Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Krav om erstatning for ekspeditionstid ved hjemtagelse af ejerskiftelån.

Sagsnummer: 271/2015
Dato: 18-05-2016
Ankenævn: Kari Sørensen, Jørn Ravn, Morten Bruun Pedersen, Flemming Pristed, Astrid Thomas
Klageemne: Realkreditbelåning - ekspeditionstid
Ledetekst: Krav om erstatning for ekspeditionstid ved hjemtagelse af ejerskiftelån.
Indklagede: Nordea Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klagerens krav om erstatning for ekspeditionstiden ved hjemtagelse af et ejerskiftelån.

Sagens omstændigheder

Ved en købsaftale af 9. juni 2015 købte klageren en ejendom for 2,6 mio. kr. med overtagelse den 1. juli 2015.

Den 15. juni 2015 kontaktede klageren Nordea Bank om finansiering af boligkøbet.

I en mail af 15. juni 2015 til klageren meddelte banken, at klageren var økonomisk godkendt til at købe ejendommen til en kontantpris på 2,6 mio. kr. med en egenfinansiering på 600.000 kr. Det var en forudsætning for godkendelsen, at der blev indhentet en vurdering af ejendommen, og at der kunne opnås 80 % belåning i et realkreditinstitut. Banken oplyste samtidig, at den havde rekvireret en vurdering af ejendommen.

I fortsættelse af den ovennævnte mail kontaktede klagerens advokat banken den 16. juni 2015 for at få oplyst, hvornår forbeholdet for tilsagn om 80 % realkreditbelåning var afklaret. Advokaten oplyste, at ejendomshandlen var gjort betinget heraf, at fristen for afklaring af dette forbehold heraf udløb den 19. juni 2015, og at hun ikke forventede, at fristen kunne forlænges.

Der blev den 16. juni 2015 udvekslet en mailkorrespondance mellem banken og klagerens advokat om, hvornår forbeholdet om 80 % belåning kunne være afklaret. Banken oplyste, at det ikke kunne nås til den 19. juni 2015.

I en mail af 16. juni 2015 til klagerens advokat anførte banken endvidere:

”…

Når jeg får svar fra [vurderingsmanden] tager det [realkreditinstituttet] 5 bankdage at give tilsagn om 80 %’s belåning.”

Fredag den 19. juni 2015 modtog banken en vurdering af ejendommen, som den videresendte til klagerens advokat. Banken oplyste, at den forventede svar på 80 %’s belåningen den følgende uge.

Banken har oplyst, at valg af lånetype herefter blev drøftet med klageren.

Mandag den 29. juni 2015 rykkede klageren banken pr. mail og anførte blandt andet:

”Nu er det begyndt at haste, pengene skal betales til den første,…”.

I en mail af 29. juni 2015 til klageren anførte banken blandt andet:

”…

Jeg har nu bestilt lånet. Jeg kan ikke love dig at kreditten kun løber i 14 dage. Vi har lånetilbuddet her i filialen i løbet af 4-5 dage og så skal du skrive dem under. Hvis vi laver en straks udbetaling kan lånet udbetales i løbet af 3 bankdage, men det kræver, at du er tilstede i banken, så vi kan eventuelt aftale et møde når du er retur fra ferie ? Når vi har et lånetilbud liggende har vi dermed også afklaring på 80 % (grunden til at vi ikke har ansøgt om 80 % er at advokaten frafaldt dette forbehold for at handlen kunne bliver endelig – jeg antager, at du har drøftet dette med din advokat).

...”

Banken vedhæftede samtidig nogle dokumenter, blandt andet et god skik rådgivningsskema og bad klageren om at returnere dokumenterne i underskrevet stand.

Tirsdag den 30. juni 2015 underskrev klageren et god skik rådgivningsskema, en omprioriteringsaftale ved boligskift samt en kreditkontrakt med et maksimum på 2,1 mio. kr.

Den 1. juli 2015 deponerede banken på vegne af klageren købesummen på 2,6 mio. kr. i sælgers pengeinstitut. Købesummen blev trukket på den nyoprettede boligskift-konto, hvorpå klageren havde indsat en egenbetaling på 600.000 kr.

