Erstatningskrav begrundet i mangelfuld rådgivning blandt andet om skat i forbindelse med opdeling af fælles gæld mel-lem klageren og en tidligere ægtefælle.
| Sagsnummer: | 22 /2019 |
| Dato: | 16-09-2019 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Anders Holkmann Olsen, David Sander Hjortsø, Ida Marie Moesby og Anna Marie Schou Ringive |
| Klageemne: |
Rådgivning - skatteforhold
Udlån - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Erstatningskrav begrundet i mangelfuld rådgivning blandt andet om skat i forbindelse med opdeling af fælles gæld mel-lem klageren og en tidligere ægtefælle. |
| Indklagede: | Den Jyske Sparekasse |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører erstatningskrav begrundet i mangelfuld rådgivning blandt andet om skat i forbindelse med opdeling af fælles gæld mellem klageren og hendes tidligere ægtefælle.
Sagens omstændigheder
Klageren var privatkunde i Den Jyske Sparekasse, hvor hun blandt andet havde en lønkonto -293.
Klageren havde siden december 2004 ejet en ejendom i lige sameje med sin daværende ægtefælle, M. Ejendommen bestod af et butikslokale, der blev lejet ud til en cykelforretning drevet af M, og af to lejligheder, som ligeledes blev lejet ud. Ejendommen blev drevet af et interessentskab, I, hvori klageren og M var interessenter, og virksomhedens aktivitet var udlejning af den af klageren og M ejede ejendom til erhverv og beboelse. I var ligeledes kunde i Den Jyske Sparekasse. I v/klageren og M havde optaget et boliglån -493 og en kassekredit -103 i sparekassen.
I 2015 ophørte M med at drive cykelforretningen, og klageren og M solgte ejendommen i oktober 2015 for 2.525.000 kr. Det blev aftalt, at købesummen blev fordelt med en grundværdi på 423.200 kr., en erhvervsmæssig del på 940.038 og beboelsesdel på 1.161.762 kr. Klageren har oplyst, at sparekassedirektøren i den filial, hvor hun var kunde, i forbindelse med salget af ejendommen i en mail af 15. september 2016 til køberen anførte følgende:
”Jeg har bedt sælgers revisor se på købesummens fordeling, da vi ikke må risikere at fordelingen betyder at sælger får genvundne afskrivninger til beskatning.
Jeg vender hurtigst muligt tilbage, hvis der bliver behov for at få købesummen sammensat anderledes.”
Klageren har oplyst, at der for skatteåret 2015 blev overført et uudnyttet skattefradrag fra M til hende, og at der som følge heraf blev udbetalt overskydende skat til hendes lønkonto -293 på henholdsvis 43.041 kr. den 30. november 2016 og 51.156 kr. den 1. december 2016. Endvidere blev der den 30. november 2016 udbetalt overskydende skat på 3.610 kr. til lønkonto -293 vedrørende hendes personlige indkomst. Den 2. december 2012 blev den overskydende skat på i alt 97.807 kr. overført til kassekredit -103.
I forbindelse med at klageren og M blev skilt, blev der afholdt nogle møder i sparekassen med deltagelse af klageren og hendes bisidder om indgåelse af en aftale om opdeling af klagerens og M’s tidligere fælles erhvervsgæld. I et brev af 2. december 2016 til klageren anførte sparekassen blandt andet:
”I forlængelse af vort møde dags dato kan vi hermed bekræfte vort oplæg til opdeling af gæld efter salg af ejendommen [adresse].
Gæld fra salg af ejendommen forudsættes opgjort således:
Restgæld på boliglån nr. [-493] kr. 512.000
Restgæld på kassekredit [-103] kr. 256.000
- provenu fra salg af [ejendommens adresse] kr. 429.000
- overskydende skat 2015 [klageren] kr. 97.000
- anslået overskydende skat 2016 [klageren] kr. 32.000
Restbeløb kr. 210.000
Heraf overføres til separat lån til [klageren] kr. 105.000
Heraf overføres til separat lån til [M] kr. 105.000
…”
Den 20. december 2016 optog klageren et boliglån -896 på 137.800 kr., der skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.000 kr. Renten var variabel på for tiden 4 % om året. Af gældsbrevet fremgik blandt andet:
”Særlige bestemmelser
I forbindelse med salg af ejendommen har Den Jyske Sparekasse opdelt restbeløbet i to lige store lån.
Såfremt [klageren] overholder sin del af aftalen om afvikling af hendes andel af det fælles lån, er [klageren] frigivet for solidarisk hæftelse for [M’s] andel af det fælles lån estimeret til kr. 105.000, uanset om [M] måtte misligholde sin aftale om afvikling af hans andel af det fælles lån.
