Afgørelse

Indfrielseskurs. Kurssikring.

Klageren havde i sin ejendom et afdragsfrit garantilån på 1.845.000, som var ydet af det indklagede realkreditinstitut. I august 2008 afhændede klageren ejendommen ved en kontanthandel. Instituttet afgav den 10. september 2008 tilbud til klageren på obligationsindfrielse af garantilånet. Den 1. oktober sendte instituttet endnu et tilbud til klageren vedrørende indfrielse til kurs 95,01. Heri var køberen af ejendommen var anført som låntager, ligesom hovedstol, fondskode mv. adskilte sig fra det tidligere fremsendte tilbud. Endelig afgav instituttet den 3. oktober 2008 endnu et obligationsindfrielsestilbud på klagerens garantilån. Efter henvendelse fra klageren meddelte instituttet efterfølgende, at de oplysninger og det indfrielsestilbud, som klageren havde fået den 1. oktober vedrørte køberens nye lån, og at det ikke var muligt at give tilbud på indfrielse af klagerens lån til kurs 95, idet kursen i hele forløbet havde ligget på omkring 100.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, principalt at garantilånet kunne indfries til kurs 95,01, og at instituttet derfor skulle refundere ham forskellen op til den faktiske indfrielseskurs på 100, subsidiært at instituttet skulle godtgøre ham for forsinkelsen af indfrielsen. Instituttet påstod frifindelse.

Over for Nævnet forklarede klageren, at han under en telefonsamtale den 1. oktober 2008 med instituttets rådgiver aftalte kurssikring af indfrielsen til kurs 95,01. Instituttet bestred dette.

Nævnet fandt det ikke bevist, at der ved klagerens telefoniske henvendelse til instituttet den 1. oktober 2008 var indgået en bindende aftale om indfrielse af klagerens lån til kurs 95,01. Nævnet fandt videre, at det måtte have stået klageren klart ved modtagelsen af instituttets indfrielsestilbud den 3. oktober 2008, at tilbuddet vedrørte et andet lån end klagerens. Klageren kunne derfor ikke støtte ret på dette tilbud, jf. aftalelovens § 32, stk. 1. Nævnet frifandt derfor instituttet.