Indfrielse. Kursfastsættelse.
| Sagsnummer: | 20912149/2009 |
| Dato: | 28-04-2011 |
| Ankenævn: | Hugo Wendler Pedersen, Carsten Holdum, Per Englyst og Karen Havers Andersen |
| Klageemne: |
Kurs - fastsættelse
Indfrielse - aftale |
| Ledetekst: | Indfrielse. Kursfastsættelse. |
| Indklagede: | Nykredit Realkredit A/S |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | Download som PDF |
| Realkreditinstitutter |
20912149
Indfrielse. Kursfastsættelse.
I forbindelse med salg af deres ejendom indgik klagerne en indfrielsesaftale med det indklagede realkreditinstitut, i henhold til hvilken lånet skulle indfries, når der forelå tinglyst skøde til køberne. Købernes advokat fremsendte den 9. november 2009 kopi af det tinglyste skøde. Den 11. november 2009 sendte instituttet indfrielsesbekræftelse til klagerne, hvoraf det fremgik, at der var afregnet til kurs 98,70 inklusive et kurstillæg på 0,10 kurspoint. Det fremgik af materialet, at der ikke havde været tilsvarende kurser på NASDAQ OMX Københavns ordinære delmarked på samme handeltidspunkt, og at indfrielsen derfor var baseret på de bedste kurser, der kunne opnås på det danske obligationsmarked. Instituttets Almindelige forretningsbestemmelser for obligations- og valutahandel indeholder en beskrivelse af fremgangsmåden ved og kriterierne for kursfastsættelse af obligationshandler, herunder af handel med illikvide obligationer, samt om kurstillægget. Klagerne henvendte sig i december 2009 til instituttet, idet de fandt, at afregningskursen på 98,6 var i uoverensstemmelse med åbningskursen den 11. november på 97,95, hvor der var handlet 38.788.277 stk. af samme obligationer.
Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, principalt at indfrielsen skulle ske på basis af kurs 97,95 og ikke kurs 98,70, subsidiært at instituttet under ingen omstændigheder var berettiget til kurstillægget. Instituttet påstod frifindelse.
Nævnet kunne ikke kritisere tidspunktet for igangsætningen af indfrielsesekspeditionen. Nævnet fandt det uheldigt, at instituttet i indfrielsesbekræftelsen havde anført, at der ikke var tilsvarende kurser på NASDAQ OMX Københavns ordinære delmarked på samme tidspunkt, når der samme dage blev registreret en handel på 38.788.277 kr. i de samme obligationer. Nævnet fandt imidlertid, at den omhandlede obligation måtte anses for illikvid, og at instituttet i overensstemmelse med sine forretningsbestemmelser havde været berettiget til at fastsætte en kurs under hensyntagen til udbud og efterspørgsel. Efter Nævnets opfattelse er en sådan ordning generelt i låntagernes interesse, jf. reglerne om best execution. Efter de fremlagte kursoplysninger kunne det efter Nævnets opfattelse ikke kritiseres, at instituttet ikke ved afregningen af klagernes obligationer for beløbet på 1.136.028 kr. havde lagt kursen på 97,95 for afregningen af obligationerne på den væsentlig større handel på 38.768,277 kr. til grund, men havde ansat kursen til 98,60. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at instituttet i overensstemmelse med sine almindelige betingelser for obligationshandel var afskåret fra at oppebære kurstillægget på 0,10 kurspoint. Som følge af det anførte blev realkreditinstituttet frifundet.
K E N D E L S E
afsagt den 28. april 2011
JOURNAL NR.: 2009-01-12-149-N
INSTITUT: Nykredit Realkredit A/S
KLAGEEMNE: Indfrielse. Kursfastsættelse.
DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 16. juni 2010
Den 14. april 2011
SAGSBEHANDLER: Sekretariatschef Susanne Nielsen
NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Hugo Wendler Pedersen (formand)
Carsten Holdum (2 stemmer, jf. nævnsvedtægternes § 14, stk. 1)
Per Englyst
Karen Havers Andersen
SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:
Ved købsaftale af 24. august 2009 afhændede klagerne deres ejendom med overtagelsesdag den 1. november 2009. Af købsaftalen fremgår blandt andet følgende i relation til handlens berigtigelse:
”…Tinglysning
Købers advokat/rådgiver bedes underrette sælgers pengeinstitut, så snart skødet er tinglyst med anmærkning for sælgers indestående lån og samtidig anmode om frigivelse af deponerede midler mod at sælgers pengeinstitut indestår for aflysning af pantebreve…
18.1.3. Senest den 02.09.2009 stiller købers pengeinstitutgaranti for 2.147.000 kr.
Anvendelse af det deponerede beløb
Den der berigtiger handlen, eller depositar har pligt til af midlerne fra punkt 18.1.2. og 18.1.3. at foranledige betaling af følgende:
- pantegæld, der ikke skal overtages….
