb skulle gå til finansiering af købet, opsagde indklagede det samlede engagement ved skrivelse af 25. februar 1999. Samtidig overførte indklagede indeståendet på klagernes lønkonto på 56.251,74 kr. til nedbringelse af lånet på oprindelig 300.000 kr., og klagernes dankort blev spærret.
Beløbet på 56.251,74 kr. blev tilbageført til lønkontoen, da klagerne meddelte indklagede, at de ikke havde købt bodegaen, og at lånet i finansieringsselskabet var optaget til finansiering af forbedringer på ejendommen. 40.000 kr. af lånet skulle imidlertid returneres til finansieringsselskabet, idet klagerne ikke ønskede at bruge så meget på ejendommen.
Indklagede fastholdt opsigelsen af engagementet, dog nu med et varsel på 3 måneder.
Under sagen har indklagede erklæret sig indstillet på at acceptere, at varslet på 3 måneder regnes fra tidspunktet for kendelsens afsigelse.
Parternes påstande.
Den 25. marts 1999 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde opsigelsen af engagementet.
Indklagede har nedlagt påstand principalt om afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at engagementet med indklagede blev etableret via en økonomisk rådgiver, og at de ikke har fortiet eller glemt noget som helst, ligesom aftalerne med indklagede er overholdt. De har hverken skriftligt eller mundtligt accepteret at skulle indhente indklagedes tilladelse til alt, hvad de foretager sig fremover. På baggrund af indklagedes tilkendegivelse om, at det var uacceptabelt, at de købte en bodega, besluttede de at afstå herfra. Lånet på 60.000 kr. blev optaget til at gøre det sidste på ejendommen i stand. Denne låneoptagelse udgør ikke en misligholdelse af deres engagement med indklagede.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden gjort gældende, at sagen ikke drejer sig om en formueretlig tvist, idet klageren ikke rejser noget erstatningskrav som følge af opsigelsen af engagementet. Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at låneoptagelsen i finansieringsselskabet var en væsentlig ændring i forhold til det grundlag, på hvilket engagementet blev oprettet. Selv om det oprindelige grundlag for at opsige engagementet ikke længere er til stede, er det berettiget at fastholde opsigelsen, idet klagernes økonomiske dispositioner i løbet af kundeforholdet har bevirket, at man ikke længere har tillid til dem.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet er kompetent til at behandle spørgsmålet om, hvorvidt indklagedes opsigelse af engagementet var berettiget. Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.
Af indklagedes almindelige bestemmelser for lånene fremgår, at aftaler omfattet af kreditaftaleloven kan opsiges af indklagede med 3 måneders varsel. En opsigelse i henhold hertil må imidlertid efter Ankenævnets opfattelse forudsætte en rimelig og saglig begrundelse.
Det er erkendt af indklagede, at opsigelsen skyldtes indklagedes fejlagtige opfattelse af, at klagerne havde købt en bodega. Ankenævnet finder herefter, at opsigelsen var usaglig og urimelig. Indklagedes efterfølgende begrundelse for at fastholde opsigelsen ændrer ikke herved, idet klagernes økonomiske dispositioner ikke findes at være af en sådan karakter, at indklagede berettiget kunne lægge til grund, at klagerne fremover ikke ville være i stand til at opfylde forpligtelserne over for indklagede i henhold til låneaftalerne. Herefter finder Ankenævnet, at indklagede ikke var berettiget til at opsige klagernes engagement.
Som følge heraf
Indklagede skal anerkende, at opsigelsen af klagernes engagement den 25. februar 1999 var uberettiget. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.