Klageren har oplyst, at banken den 13. juli 2015 orienterede ham om, at realkreditinstituttet alene ville belåne ejendommen med 60 %.

Banken har oplyst, at tilstandsrapporten for ejendommen var særdeles omfattende, og blandt andet stemte BBR-ejermeddelelsen ikke overens med tilstandsrapporten. Dette forhold bevirkede, at realkreditinstituttet ikke ville belåne ejendommen med 80 % realkreditbelåning, men kun med 60 %.

Tirsdag den 14. juli 2015 modtog banken et lånetilbud på et 30-årigt 2 % obligationslån på 1.747.000 kr. med 10 års indledende afdragsfrihed.

Banken har oplyst, at realkreditinstituttet, banken og klageren forinden havde drøftet, om klageren ville ændre BBR-ejermeddelelsen med henblik på at opnå en højere belåningsprocent.

Klageren underskrev de nødvendige dokumenter den 16. juli 2015, og realkreditlånet blev udbetalt mandag den 20. juli 2015. Låneprovenuet på ca. 1.555.000 kr. indgik på boligskift-kontoen samme dag. Saldoen på boligskift-kontoen udgjorde herefter ca. ÷444.000 kr.

Da realkreditlånet blev mindre end forudsat, udgjorde klagerens egenfinansiering i alt 1.045.000 kr. Klageren havde tidligere indbetalt 600.000 kr., og han indbetalte de resterende 445.000 kr. den 29. juli 2015.

Af en af banken fremlagt kontoudskrift for boligskift-kontoen for perioden fra kontoens oprettelse til den 12. august 2015 fremgår, at banken beregnede sig et ekspeditionsgebyr på 3.000 kr. i forbindelse med ejerskiftesagen, og at der den 12. august 2015 blev hævet renter med et beløb på 10.379,28 kr.

Under sagens forberedelse har banken betalt 3.173,73 kr. i rentekompensation til klageren.

Parternes påstande

Den 17. august 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal betale hans omkostninger i ejerskiftesagen fra den 1. juli 2015.

Nordea Bank har betalt 3.173,73 kr. i rentekompensation til klageren og har herefter nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at ekspeditionstiden fra den 15. juni 2015 til den 20. juli 2015 var for lang. Herved blev han påført store omkostninger til renter, da overtagelsesdagen var den 1. juli 2015.

Rentesatsen på 9 %, som banken opkrævede, var urimelig høj, navnlig i disse nulrente-tider.

Da han henvendte sig til banken, forsøgte han samtidig i samråd med sin advokat og sælgers rådgiver at få afklaret, om ejerskiftelånet kunne nå at blive hjemtaget til overtagelsesdagen, eller om den skulle rykkes.

Advokaten og sælgers rådgiver, der begge havde mange års erfaring med ejendomshandel, vurderede, at sagen kunne blive ekspederet på de 12 arbejdsdage, der var til rådighed fra den 15. juni 2015 til den 1. juli 2015. Dette skyldtes, at der den 17. juni 2015 blev foretaget en vurdering af ejendommen, der blev sendt til banken den 18. juni 2015. Endvidere havde banken i en mail af 16. juni 2015 til hans advokat oplyst, at sagsbehandlingen derefter ville tage 5 bankdage i realkreditinstituttet, og at udbetaling af lånet herefter kunne ske efter 2-3 bankdage.

Banken har handlet ansvarspådragende ved ikke at overholde tidsfristen på 5 bankdage angivet i mailen af 16. juni 2015 til hans advokat. I forhold til tidsfristen i denne mail blev processen forsinket ikke mindre end 22 dage.

Hans bankrådgiver var under forløbet bekendt med, at han regnede med, at sagen kunne nå at blive ekspederet inden den 1. juli 2015, jf. rykkerne i hans mails til rådgiveren. Rådgiveren havde hele tiden kendt overtagelsesdagen og regnede tydeligvis også selv med, at ekspedition af sagen kunne nås. Først i sidste øjeblik gav rådgiveren klageren besked om, at det ikke kunne nås og bragte et banklån på banen som et alternativ til realkreditlånet.

Det bestrides, at valg af lån var svært for ham, og det har derfor ikke forsinket sagen.