- forfalden refusionssaldo i købers favør…
Disse betalinger må dog først ske, når købers adkomst er fri for præjudicerende retsanmærkninger, eller hvis depositar garanterer for, at retsanmærkningerne kan slettes. Hvis skødet er tinglyst med retsanmærkning, sendes kopi heraf til depositar, når det modtages fra tinglysning…
Frigivelse og tilbageholdelse af købesummen
Den, der berigtiger handlen, eller depositar har pligt til at frigive købesummen til sælger alene med fradrag af de anførte udgifter/indfrielser, når endeligt skøde er tinglyst uden præjudicerende retsanmærkninger, dog tidligst på overtagelsesdagen…”
Klagerne indgik den 9. oktober 2009 en indfrielsesaftale med indklagede. Af indfrielsesaftalen fremgår blandt andet følgende:
”…Eksisterende prioriteter
Låntager anmoder om, at …(indklagede)… behandler følgende prioriteter som angivet nedenfor:
Nr. Kreditor Hovedstol Restgæld Pr. dato Indfries/
rykker/
flyttes/
respekte-res Indfrielses-metode…
1 …(Indklagede)… 1.318.000 kr. 1.163.826 kr. 1/7-09 Indfries
Fastkursaftale
Der er indgået Fastkursaftale på følgende lån:
Lånets hovedstol Aftalt kurs Indfrielsesdato…
Ingen
Hvis der ikke eller kun delvis indgås Fastkursaftale på indfrielseskurserne, er låntager bekendt med, at der senere kan foretages kurssikring, når/hvis låntager måtte ønske dette. Der kan være særlige frister for, hvornår der senest kan kurssikres. Låntager er opmærksom på, at …(indklagede)… ikke påtager sig nogen forpligtelse til at rette henvendelse til låntager om kurs- og renteudviklingen på obligationsmarkedet…
Garantistillelse
…(Det med indklagede koncernforbundne pengeinstitut)… stiller på vegne af låntager garanti til sikkerhed for:
• Brug af deponerede midler til at indfri eksisterende prioriteter i ejendommen. Garantien stilles over for køber af ejendommen på de i købsaftalen aftalte vilkår med et beløb af indtil kr. 2.147.000,- jf. nedenfor…
Standardbestemmelser for indfrielsesaftaler
• … (Indklagede)… er bemyndiget til at indhente oplysninger om eksisterende lån. Hvis der skal ske indfrielse af lån, er …(indklagede)… bemyndiget til at opsige/indfri lånene på den måde, …(indklagede)… finder mest hensigtsmæssigt. …(Indklagede)… forestår aflysning af det/de indfriede pantebreve.
• Hvis det kontante provenu ikke er tilstrækkeligt til at indfri det/de nævnte lån, kan indfrielse først påbegyndes efter indbetaling af det manglende beløb.
• Låntager er forpligtet til at betale de med sagen forbundne gebyrer og omkostninger til …(indklagede)…, …(det med indklagede koncernforbundne pengeinstitut)… og eventuelt andre realkreditinstitutter, uanset at sagen ikke kan gennemføres, hvis dette skyldes forhold, der ikke kan tilregnes …(indklagede)… eller …(det koncernforbundne pengeinstitut)…”
Den 21. oktober 2009 fremsendte indklagede en meddelelse til købernes advokat om, at indklagede repræsenterede klagerne som sælgere af ejendommen. Af brevet fremgik endvidere følgende:
”…Indfrielse af indestående lån i ejendommen sker først, når vi har modtaget kopi af tinglyst adkomstdokument med anmærkninger fra jer. Påfør venligst … som sekundær mail ved anmeldelse af skødet.
I bedes give besked, når de deponerede midler kan frigives…”
Købernes advokat fremsendte den 9. november 2009 følgende brev til købernes pengeinstitut, som samme dag blev fremsendt i kopi til indklagede:
”…Vedlagt fremsendes kopi af det nu tinglyste skøde.
Jeg beder Dem venligst give mit kontor besked, når købernes ejerskiftelån er tinglyst, idet jeg herefter vil anmode sælgers pengeinstitut om at sørge for aflysning af sælgers lån i ejendommen…”
Den 11. november 2009 fremsendte indklagede en bekræftelse til klagerne vedrørende indfrielse af det indestående lån pr. 11. november 2009. Af bekræftelsen fremgår blandt andet følgende:
”…Lånets hovedstol er 1.318.000,00 kr., og på indfrielsesdatoen er restgælden 1.136.027,94 kr.
Lånet indfries således:
Indfrielse med kursaftale Kontantbeløb i kr.
I alt at betale 1.136.476,38
Det er aftalt, at …(indklagede)… modtager betaling samt den underskrevne ”Meddelelse om indfrielse” senest den 11.11.2009. Sker det ikke, skal låntager betale …(indklagedes)… omkostninger og eventuelle tab.
Gebyr for indfrielsen er 950,00 kr…
…Specifikation af obligationer
Forening Serie Årgang Fondskode Indfrielseskurs
…(indklagede)… … 2016 … 98,700
…Vilkår for obligationshandel
…(Indklagede) har solgt obligationer bag Fastkursaftalen på følgende vilkår:
Fondskode Handelskurs Handelskursværdi Terminstillæg Kurstillæg Aftalt ind-
frielseskurs
… 98,600¹ 1.120.123,55 0,0000 0,1000 98,700
I alt 1.120.123,55
¹Handlen er gennemført kl. 14.16 på basis af en Fastkursaftale (markedsordre) til …(indklagedes)… bedste salgskurs på det danske obligationsmarked.
Der var ikke tilsvarende kurser på NASDAQ OMX Københavns ordinære delmarked på samme handelstidspunkt, da handelskursen blev fastsat. Indfrielsen er derfor baseret på de bedste kurser, der kunne opnås på det danske obligationsmarked…
Aftalt indfrielseskurs fremkommer som handelskurser tillagt terminstillæg og kurstillæg.
Handelskursen er …(indklagedes)… bedste kurs på det danske obligationsmarked ved handel med obligationer med 3 dages valør, og handelskursværdien fremkommer som obligationsrestgæld gange handelskurs. Den totale handelskursværdi svarer til det samlede beløb, der er handlet obligationer for.
Terminstillægget er omkostninger ved at låne indfrielsesprovenuet til …(indklagedes)… udlånsrente modregnet renten på de opkøbte obligationer fra indgåelsen af fastkursaftalen til indfrielsen af lånet.