Såfremt separat lån til [klageren] efterfølgende måtte blive nødlidende eller [klageren] afgår ved døden, måtte søge gældssanering, gå konkurs eller lignende, forbeholder Den Jyske Sparekasse sig retten til at anmelde den fulde oprindelige fordring opgjort til kr. 210.000 + renter.
Det forudsættes i øvrigt, at [klagerens] restskat fra 2016 anslået til ca. kr. 32.000 anvendes fuldt ud til nedbringelse af lånet i løbet af foråret 2017.”
Den 31. maj 2017 indgik der overskydende skat for 2016 på 45.662 kr. på boliglån -896, hvorefter restgælden på lånet udgjorde 89.650,55 kr.
Klageren har oplyst, at hun i sommeren 2017 modtog et brev fra SKAT, hvoraf fremgik, at der fejlagtigt var udbetalt overskydende skat for 2015 til hende, idet SKAT ikke kunne godkende regnskabsoplysningerne for M’s cykelforretning. SKAT krævede som følge heraf den overskydende skat på 94.546 kr., der var udbetalt til hende, tilbage.
Klageren rettede herefter henvendelse til sparekassen med henblik på at få ændret gældsfordelingen mellem M og hende.
Sparekassen fandt ikke grundlag for en fornyet gældsfordeling. Den tilbød i stedet at forhøje klagerens eksisterende lån, hvilket klageren afviste.
I forbindelse med en gennemgang af klagerens skatteregnskab for 2016, fremsatte SKAT i starten af november 2018 forslag om en forhøjelse af klagerens skat for 2016 blandt andet som følge af genvundne afskrivninger til beskatning samt ikke driftsmæssige godkendte udgifter til revisor (25.000 kr. for udarbejdelse af momsreguleringsforpligtelse).
I november 2018 indgav klageren en klage til sparekassen over mangelfuld og fejlagtig sagsbehandling og vejledning om skat. Hun vedlagde i den forbindelse en håndskreven udregning/note, som viste, at hun skulle have skat for 2016 tilbage på 32.500 kr. Hun anførte, at denne udregning var udfærdiget af sparekassedirektøren i den filial, hvor hun var kunde.
Sparekassen afviste hendes klage.
Klageren har fremlagt sin årsopgørelse for 2016 dateret den 14. december 2018, hvoraf fremgår, at hun skulle betale en restskat på 43.593 kr.
Parternes påstande
Den 11. januar 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Den Jyske Sparekasse skal betale erstatning for de tab, som hun har lidt som følge af fejlagtig rådgivning.
Den Jyske Sparekasse har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at sparekassen har ydet mangelfuld og fejlagtig rådgivning i forbindelse med opdeling af den fælles erhvervsgæld mellem hende og M, og at det har medført økonomiske tab for hende. Som følge heraf er den samlede gældsfordeling mellem M og hende sket på et fejlagtigt grundlag.
Hun indgik i december 2016 en aftale med sparekassen om en ligelig deling af erhvervsgælden mellem M og hende. Det var på foranledning af sparekassen, at den overskydende skat for 2015 indgik i forhandlingen og blev overført til kassekredit -103. Denne overskydende skat, som SKAT efterfølgende krævede tilbagebetalt, burde aldrig have været inddraget i opdelingen af gælden, idet hendes andel af gælden nu er blevet betydeligt større end M’s andel af gælden.
Det af sparekassen anførte om, at den i forbindelse med opdeling af gælden fraveg kravet om solidarisk hæftelse mellem debitorerne, således at hun kun kom til at hæfte for sin del af gælden, er sagen uvedkommende.
Adskillige gange under møderne med sparekassen spurgte hun og hendes bisidder om, hvorvidt der i forbindelse med gældsopdelingen skulle indhentes vejledning hos hendes revisor om de skattetekniske forhold og hos en advokat om de hæftelsesmæssige forhold. Sparekassen rådede hende til at spare pengene, idet den oplyste, at den havde indblik i alle forhold, som kunne have betydning for hendes fremtidige økonomiske situation.
Som det fremgår af den håndskrevne note/udregning udfærdiget af sparekassedirektøren, anslog sparekassen, at resultatet af virksomheden ville udløse overskydende skat for 2016 for hendes vedkommende på ca. 32.000 kr., hvorfor dette beløb skulle tillægges hendes andel af gælden. Det var forkert, og det fremgår af hendes årsopgørelse for 2016, at hun i stedet fik en restskat på 43.593 kr.
Hun blev ikke vejledt om, at der ikke kunne foretages afskrivninger på en bygning i afståelsesåret. Tværtimod fremgår det af den håndskrevne note/udregning udfærdiget af sparekassedirektøren, at der blev foretaget afskrivninger på bygningen. Denne fejlagtige rådgivning havde stor indflydelse på virksomhedens resultat og dermed på hendes skat.