Han er enig i, at en rentekompensation fra banken skal fratrækkes en rimelig rente af den resterende del af egenfinansieringen på 445.000 kr. i de 16 dage, som han brugte på at fremskaffe beløbet. Desuden er han indstillet på at dele gebyret på 3.000 kr. med banken forholdsmæssigt i forhold til renterne.

Nordea Bankhar anført, at den i sin mail af 29. juni 2015 stillede klageren i udsigt, at lånetilbuddet ville foreligge efter 5 bankdage, det vil sige den 6. juli 2015. Lånetilbuddet blev modtaget i banken den 14. juli 2015, hvilket er 8 dage senere end oplyst. Banken har derfor under sagens forberedelse godtgjort klageren 3.173,73 kr. svarende til 1.555.666,99 kr. (låneprovenuet) i 8 dage til en rentesats på 9,308 % om året.

Klageren har ikke derudover krav på nogen økonomisk godtgørelse, da banken ikke kan bebrejdes, at klageren først valgte at indsætte sin egenfinansiering på boligskift-kontoen den 29. juli 2015. Det er således ikke relevant for vurderingen af bankens indsats, at det tog klageren længere tid end forventet at fremskaffe den resterende del af egenfinansieringen.

Banken har ikke stillet klageren andet i udsigt, end at lånetilbuddet ville foreligge 5 bankdage efter den 29. juni 2015. Banken har ikke handlet ansvarspådragende. Banken har håndteret klagerens ejerskiftesag korrekt og indenfor en tidsramme, som er sædvanlig og rimelig.

Banken modtog en vurdering af klagerens ejendom den 19. juni 2015. Eftersom klageren først bestemte sig for hvilken lånetype, han ønskede den 29. juni 2015, kunne banken ikke før dette tidspunkt rekvirere et lånetilbud. Indholdet af korrespondancen mellem banken og klagerens advokat skal ses i lyset af dette.

Banken gjorde endvidere i sin mail af 29. juni 2015 klageren udtrykkelig opmærksom på, at banken ikke kunne love, at kreditten kun ville løbe i 14 dage.

Ankenævnets bemærkninger

Ved en købsaftale af 9. juni 2015 købte klageren en ejendom med overtagelse den 1. juli 2015. Den 15. juni 2015 henvendte klageren sig til banken og ønskede, at den skulle hjælpe ham med at finansiere boligkøbet.

Samme dag godkendte banken klageren økonomisk til at købe ejendommen til en kontantpris på 2,6 mio. kr. med en egenfinansiering på 600.000 kr. Det var en forudsætning for godkendelsen, at der blev indhentet en vurdering af ejendommen, og at der kunne opnås 80 % belåning i et realkreditinstitut.

Banken modtog en vurdering af ejendommen den 19. juni 2015, og efter klageren den 30. juni 2015 underskrev en omprioriteringsaftale ved boligskift, et god skik rådgivningsskema og en kreditkontrakt, meddelte realkreditinstituttet, at det alene ville give 60 % realkreditbelåning.

Ejerskiftelånet, svarende til en 60 % belåning af ejendommen, blev udbetalt den 20. juli 2015.

Ankenævnet finder, at mailkorrespondancen mellem klagerens advokat og banken den 16. juni 2015 vedrørte spørgsmålet om, hvornår forbeholdet om 80 % belåning kunne være afklaret.

Rekvirering af et lånetilbud forudsatte, at klageren tog stilling til, hvilken lånetype, han ønskede. Ifølge det oplyste tog klageren stilling til lånetypen den 29. juni 2015, og banken stillede i sin mail af 29. juni 2015 klageren i udsigt, at lånetilbuddet ville være i filialen i løbet af 4-5 dage. Lånetilbuddet blev modtaget i banken den 14. juli 2015, hvilket var 8 dage senere end oplyst.

Banken har under sagens forberedelse godtgjort klageren 3.173,73 kr. og har dermed stillet ham rentemæssigt som om, at lånetilbuddet forelå efter 5 bankdage, det vil sige den 6. juli 2015.

Ankenævnet finder ikke, at det kan pålægges banken at yde yderligere rentekompensation eller at tilbagebetale det opkrævede gebyr for ejerskiftesagen hverken helt eller delvist.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.