Kurstillægget fremkommer iht. Almindelige forretningsbestemmelser for obligationshandel.
Specifikation af det indfriede beløb
Handelskursværdi………………………………………………………………………………kr. 1.120.113,55
Terminstillæg………………………………………………………………………………………kr. 0,00
Kurstillæg………………………………………………………………………………………………kr. 1.136,03
Det infriede beløb…………………………………………………………………………kr. 1.121.259,58
Specifikation af handelsomkostninger
Kurstillæg 0,1000% af kr. 1.137.027,94…………………kr. 1.136,03
Kurtage 0,1500% af kr. 1.121.259,58…………………kr. 1.681,89
I alt……………………………………………………………………………………………………………kr. 2.817,92…”
Ligeledes den 11. november 2009 fremsendte indklagede en indfrielseskvittering til klageren, som indeholder tilsvarende oplysninger som indfrielsesbekræftelsen.
Indklagedes Almindelige forretningsbestemmelser for obligations- og valutahandel indeholder blandt andet følgende oplysninger:
”…Handel med …(indklagede)…
…(Indklagede)… skal og vil altid bestræbe sig på at udføre en ordre, så det giver det bedst mulige resultat for låntagerne. Dette er ud fra en forudsætning om, at handlen gennemføres på det aftalte tidspunkt og ud fra hensyn til pris og omkostninger.
Skal der sælges obligationer i forbindelse med et realkreditlåns udbetaling, er det …(indklagede)…, der køber obligationerne af låntager. Det modsatte gælder, hvis der skal indfries et realkreditlån. Så køber …(indklagede)… obligationerne på obligationsmarkedet og sælger dem til låntager til brug for indfrielsen.
Obligationshandler sker altid til og fra …(indklagedes)… egen obligationsbeholdning. Dermed sikrer …(indklagede)…, at udbetalinger og indfrielser af obligationer altid sker til det aftalte tidspunkt. Ved at handle over egenbeholdningen kan …(indklagede)… give de bedst opnåelige priser, som stilles på det danske obligationsmarked.
…(Indklagede)… tilstræber at ekspedere handelsordre samme dag inden for obligationsmarkedets normale åbningstid…
Kurstillæg ved indfrielse
Ved indfrielser lægger …(indklagede)… et kurstillæg på 0,10 kurspoint til afregningskursen, dvs. til markedets bedst opnåelige salgskurs ved en Fastkursaftale og ved indfrielser med 8 dages acceptfrist. Ved indfrielse med en bestillingshandel lægger …(indklagede)… 0,10 kurspoint til den bedst muligt fremskaffede salgskurs…
Generelle forbehold
Normalt afregner …(indklagede)… obligationshandler til en med det samme eller til en gennemsnitskurs. Der er dog følgende undtagelser, når…
• Der forekommer en særlig markedssituation
• Når der er tale om obligationer, hvor der ikke er løbende handel.
I de to sidste tilfælde fastsætter …(indklagede)… den bedst mulige kurs med udgangspunkt i de kurser, som …(indklagede)… kan eller forventer at kunne få på obligationsmarkedet.
Ved løbende handel forstås kontinuerlig handel med en betydelig omsætning i den pågældende obligation, og hvor der normalt dagligt tilbydes aktuelle priser.
For illikvide obligationer, hvor der ikke er daglige købs- og salgspriser, afregnes en obligationshandel, så låntager sikres den efter omstændighederne bedst mulige kurs. Handles der ikke i den obligation, som Fastkursaftalen skal indgås i, vil …(indklagede)… afregne til den senest handlede kurs. Vurderer …(indklagede)…, at den senest handlede kurs ikke er en realistisk og aktuel markedskurs, fastsættes en kurs under hensyntagen til udbud og efterspørgsel, det senest handlede kursniveau, såvel nationale som internationale begivenheder, som kan have betydning for rente- og kursudviklingen, og tilgængelige oplysninger om tilsvarende obligationer hos sammenlignelige udstedere…”
Den 8. december 2009 meddelte indklagede klagerne, at ekspeditionen i forbindelse med salget af den omhandlede ejendom var ved at være afsluttet, og at klagerne ville modtage en endelig opgørelse over sagens samlede indtægter og udgifter, når der forelå en refusionsopgørelse.
Den 9. december 2009 fremsendte klagerne følgende e-mail til indklagede:
”…Jeg har et spørgsmål, som undrer mig i forbindelse med ekspeditionen af salget af ovenstående ejendom.
Der er afregnet til kurs 98,6.
Af de historiske data for obligationsmarked fremgår det, at åbningskursen var 97,95 den 11. november 2009, og at der blev handlet denne dag (38.788.277 stk.). Den nævnte kurs var den højeste og den laveste, hvilket giver en formodning for at kurs 98,6 mildt sagt er en dårlig kurs den 11. november 2009 i hvert fald i forhold til kurs 97,95.
Jeg har derfor svært ved at se det er, citat: ”…baseret på de bedste kurser, der kunne opnås på det danske obligationsmarked”.
Jeg vil meget gerne have en forklaring. Du må meget gerne ringe på nedenstående nummer (inden kl. 12), hvis det er muligt…”
Den 18. december 2009 besvarer indklagede klagernes henvendelse på følgende måde:
”…Indfrielsen er gennemført den 9. november 2009…”
Klagerne indbragte den 21. december 2009 sagen for Pengeinstitutankenævnet, som oversendte sagen til Realkreditankenævnet for videre behandling.
PARTERNES PÅSTANDE:
Klagerne påstår indklagede tilpligtet at anerkende, principalt at indfrielsen skal ske på basis af kurs 97,95 og ikke kurs 98,70, subsidiært at indklagede under ingen omstændigheder er berettiget til kurstillægget.
