Omkostninger i forbindelse med valutakonto og ved indløs-ning af udenlandsk check.
| Sagsnummer: | 446/2000 |
| Dato: | 19-04-2001 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Inge Frølich, Karen Frøsig, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Valuta - omkostninger
Betalingsoverførsel fra udlandet - gebyr Rente - indlån |
| Ledetekst: | Omkostninger i forbindelse med valutakonto og ved indløs-ning af udenlandsk check. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører renten på klagerens valutakonto hos indklagede, omkostningerne ved at hæve og indsætte beløb på denne, samt størrelsen af indklagedes gebyr for indløsning af udenlandske check.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der har bopæl i Danmark, modtager løbende statspension og -tilskud fra Tyskland. Pensionen overføres fra Tyskland og indsættes i DEM på klagerens valutakonto i indklagedes Viborg afdeling. Statstilskuddene udbetales ved check i DEM, trukket på et tysk pengeinstitut.
Ifølge en rentenota, der er fremlagt under sagen, blev kontoen i perioden 1. januar-31. marts 2000 forrentet med 0,00%, stigende til 0,05% d. 24. marts 2000 og til 0,20% d. 31. marts 2000.
Ved modtagelse af overførsel af klagerens statspension beregner indklagede sig et gebyr på 30 DKK, der omregnet til DEM fratrækkes det overførte beløb.
I forbindelse med modtagelsen af en overførsel til klagerens konto den 29. november 2000 blev gebyret til indklagede omregnet til 7,88 DEM, som blev fratrukket det overførte beløb.
Ved indløsning af checks vedrørende statstilskud udstedt i DEM til klageren og trukket på et tysk pengeinstitut beregner indklagede sig et gebyr på 50 kr. plus 1 promille af checkbeløbet. Gebyret omregnet til DEM fratrækkes checkbeløbet.
I forbindelse med at en check udstedt til klageren på 423 DEM blev indløst den 21. november 2000 blev gebyret til indklagede omregnet til 13,51 DEM, som blev fratrukket checkbeløbet.
Gebyret for henholdsvis modtagelse af udenlandske overførsler og indløsning af udenlandske check fremgår af indklagedes folder om "Udenlandske betalinger til og fra Danmark. Priser og betingelser".
Indklagede ekspederer klagerens indbetaling eller hævning af kontant valuta på valutakontoen ved at gennemføre i 2 transaktioner. Kontant indbetaling på valutakontoen sker ved en valutahandel med indklagede, hvor kontante DEM omveksles til DKK, der indsættes på klagerens Danske Privatkonto. Beløbet i DKK omveksles herefter til DEM og indsættes på valutakontoen. Tilsvarende procedure med omvekslinger følges ved kontant hævning i DEM fra valutakontoen.
I forbindelse med en anmodning fra klageren om tilknytning af en kredit til valutakontoen oplyste indklagede, at minimumsgebyret herfor var på 3.000 kr. Ifølge indklagede udgør gebyret nu 5.000 kr.
Ved lov nr. 237 af 21. april 1999 om grænseoverskridende pengeoverførsler blev Europarlamentets og Rådets direktiv 97/5/EF om grænseoverskridende pengeoverførelser implementeret i dansk ret.
Ved den skriftlige fremsættelse af lovforslaget den 25. november 1998 anførte økonomiministeren bl.a.:
"Baggrunden for direktivet er, at antallet af grænseoverskridende betalinger vokser støt efterhånden som øget internationalisering fører til øget samhandel over grænserne. Det er bl.a. på den baggrund vigtigt for privatpersoner og virksomheder, at pengeoverførelser kan effektueres hurtigt, pålideligt og billigt i hele EU".
Parternes påstande.
Den 10. november 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde en bedre forrentning af indeståendet på valutakontoen, at tillade hævning og indbetaling af DEM på valutakontoen "uden omvej med omveksling og gebyrer over kroner", og at nedsætte gebyret for indløsning af udenlandske check.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede bør forrente indeståendet på valutakontoen med en rentesats svarende til indlån i DKK. Der er ikke grundlag for en lavere forrentning, blot fordi indeståendet er i DEM.
Omkostningerne til indklagede i forbindelse med overførsel af statspensionen samt hævninger og indbetalinger på valutakontoen er urimeligt høje. Den tyske stat sender gratis pensionen til Danmark, og det er unødvendigt, at indklagede ved hævninger og indbetalinger veksler om til DKK. MasterCard og lignende kort er også forbundet med omkostninger. Gebyret for indløsning af udenlandske check er urimeligt.
Gebyret på 3.000 kr. for oprettelse af en kassekredit i tilknytning til valutakontoen står ikke i rimeligt forhold til omkostningerne ved oprettelse af en kassekredit i tilknytning til en konto i DKK.
Omkostningerne ved indklagedes håndtering af valutakontoen er for høje og i strid med EU-kommissionens direktiver.
