Indsigelse om uberettigede overførsler til fraskilt ægtefælle.
| Sagsnummer: | 16/2006 |
| Dato: | 08-06-2006 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Lotte Aakjær Jensen, Rut Jørgensen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Indlån - ægtefæller
Udlån - bodeling, samlivsophævelse |
| Ledetekst: | Indsigelse om uberettigede overførsler til fraskilt ægtefælle. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens indsigelser om uberettigede overførsler fra hendes konto hos indklagede til hendes fraskilte ægtefælles konto.
Sagens omstændigheder.
Ved gældsbrev af 13. december 1985 ydede indklagede klageren og dennes daværende ægtefælle, M, et ejerboliglån (konto nr. -370) på 69.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.135 kr. Ydelsen skulle hæves på konto nr. -615. Til sikkerhed for lånet fik indklagede håndpant i et ejerpantebrev på 70.000 kr. med pant i klagerens og M's ejendom.
I begyndelsen af 1986 blev klageren og M skilt.
Den 2. februar 1987 blev klageren kunde i pengeinstituttet P.
Klageren har anført, at hun i 1987 blev klar over, at indklagede gennem flere år uden hendes samtykke hver måned havde overført over 5.700 kr. fra hendes konto til M. Indklagede afviste hendes indsigelser mod overførslerne.
Ifølge gældsbrev af 28. juli 1987 ydede indklagede klageren et lån (konto nr. -010) på 25.600 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 300 kr. Ydelserne skulle hæves på konto nr. -807. Det fremgår af gældsbrevet, at lånet blev anvendt til indfrielse af to konti, konto nr. -185 og -615.
Ifølge en påtegning på gældsbrevet for lån -370 udgik ejerpantebrevet på 70.000 kr. den 27. august 1987, idet ejendommen var solgt på tvangsauktion.
Af en yderligere påtegning på gældsbrevet fremgår, at M i april 1996 blev frigivet som medhæftende debitor, idet han havde indbetalt 36.000 kr., hvilket svarede til ca. halvdelen af restgælden eksklusiv renter.
Af årsoversigten for klagerens engagement med indklagede pr. den 31. december 2005 fremgår en misligholdt fordring på 61.045,19 kr.
Parternes påstande.
Den 23. januar 2006 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal tilbageføre de beløb, der uberettiget blev overført til M.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun i 1987 blev klar over, at indklagede uden hendes viden og tilladelse hævede 5.700 kr. på hendes konto. Hun rettede gentagne gange henvendelse om det manglede beløb. Personalet i afdelingen hævdede, at hun selv havde hævet pengene. Efter stærkt pres fik hun udleveret en udskrift for kontoen. På baggrund af denne oplyste indklagede, at de hævninger, som hun gjorde indsigelse imod, var overførsler til hendes ægtefælles konto. På daværende tidspunkt havde hun været fraskilt i mere end et år. Hver måned gennem flere år var der blevet overført 5.700 kr. fra hendes konto til M. Indklagede bør tilbagebetale alle disse penge. Hun havde ikke på noget tidspunkt givet M lov til at hæve på kontoen. Ifølge indklagede kunne det ikke lade sig gøre at få pengene tilbage, men efter en sej kamp fik hun alligevel én måneds overførsel retur.
Hun bad indklagede om at skaffe kontoudskrifter og melde sagen til politiet, hvilket aldrig skete.
Indklagede burde i 1985 og 1986 have informeret hende om, at de penge, hun manglede, blev overført til M's konto. Hver gang hun henvendte sig, fik hun at vide, at hun selv havde brugt pengene, og at kvinder bruger flere penge, end de selv ved.
Hun kæmpede igennem flere år forgæves med indklagede for at få pengene tilbage. Først i 2006 blev hun bekendt med muligheden for at klage til Ankenævnet.
I begyndelsen af 1987 opsagde hun sin konto hos indklagede og blev kunde i et andet pengeinstitut.
Det bestrides, at hun optog et lån hos indklagede den 28. juli 1987.
Hun er uforstående over for, at M er blevet frigjort for gælden til indklagede, idet det er ham, der har fået alle pengene ind på sin konto. Pengene var til et nyt køkken, som aldrig kom. Hun er også uforstående overfor, at M ikke skulle betale renter.
Indklagede har anført, at man ikke har kunnet finde nærmere oplysninger om de af klageren påståede uberettigede overførsler. Det er ikke oplyst, fra hvilken konto og på hvilket tidspunkt de påståede overførsler skulle have fundet sted.
Man er ikke i stand til at finde kontoudskrifter for de to konti -185 og -615, som blev indfriet med lånet på 25.600 kr., der blev optaget den 28. juli 1987.
Klageren har udvist en sådan grad af passivitet, at hun har mistet et eventuelt krav mod indklagede, ligesom kravet under alle omstændigheder er forældet.
Det forhold, at klageren blev kunde i et andet pengeinstitut i februar 1987, er ikke et bevis for, at gælden til indklagede er indfriet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Der er efter det foreliggende ikke grundlag for at fastslå, at indklagede som påstået af klageren i 1985-1987 foretog uberettigede overførsler fra klagerens konto. Det kan i den forbindelse ikke bebrejdes indklagede, at det nu ikke er muligt at fremlægge kontoudskrifter m.v., der eventuelt ville kunne belyse forholdet.
På grundlag af de under sagen fremlagte gældsbreve af henholdsvis 13. december 1985 og 28. juli 1987, der begge fremtræder som underskrevet af klageren, må det lægges til grund, at klageren hæfter for lånene på oprindelig henholdsvis 69.000 kr. og 25.600 kr. Ankenævnet har ikke taget stilling til opgørelsen af den samlede restgæld på lånene, jf. klagerens årsopgørelse pr. den 31. december 2005, hvoraf der fremgår en misligholdt fordring på 61.045,19 kr.
Som følge af det anførteKlagen tages ikke til følge.