Indklagede påstår frifindelse.
KLAGERENS FREMSTILLING:
Klagerne oplyser, at indklagede i forbindelse med salg af deres ejendom blev anvendt som det institut, der skulle opbevare købesummen og indfri lånet i ejendommen. Lånet var et variabelt forrentet obligationslån med renteloft.
De modtog bilag vedrørende transaktionen ved brev af 8. december 2009 fra indklagede. Det fremgår heraf, at der er sket indfrielse af lån pr. 11. november 2009. Endvidere fremgår det, at der er sket afregning i henhold til Fastkursaftalen (kurs 98,6), idet der ikke var ”tilsvarende kurser på NASDAQ OMX Københavns ordinære delmarked på samme handelstidspunkt, da handelskursen blev fastsat”.
De har tidligere mundtligt fået oplyst, at indklagede indfriede lånet samme dag, som købernes advokat gav besked om, at betinget skøde var tinglyst, og at dette ville ske efter Fastkursaftalen (indfrielseskursen) eller den kurs, der kunne opnås på obligationsmarkedet den pågældende dag.
De fik kendskab til, at der den 11. november 2009 var handlet 38.768.277 stk. obligationer den dag, og at dette var sket til kurs 97,95. Åbningskursen var i øvrigt også 97,95.
De kontaktede indklagede for at få en forklaring. Indklagede oplyste telefonisk, at handlen var foretaget den 9. november 2009, men først afregnet den 11. november 2009. Indklagede bekræftede efterfølgende dette pr. e-mail.
Indklagede har præciseret, at ”Hvis der skal ske indfrielse af lån, er …(indklagede)… bemyndiget til at opsige/indfri lånene på den måde, …(indklagede)… finder mest hensigtsmæssig.”, jf. indfrielsesaftalen.
Der blev ikke forhandlet individuelt om dette vilkår.
Følgende fremgår af indklagedes ”Almindelige forretningsbestemmelser for obligations- og valutahandel”:
”Skal der sælges obligationer i forbindelse med et realkreditlåns udbetaling, er det …(indklagede)…, der køber obligationerne af låntager. Det modsatte gælder, hvis der indfries et realkreditlån. Så køber …(indklagede)… obligationerne på obligationsmarkedet og sælger dem til låntager til brug for indfrielsen.
Obligationshandler sker altid til og fra …(indklagedes)… egen obligationsbeholdning. Dermed sikrer …(indklagede)…, at udbetalinger og indfrielse af obligationer altid sker til det aftalte tidspunkt. Ved at handle over egenbeholdningen kan …(indklagede)… give de bedst opnåelige priser, som stilles på det danske obligationsmarked…
For illikvide obligationer, hvor der ikke er daglige købs- og salgspriser, afregnes en obligationshandel, så låntager sikres den efter omstændighederne bedst mulige kurs. Handles der ikke i den obligation, som Fastkursaftalen skal indgås i, vil …(indklagede)… afregne til den seneste handlede kurs. Vurderer …(indklagede)…, at den senest handlede kurs ikke er en realistisk og aktuel markedskurs, fastsættes en kurs under hensyntagen til udbud og efterspørgsel, det senest handlede kursniveau, såvel nationale som internationale begivenheder, som kan have betydning for rente- og kursudviklingen, og tilgængelige oplysninger om tilsvarende obligationer hos sammenlignelige udstedere.”
Det bemærkes for en god ordens skyld, at der heller ikke er forhandlet individuelt om dette vilkår mellem parterne.
Som det fremgår af indklagedes oplysninger om handler den pågældende dag, var den seneste handel den 11. november 2009 gennemført kl. 13:48 til kurs 97,95.
Indklagede har et sammenligneligt produkt i serien med variabelt forrentede obligationslån med renteloft på 5 pct., men som udløber i år 2017 i stedet for år 2016. Denne obligation tog også et dyk nedad i kursen den 11. november 2009 i forhold til de øvrige dage. De henviser til den fremlagte kursoversigt. Dette indikerer, at markedet denne dag var for nedadgående, for så vidt angår handlen med disse produkter.
Indklagede anser tilsyneladende ikke den seneste handelskurs på 97,95 som markedskonform, hvorved indklagede har tilsidesat denne og anvendt kurs 98,6 i stedet.
Som det fremgår af indklagedes oversigt over kurser i perioden 29. september 2009 til 5. januar 2010, var markedets gennemsnitkurs 8 handelsdage senere på 98,05 (den 23. november 2009). Kursen dykkede ligeledes med 0,65 point på en enkelt dag den 23. november 2009 (98,7 – 98,05).
Indklagede har efter deres opfattelse ikke sandsynliggjort, at dagskursen den 11. november 2009 var urealistisk og uaktuel. Det bemærkes hertil, at de fremlagte figurer formentlig vil få en anden konklusion, såfremt den 23. november 2009 medtages.
De har fuld forståelse for, at mennesker giver et svar, der med indklagedes egne ord er ”udtryk for en misforstået efterrationalisering”.
Der er dog stadig tale om en fejl, og de er af den opfattelse, at en sådan fejl skal sanktioneres. I modsat fald bliver forbrugerens adgang til kontrol besværliggjort.