Indklagede har anført, at standardrentesatsen på valutaindlån for kunder uden særlig aftalt favør eller lignende er indlånssatsen på konti i Euro/Dem med et fradrag på for tiden 3,5 procentpoint. Forretningsomfanget med klageren har ikke kunnet danne grundlag for favørrente, og klagerens valutakonto er derfor blevet forrentet med standardrentesatsen. Klageren er blevet opfordret til at lade pengene indestå på sin Danske Privatkonto for derved at optjene rente i DKK.
Det fremgår af reglerne for udenlandske betalinger til og fra udlandet, at der beregnes gebyr over for ordregiver eller beløbsmodtager afhængig af det udenlandske pengeinstituts instruks. Vedrørende klagerens statspension er det afsenders instruks, at gebyret betales af beløbsmodtager. Man er derfor berettiget til at beregne sig gebyret på 30 kr., hvilket gebyr fremgår af prislisten.
Gebyret for indløsning af udenlandske checks fremgår ligeledes af prislisten, og gebyret er ikke urimeligt. Håndteringen af udenlandske checks indebærer dels afkøb af valutabeløbet fra kunden, remittering af checken til betrukne udenlandske bank, alternativt mellemregning hermed, samt udskrivning af afregning over for kunden og postering af beløbet.
Valutakonto er et produkt, der henvender sig til kunder med international samhandel med henblik på effektiv styring af den pågældende kundes valutaind- og valutaudgange. For den typiske valutakontokunde er der således tale om, at der foretages valutadispositioner ved overførelser, hvor kursen ved køb af den udenlandske valuta typisk er lavere end for kontant valuta.
Baggrunden for, at kontant hævning og indbetaling på kontoen gennemføres i 2 transaktioner, er, at en valutakonto fremtræder som klagers fordring på indklagede i den pågældende udenlandske valuta, og at kontantbeløb i udenlandsk valuta håndteres ved, at de i princippet transporteres til indklagedes centrale afdeling for sådanne kontantbeholdninger, Pengeforsyningen, som til enhver tid skal sørge for, at filialnettet er forsynet med udenlandsk valuta i et omfang, der kan tilfredsstille kundernes behov for køb af udenlandsk valuta. Dette arbejde er forbundet med visse omkostninger.
Såfremt klageren opretter en konto i en tysk bank, kan der overføres DEM fra valutakontoen med henblik på kontant udbetaling i Tyskland efter behov. Afhængig af behovet for en kontantbeholdning i DEM kunne klageren endvidere leje en boks til opbevaring af kontanter i DEM i tiden mellem sine udlandsrejser.
Det er principielt korrekt, at der ikke er tekniske hindringer ved at have ind- og udgange af kontant valuta fra en valutakonto. Imidlertid vil der til et indestående i DEM være en forpligtigelse til at have en til enhver tid tilstrækkelig kontantbeholdning i den pågældende valuta til, at kunden kan trække kontanter ud fra kontoen. Desuden skal man til enhver tid kunne styre og møde sine forpligtigelser i udenlandsk valuta over for kunderne. Det er bl.a. derfor, at det er en del af indtjeningen, at indsættelser og hævninger af valutabeløb på en valutakonto indebærer køb og salg af udenlandsk valuta. Det er forbundet med et betydeligt rentetab, såfremt man i relation til alle kunders valutakonti skulle have en kontantbeholdning parat for det tilfælde, at kunderne måtte ønske at hæve indestående i kontant valuta.
Indklagedes måde at håndtere valutakonti på er sædvanlig i sektoren.
Prissætningen af ydelserne, herunder rentesatsen for valutakonti, gebyrer for omveksling og gebyr i forbindelse med håndtering af overførelser fra udenlandet er sket på baggrund af almindelige forretningsmæssige hensyn, jf. de almindelige forretningsbetingelser. De internationale regler og den danske lovgivning regulerer ikke prissætningen, men stiller krav om bl.a. oplysning over for kunderne om omkostningernes størrelse, beregningsmetoder, gennemførelsestid og kompensation ved forsinkelse.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det må lægges til grund, at indklagede i henhold til reglerne om udenlandske betalinger til og fra Danmark var berettiget til at beregne sig gebyret på 30 DKK for modtagelsen af klagerens pensionsoverførsel fra Tyskland og gebyret på 50 DKK plus 1 promille af checkbeløbet for indløsningen af den udenlandske check, idet det herved bemærkes, at gebyrerne ikke findes at være urimeligt store.
Det må endvidere lægges til grund, at produktet valutakonto henvender sig til kunder, der foretager valutadispositioner ved overførsler. Klageren, der har behov for løbende kontante ind- og udbetalinger i såvel DEM som DKK, må derfor kunne opnå en væsentlig reduktion i omkostningerne ved at benytte et andet indlånsprodukt, hvorved han samtidig ville opnå en sædvanlig forrentning af midlerne. Indklagede har anvist forskellige løsningsmodeller, og klageren har under sagen selv nævnt muligheden for benyttelse af MasterCard eller lignende. Det må derfor antages, at klageren er blevet oplyst om, at produktet valutakonto er en relativ dyr løsning.
Ankenævnet har ikke mulighed for at pålægge indklagede at forhøje renten på klagerens valutakonto eller ekspedere kontante ind- og udbetalinger i DEM på klagerens konto uden omkostninger.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.