I forbindelse med ejendomssalget i 2015 forestod sparekassedirektøren alle forhandlinger vedrørende salget med købers advokat. Som det fremgår af mailen af 15. september 2016 fra sparekassedirektøren til køberen, måtte der ikke komme genvundne afskrivninger til beskatning. Sparekassedirektøren skrev, at han ville vende tilbage, såfremt der var behov for en anden sammensætning af købesummen end den aftalte. Han fulgte imidlertid ikke op på dette. På baggrund af købesummens sammensætning fremkom der genvundne afskrivninger på 58.000 kr., hvilket medførte en betydelig merudgift/et tab for hende. En udgift, som kunne være undgået, såfremt sparekassen havde fulgt op på spørgsmålet, som den havde skrevet, at den ville.
Den Jyske Sparekasse har anført, at den ikke har handlet ansvarspådragende.
Aftalen om ophævelse af solidarisk hæftelse for gælden med klagen og M blev alene indgået på klagerens foranledning. Sparekassen accepterede at opdele gælden ud fra de givne forudsætninger, hvilket blandt andet betød, at klageren blev frigjort for 105.000 kr. Sparekassen har intet ansvar for at forudsætningerne efterfølgende har ændret sig.
Klagerens overskydende skat for 2015 på i alt 97.807 kr. var allerede udbetalt til klageren og overført til kassekredit -103 på tidspunktet for etablering af lån -896 den 20. december 2016. At SKAT i sommeren 2017 ændrede klagerens skat og krævede tilbagebetaling af 94.545 er sparekassen uvedkommende. Sparekassen havde ikke indflydelse på eller var ansvarlig for, at klageren skulle tilbagebetale 94.545 kr. til SKAT
Sparekassen yder aldrig skatterådgivning til sine kunder. Det har sparekassen ingen forudsætning for at gøre, da det ikke er en del af sparekassens forretningsområde. Sparekassen må derfor afvise, at dette er sket med hensyn til skatteberegningen for 2016, som klageren henviser til i forbindelse med den håndskrevne note/udregning.
Sparekassen tvivler ikke på rigtigheden af det fremsendte bilag. Den anser dog ikke bilaget som nogen form for dokumentation for ydet skatterådgivning.
Der indgik den 31. maj 2017 overskydende skat på 45.662 kr. på lån -896, hvorefter restgælden var 89.650,55 kr. Denne restgæld er i januar 2019 nedbragt til 74.817 kr.
Ankenævnets bemærkninger
I december 2016 indgik klageren og hendes tidligere ægtefælle, M, en aftale med Den Jyske Sparekasse om opdeling af deres fælles erhvervsgæld på boliglån -493 og kassekredit -103. Restgælden på erhvervsengagementet var 210.000 kr. efter at overskydende skat for 2015 på i alt 97.807 kr., som blev udbetalt til klageren, var blevet overført til kassekredit -103 til nedbringelse af gælden.
Gælden blev herefter opdelt i et separat lån på 105.000 kr. til M og et separat lån på 137.800 kr. til klageren, idet det blev forudsat, at klageren ville få udbetalt overskydende skat for 2016 på ca. 32.000 kr. til nedbringelse af hendes lån i foråret 2017.
Ankenævnet lægger til grund, at der blev indgået en aftale mellem klageren og sparekassen om at overføre klagerens overskydende skat for 2015 til kassekredit -103 til nedbringelse af klagerens og M’s fælles erhvervsgæld, forinden gælden blev delt, og Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indgåelsen af denne aftale skete efter utilbørligt pres fra sparekassen. Ankenævnet finder endvidere, at klageren var nærmest til at bære risikoen for, at SKAT i sommeren 2017 krævede 94.546 kr. tilbagebetalt. Klageren kan derfor ikke rejse et erstatningskrav mod sparekassen som følge heraf.
Ankenævnet har ikke herved taget stilling til, hvorvidt klageren kan rejse et krav over for M om tilbagebetaling af en del af den fejlagtigt udbetalte overskydende skat for 2015, som hun har nedbragt deres fælles erhvervsgæld med.
Klageren har anført, at sparekassedirektøren i den filial, hvor hun var kunde, forinden etableringen af lån -896 fejlagtigt rådgav hende om, at hun skulle have skat for 2016 tilbage på 32.500 kr. Til støtte herfor har klageren fremlagt en håndskreven note/udregning, som hun har anført er udfærdiget af sparekassedirektøren.
Sparekassen har bestridt, at den har ydet klageren skatterådgivning, idet den aldrig yder skatterådgivning til sine kunder.
Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort, at sparekassen har ydet skatterådgivning om, at hun skulle have skat tilbage for 2016.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.