Anbringender:
Til støtte for deres principale påstand gør de gældende,
at der er tale om et forbrugerforhold,
at det var aftalt, at der skulle ske indfrielse samme dag, som indklagede modtog besked om aflysning af pantebrevshæftelsen fra købernes advokat,
at der ikke var været forhandlet individuelt om dette vilkår,
at indfrielsen burde være sket ved markedsåbning denne dag,
at indklagede ikke har gjort dette og dermed forsømt sin pligt til at opnå den bedste indfrielseskurs, som er kurs 97,95.
at indklagede var forpligtet til at gennemføre indfrielsesforretningen på den for forbrugerens gunstigste måde, jf. praksis ved Realkreditankenævnet,
at dette var til kurs 97,95, som var den seneste handel forud for indfrielsen, jf. ”Almindelige forretningsbestemmelser for obligations- og valutahandel”, der i øvrigt er en del af aftalegrundlaget,
at de med rette kunne forvente en indfrielse efter de officielle kurser, jf. Realkreditankenævnets afgørelse i sagsnr. 9501012, hvor der i lighed med denne sag var sket indfrielse til en kurs, der oversteg den officielle kurs. En anden tolkning medfører en betydelig skævhed mellem parterne, idet forbrugeren i så fald ikke kan kontrollere indklagede, der i givet fald har frie rammer til at definere kursen,
at en kursforskel på kun 0,65 (98,7 – 97,95 – 0,1 (kurstillægget)) næppe kan medføre, at der ikke er tale om en ”realistisk og aktuel markedskurs”, sammenholdt i øvrigt med, at der var en generel markedsnedgang, og
at enhver tvivl i nærværende sag om, hvad der den gunstigste indfrielseskurs, skal komme forbrugeren til gavn, jf. nærmere princippet i aftalelovens § 38 b, stk. 1.
Til støtte for deres subsidiære påstand gør de gældende,
at det tilsyneladende fremgår af indklagedes oversigt over handler den 11. november 2009, at indklagede handlede med dem (kl. 14.17) umiddelbart efter, at indklagede havde konstateret, at ”der ikke var tilsvarende kurser på (markedet)” (kl. 14.16 - tidspunktet fremgår af indfrielsesbekræftelsen og -kvitteringen), og
at indklagede derfor under ingen omstændigheder er berettiget til kurstillægget, jf. Realkreditankenævnets afgørelse i sagsnr. 9501012.
Processuelle opfordringer:
Indklagede opfordres til at bekræfte, at indfrielsen skete samme dag, som besked om betinget skøde blev modtaget.
Indklagede opfordres til at fremlægge brevet fra købernes advokat, hvori der anmodedes om indfrielsen.
Indklagede opfordres ligeledes til at fremlægge dokumentation for, hvornår indfrielsen er forsøgt gennemført.
Indklagede bedes bekræfte, at indklagede ikke købte eller på anden vis har haft en interesse i de obligationer, der blev handlet umiddelbart forud for indfrielsen.
Konsekvensen af deres standpunkt:
De ønsker markedsprisen lagt til grund for indfrielsen og sanktioner over for indklagedes adfærd, der medfører en begrænset adgang til at kontrollere transaktionen.
Der vil forekomme situationer, hvor markedsprisen ikke er relevant, men dette bør være undtagelsen. I modsat fald vil indklagede have mulighed for at spekulere i dette ved at fastsætte en højere kurs, der ikke kan anfægtes.
Markedsprisen giver gennemsigtighed, og denne gennemsigtighed karakteriserer det danske realkreditmarked. Hvis der gives afkald på den, vil forbrugeren efter hans opfattelse være prisgivet.
INDKLAGEDES FREMSTILLING:
Indklagede oplyser, at klagerne i den i sagen omhandlede ejendomshandel overdrog ejendommen til køberne med overtagelsesdag den 1. november 2009. Det fremgår af købsaftalen af 24. august 2009, at der senest den 2. september 2009 skulle stilles købesumsgaranti på 2.147.000 kr.
Indklagede repræsenterede klagerne som sælgere i denne sag, og klagerne underskrev i den forbindelse den 9. oktober 2009 en aftale om indfrielse af det indestående lån. Der blev som led i aftalen stillet en deponeringsgaranti, jf. aftalens bestemmelser herom. Det fremgår af aftalen, at klagernes lån med en restgæld på 1.163.826 kr. skulle indfries. Endvidere fremgår det af aftalen, at ”Hvis der skal ske indfrielse af lån, er (indklagede) bemyndiget til at opsige/indfri lånene på den måde, (indklagede) finder mest hensigtsmæssig.”
På grundlag af indfrielsesaftalen og den heri indeholdte deponeringsgaranti samt købsaftalens pkt. 18 om brug af de deponerede midler var indklagede forpligtet til at indfri lånet i klagernes ejendom, når der forelå dokumentation for, at skødet var lyst med retsanmærkning. Indklagede orienterede ved brev af 21. oktober 2009 købernes advokat herom.
Købernes advokat underrettede ved brev af 9. november 2009, der blev modtaget af indklagede den 11. november 2009, indklagede om, at der nu forelå skøde lyst med anmærkning om klagernes lån hos indklagede. Det bemærkes i relation til bilaget, at Tinglysningsrettens tinglysningspåtegning ikke er dateret, og at datoen 3. november 2009 derfor er udtryk for anmeldelsestidspunktet, ikke ekspeditionstidspunktet.
Samme dag, den 11. november 2009, gennemførte indklagede indfrielsen af klagernes lån til kurs 98,70, inklusive kurstillæg på 0,10 med virkning samme dag, jf. indfrielsesbekræftelsen af 11. november 2009 og indfrielseskvitteringen af samme dato. Indklagedes svar til klagerne i e-mail af 18. december 2009 er således ikke korrekt. Dette svar er udtryk for en misforstået efterrationalisering baseret på, at indfrielsen skete med virkning den 11. november 2009, og at indfrielse normalt gennemføres med 2-3 dages valør. Indfrielsen blev i denne sag gennemført samme dag, som indklagede modtog besked fra købernes advokat.
Det fremgår af indfrielsesbekræftelsen, at obligationerne blev handlet kl. 14.16 og dermed samme dag, den 11. november 2009. Det fremgår endvidere, at handlen er ”… gennemført på basis af en Fastkursaftale (markedsordre) til (indklagedes) bedste salgskurs på det danske obligationsmarked. Der var ikke tilsvarende kurser på NASAQ OMX Københavns ordinære delmarked på samme handelstidspunkt, da handelskursen blev fastsat. Indfrielsen er derfor baseret på de bedste kurser, der kunne opnås på det danske obligationsmarkedet.”
Klagerne har fremlagt dokumentation for noterede handelskurser for obligationerne bag lånet. Indklagede bestrider ikke det fremlagte, men det kan ikke heraf udledes, at klagernes lån burde have været indfriet til kurs 97,95, eller at klagerne har krav på at blive stillet bedre, end de blev med den aktuelt opnåede kurs på 98,60 med kurstillæg 0,10 procentpoint.
Indklagede har på grundlag af indfrielsesaftalen med klagerne været berettiget til at fastsætte kursen på grundlag af markedets bedst opnåelige salgskurs på det tidspunkt, hvor indfrielsen blev gennemført. I nærværende sag er der tale om en obligation, hvor der ikke er kontinuerlig handel med betydelig omsætning, og hvor der ikke dagligt tilbydes aktuelle priser. Indklagedes indfrielseskurs fastsættes derfor for denne type obligationer under hensyntagen til udbud og efterspørgsel og seneste handlede kursniveau. Udover begrænset omsætning og udbud er denne type obligationer yderligere kendetegnet ved, at de handles med et stort kursspænd (forskel mellem børsmæglernes købs- og salgskurser), som kan være op til ca. 1,00 kurspoint.
Kursinformation for de pågældende obligationer pr. den 11. november 2009, der er offentliggjort af NASDAQ OMX Copenhagen (OMX), viser en handelskurs på 97,95 (både gennemsnitskurs, højeste og laveste omsætningskurs). Handelskurser, der indgår i den af OMX offentliggjorte kursinformation, er alene børshandler med 3 dages valør, ikke handler med kortere valør, jf. oplysningerne fra NASDAQ OMX Copenhagen, som er gengivet under ”Oplysninger m.v. fra Nævnssekretariatet”. Den 11. november 2009 blev der ifølge oplysning fra OMX registreret to børshandler hos OMX i den omhandlede fondskode. Af disse to handler opfylder kun den ene kriterierne for at danne grundlag for den offentliggjorte kursinformation. Denne børshandel udgør en større transaktion på nominelt 38.768.277 kr. til kurs 97,95. Den anden børshandel vedrører nærværende sag, hvor indklagede har solgt for nominelt 1.136.028 kr. til kurs 98,60 (eksklusive kurstillæg på 0,10) til klagerne til brug for en aftalt låneindfrielse. Den af OMX offentliggjorte kursinformationen tager således ikke højde for den handel, der ligger til grund for indfrielsen af klagernes lån.
Det er indklagedes opfattelse, at forskellen mellem den af OMX offentliggjorte kursinformation pr. 11. november 2009 og klagernes indfrielseskurs kan henføres til obligationens kursspænd og handelsbeløbets begrænsede størrelse. Dette understøttes af de af OMX offentliggjorte gennemsnitskurser for 4. kvartal, jf. ”Oplysninger m.v. fra Nævnssekretariatet”, der viser et generelt kursniveau på 98,50 – 99,10 i perioden. Klagernes indfrielseskurs på 98,60 var derfor udtryk for et retvisende kursniveau ved køb af obligationer i markedet til indfrielser.
Indfrielsen af klagernes lån skete straks efter, at indklagede havde modtaget dokumentation for, at grundlaget for indfrielse var til stede. Indklagede har gennemført indfrielsen til bedst mulig kurs på indfrielsestidspunktet den 11. november 2009. Det af klagerne fremlagte materiale vedrørende kurser den 11. november 2009 er ikke udtryk for, at det var muligt at købe de pågældende obligationer til kurs 97,95. Det er derfor ikke sandsynliggjort, at indklagede kunne have opnået en bedre kurs. Markedsforholdene på handelstidspunktet den 11. november 2009 understøtter ikke, at indklagede kunne eller burde have handlet til en lavere kurs end 98,60.
Indklagede gennemførte indfrielse af klagernes lån til kurs 98,60 med tillæg 0,1 den 11. november 2009. I perioden 4. november 2010 (fem børsdage før 11. november 2010) til og med 18. november 2010 (fem børsdage efter 11. november 2010) er der foretaget i alt 13 handler i det ordinære marked for den pågældende obligation. Kursniveauet for handlerne har været 98,40 – 98,90 med undtagelse af én større handel på kurs 97,95, jf. figur 1. Det kan oplyses, at indklagede ikke har været involveret i eller på anden måde haft interesse i den sidstnævnte handel.
Der har i den omtalte periode ikke været væsentlige, generelle kursudsving i markedet for Capped Floaters (CF-obligationer, som benyttes til finansiering af lån med renteloft), bortset fra den omtalte større handel til kurs 97,95. Dette understøttes af kursudviklingen i 5 pct. CF 2018, jf. figur 2. I denne fondskode er der handlet dagligt i perioden, da obligationen var åben for låneudstedelse. Kursudviklingen for obligationen bag klagernes lån – 5 pct. CF 2016 – har således tilnærmelsesvis været i overensstemmelse med udviklingen i 5 pct. CF 2018, når man ser bort fra handlen til kurs 97,95.
Indklagede har på baggrund af sin daglige tilstedeværelse på obligationsmarkedet og historiske handler i den pågældende fondskode vurderet, at den senest handlede kurs på 97,95 konkret ikke var udtryk for en markedskonform indfrielseskurs. Indklagede har i stedet fastsat kursen på grundlag af tidligere indfrielseskurser i den pågældende obligation og den seneste markedsudvikling sammenholdt med de vejledende salgskurser, som løbende stilles på Reuters.
Det er indklagedes opfattelse, at den anvendte indfrielseskurs på 98,60 var i overensstemmelse med det generelle kursniveau og markedsforholdene på handelstidspunktet. Derimod er der ikke grundlag for at anse en enkeltstående, større handel gennemført til kurs 97,95 som et realistisk udtryk for markedsniveauet. Der er således ikke grundlag for at antage, at indklagede kunne have handlet til en bedre kurs end sket. Henset til indklagedes almindelige forretningsbestemmelser for obligationsvalutahandel, der er gældende mellem klagerne og indklagede, er der heller ikke grundlag for at antage, at klagerne er berettiget til at blive stillet bedre end sket.
Indklagede har forståelse for, at klagerne på grundlag af de fremlagte oplysninger kan have fået det indtryk, at deres lån ikke blev indfriet til den bedst opnåelige kurs. Dette er imidlertid ikke tilfældet, jf. ovenfor, og der er derfor ikke grundlag for at pålægge indklagede at betale klagerne kompensation, ligesom der ikke er grundlag for at frakende indklagede omkostninger og fortjeneste i sagen.
Figur 1: Kursinformation
København, den
Figur 2: Udvikling i gennemsnitskurs og omsætning
Som svar på klagernes opfordringer bekræftes det, at indfrielsen skete den 11. november 2009 – samme dag som indklagede fik besked om, at skødet var tinglyst med anmærkning. Endvidere fremlægges brev fra købernes advokat vedrørende skødet, idet der dog ikke heraf eller noget andet brev, som indklagede er bekendt med, fremgår en direkte anmodning om indfrielse. For så vidt angår klagernes sidste opfordring henvises til den fremlagte indfrielsesbekræftelse og indfrielseskvittering.
OPLYSNINGER M.V. FRA NÆVNSSEKRETARIATET:
Klagerne har i sagen fremlagt oversigt fra Euroinvestor med kursoplysninger for de obligationer, der lå til grund for det indfriede lån, som viser, at den officielle kurs den 11. november 2009 var 97,95. Klagerne har endvidere fremlagt kursoversigt fra Euroinvestor for indklagedes variabelt forrentede obligationer med renteloft med udløb i år 2018, som viser, at disse den 11. november 2009 blev handlet til kurs 98,00.
Indklagede har i sagen fremlagt følgende kursinformationer fra NASDAQ OMX vedrørende de obligationer, der lå til grund for det indfriede lån:
“…Date Closing All trades average
03-11-2009 98.800 98.800
05-11-2009 98.800 98.771
09-11-2009 98.400 98.604
11-11-2009 97.950 97.950
12-11-2009 97.950 98.450
13-11-2009 97.950 98.450
16-11-2009 98.900 98.900
18-11-2009 98.700 98.701
23-11-2009 98.050 98.073
02-12-2009 98.900 98.900
04-12-2009 98.600 98.709
07-12-2009 98.900 98.926
08-12-2009 98.850 98.866
10-12-2009 99.150 98.946
15-12-2009 98.675 98.675
16-12-2009 98.800 98.842…”
Indklagede har endvidere fremlagt kopi af følgende e-mail korrespondance af 11. februar 2010 med NASDAQ OMX:
”…”Vedrørende obligationskurserne, som I offentliggør på OMX, er jeg opmærksom på, at det kun er spothandler (3 valørdage), der indgår i beregningen af gennemsnitskurs. Vi er dog i tvivl om, hvorvidt det også kun er spothandler, der danner grundlag for kurserne ”lav” og ”høj”. Kan du venligst bekræfte antagelsen om, at det kun er spothandler, der indgår i offentliggjort kursinformation på jeres hjemmeside?
Med venlig hilsen
…(Medarbejder hos indklagede)…”
-0-
”Det er kun spothandler der indgår i alle vores kursbegreber.
…(Medarbejder hos OMX)…”
Indklagede har derudover fremlagt følgende oplysninger fra Nasdaq OMX vedrørende registrerede børshandler den 11. november 2009 i den pågældende fondskode:
”…Row Type Time Date Price TransVol Security
1 TRADE 13:48:17 11-11-2009 97,95 38768277 … CF_16
2 TRADE 14:17:04 11-11-2009 98,6 1136028 … CF_16…”
Endelig har indklagede vedlagt de af Nasdaq OMX offentliggjorte gennemsnitskurser for 4. kvartal 2009 vedrørende de obligationer, der lå til grund for det indfriede lån:
Security
ID Ser.No. Price Type Price date Price Currency…
… 0 Fixing 29-09-2009 98,950 DKK
… 0 Fixing 01-10.2009 98,718 DKK
… 0 Fixing 02-10-2009 99,200 DKK
… 0 Fixing 05-10-2009 98,500 DKK
… 0 Fixing 06-10-2009 99,107 DKK
… 0 Fixing 13-10-2009 99,100 DKK
… 0 Fixing 16-10-2009 98,750 DKK
… 0 Fixing 20-10-2009 99,000 DKK
… 0 Fixing 27-10-2009 98,780 DKK
… 0 Fixing 28-10-2009 98,263 DKK
… 0 Fixing 30-10-2009 98,500 DKK
… 0 Fixing 03-11-2009 98,800 DKK
… 0 Fixing 05-11-2009 98,771 DKK
… 0 Fixing 09-11-2009 98,604 DKK
… 0 Fixing 11-11-2009 97,950 DKK
… 0 Fixing 16-11-2009 98,900 DKK
… 0 Fixing 18-11-2009 98,700 DKK
… 0 Fixing 23-11-2009 98,050 DKK
… 0 Fixing 02-12-2009 98.900 DKK
… 0 Fixing 04-12-2009 97,766 DKK
… 0 Fixing 07-12-2009 98,925 DKK
… 0 Fixing 08-12-2009 98,850 DKK
… 0 Fixing 10-12-2009 98,946 DKK
… 0 Fixing 15-12-2009 98,675 DKK
… 0 Fixing 16-12-2009 98,842 DKK
… 0 Fixing 17-12-2009 98,611 DKK
… 0 Fixing 21-12-2009 99,000 DKK
… 0 Fixing 22-12-2009 98,561 DKK
… 0 Fixing 23-12-2009 98,850 DKK
… 0 Fixing 28-12-2009 99,050 DKK
… 0 Fixing 05-01-2010 98,683 DKK
ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:
Nævnet lægger til grund, at en kopi af brevet af 9. november 2009 fra købernes advokat blev modtaget af indklagede den 11. november 2009. Nævnet finder, at det ikke kan kritiseres, at indklagede ikke indfriede lånet ved markedsåbningen den 11. november 2009. Nævnet lægger herved vægt på, at der må gives indklagede en rimelig handlefrist til postomdeling m.v.
Indledningsvis skal Nævnet bemærke, at ordningen med at handle OTC, for så vidt angår opkøb af obligationer til indfrielse af realkreditlån, gennemsnitligt vil være til fordel for den indfriende låntager, idet eventuelle problemer med at fremskaffe eller opnå rimelige kurser på illikvide obligationer derved i videst muligt omfang undgås.
Af indklagedes indfrielsesbekræftelse og -kvittering fremgår blandt andet:
”Handelskursen er …(indklagedes)… bedste kurs på det danske obligationsmarked ved handel med obligationer med 3 dages valør, og handelskursværdien fremkommer som obligationsrestgæld gange handelskurs. Den totale handelskursværdi svarer til det samlede beløb, der er handlet obligationer for…
Handlen er gennemført kl. 14.16 på basis af en Fastkursaftale (markedsordre) til …(indklagedes)… bedste salgskurs på det danske obligationsmarked.
Der var ikke tilsvarende kurser på NASDAQ OMX Københavns ordinære delmarked på samme handelstidspunkt, da handelskursen blev fastsat. Indfrielsen er derfor baseret på de bedste kurser, der kunne opnås på det danske obligationsmarked…”
Af indklagedes Almindelige forretningsbetingelser for obligations- og valutahandel fremgår blandt andet:
”…For illikvide obligationer, hvor der ikke er daglige købs- og salgspriser, afregnes en obligationshandel, så låntager sikres den efter omstændighederne bedst mulige kurs. Handles der ikke i den obligation, som Fastkursaftalen skal indgås i, vil …(indklagede)… afregne til den senest handlede kurs. Vurderer …(indklagede)…, at den senest handlede kurs ikke er en realistisk og aktuel markedskurs, fastsættes en kurs under hensyntagen til udbud og efterspørgsel, det senest handlede kursniveau, såvel nationale som internationale begivenheder, som kan have betydning for rente- og kursudviklingen, og tilgængelige oplysninger om tilsvarende obligationer hos sammenlignelige udstedere…”
Nævnet finder det uheldigt, at indklagede i indfrielsesbekræftelsen og –kvitteringen har anført, at der ikke var tilsvarende kurser på NASDAQ OMX Københavns ordinære delmarked på samme tidspunkt, når der samme dag blev registreret en handel på 38.768.277 kr. i de samme obligationer.
Nævnet finder imidlertid under hensyn til de fremlagte kursinformationer i sagen, at den omhandlede obligation må anses for illikvid, og at indklagede i overensstemmelse med sine Almindelige forretningsbestemmelser for obligations- og valutahandel har været berettiget til at fastsætte en kurs under hensyntagen til udbud og efterspørgsel, hvis den senest handlede kurs ikke er realistisk og aktuel. Efter Nævnets opfattelse er en sådan ordning generelt set i låntagernes interesse.
Efter de kursoplysninger, der fremlagt i sagen, kan det efter Nævnets opfattelse ikke kritiseres, at indklagede ikke ved afregningen af klagernes obligationer for beløbet på 1.136.028 kr. har lagt kursen på 97,95 for afregningen af obligationerne på det væsentlig større 38.768.277 kr. til grund, men har ansat kursen til 98,60. Nævnet bemærker i tilslutning hertil, at det følger af bekendtgørelse nr. 213 om værdipapirhandlers udførelse af ordrer, at ”En værdipapirhandler skal ved udførelse af modtagne ordrer træffe alle rimelige foranstaltninger for at opnå det efter omstændighederne bedst mulige resultat for sine kunder, idet der tages hensyn til pris, omkostninger, hurtighed, gennemførelses- og afregningssandsynlighed, omfang, art og andre forhold, der er relevante for udførelsen af ordren (”best execution”).”
Nævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede i overensstemmelse med sine Almindelige betingelser for obligationshandel er afskåret fra at oppebærer kurstillægget på 0,10 kurspoint.
Som følge af det anførte
b e s t e m m e s
Indklagede, Nykredit Realkredit A/S, frifindes.
Hugo Wendler Pedersen / Susanne Nielsen