Afgørelse

Indsigelse mod at hæfte for restgæld på boliglån

Sagsnummer:	388/2021
Dato:	24-05-2022
Ankenævn:	Bo Østergaard, Christina B. Konge, Karin Duerlund, Tina Thygesen, Anna Marie Schou Ringive.
Klageemne:	Akkord - afslag Udlån - øvrige spørgsmål
Ledetekst:	Indsigelse mod at hæfte for restgæld på boliglån
Indklagede:	Sparekassen Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod at hæfte for restgælden på et boliglån.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i daværende Sparekassen Limfjorden, nu Sparekassen Danmark.

Ifølge udskrifter, som sparekassen har fremlagt, blev der den 10. november 2006 afregnet 246.000 kroner til klagerens lønkonto i sparekassen. Samme dag blev der hævet 28.129,41 kroner og 187.705,12 kroner på lønkontoen. Saldoen på lønkontoen var herefter 2.632,01 kroner. Sparekassen har oplyst, at de 246.000 kroner var provenuet af et boliglån, som klageren optog i sparekassen. Boliglånet blev efterfølgende ændret flere gange. Klageren har bestridt, at hun i 2006 optog et boliglån.

I 2008 fik sparekassen pant i et ejerpantebrev på 100.000 kroner i klagerens hus.

Sparekassen har under sagen fremlagt seks gældsbreve vedrørende samme lån underskrevet af klageren i perioden 14. juni 2010 - 13. juni 2021.

Gældsbrev af 14. juni 2010 vedrørte en låneforhøjelse på 50.000 kroner til 289.994,35 kroner. Renten var variabel for tiden 9,25 %. Ejerpantebrevet blev forhøjet til 300.000 kroner, og klageren tegnede en forsikring, der blev pantsat til sparekassen. Provenuet af forhøjelsen udgjorde 43.850 kroner efter fradrag af omkostninger på i alt 6.150 kroner (50.000 - 6.150 = 43.850).

Sparekassen har oplyst, at forhøjelsen af ejerpantebrevet til 300.000 kroner blev tinglyst i 2010. Underpantet på 300.000 kroner blev imidlertid ikke tinglyst, og aftalen er derfor ikke sikret mod aftaler eller retsforfølgning. Sparekassen har pr. kulance besluttet, at den ikke vil tinglyse forhøjelsen af underpantet. Det indebærer, at sparekassen ikke vil være berettiget til at modtage mere end 100.000 kroner for sit pant.

Ved gældsbrev af 30. september 2011 blev lånet forhøjet med 35.000 kroner til 327.806,49 kroner. Renten var variabel for tiden 8 % om året.

Ved gældsbrev af 3. juli 2012 erkendte klageren at skylde sparekassen 363.924,36 kroner. Renten var variabel for tiden 9 % om året.

Ved gældsbrev af 21. december 2012 erkendte klageren at skylde sparekassen 363.582,91 kroner. Renten var variabel for tiden 8,5 % om året.

Ved gældsbrev af 31. maj 2013 blev lånet forhøjet med 38.500 kroner til 406.859,10 kroner. Renten var variabel for tiden 6,5 % om året.

Ved gældsbrev af 13. juni 2021 erkendte klageren at skylde sparekassen 332.747,99 kroner, som skulle afvikles over 118 måneder. Renten var variabel for tiden 3 % om året. Renter i hele lånets løbetid udgjorde 56.282,66 kroner. Det samlede beløb, der skulle betales, udgjorde herefter 389.030,65 kroner (332.747,99 + 56.282,66 = 389.030,65).

Den 7. september 2021 afviste sparekassen en klage over gælden fra klageren. Sparekassen oplyste blandt andet, at klageren havde betalt i alt cirka 438.000 kroner i ydelser på lånet.

Den 10. september 2021 indgav klageren en klage over sparekassen til Ankenævnet.

Under sagen er der fremlagt mailkorrespondance mellem parterne i perioden 3. december 2012 - 24. august 2021. Endvidere er der fremlagt:

1. pantsætningserklæringer af 17. juni 2008 og 14. juni 2010
2. forsikringsmeddelelse 2010
3. mødereferat af 29. september 2011
4. breve af 1 og 30. september 2011 og 23. september 2014 fra klageren til sparekassen
5. intern kommentar af 22. februar 2013 i sparekassens system
6. intern kommentar af 22. maj 2013 i sparekassens system
7. udskrift af kontobevægelser for klagerens boliglån i perioden 2 september 2005 til 4. oktober 2021
8. udskrift af kontobevægelser for klagerens lønkonto i perioden 25. oktober 2005 til 1. november 2021
9. udskrift af kontobevægelser for klagerens betalingskonto i perioden 25. oktober 2006 til 1. november 2021

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Sparekassen Danmark skal frafalde gælden helt eller delvist, frigive ejerpantebrevet og frafalde kravet om en forsikring.

Sparekassen Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at sparekassen bør frafalde boliglånet helt eller delvist. Sparekassen bør også frigive i hvert fald enten ejerpantebrevet eller forsikringen.

Hun har ifølge sparekassens beregninger betalt 438.000 kroner over 18 år. Det er derfor urimeligt, at sparekassen kræver yderligere cirka 390.000 kroner over 9 år og 9 mdr. Det bliver 28 års afdrag. Hendes højeste boliglån var ifølge sparekassens beregninger på 406.859,10 kroner inklusive alle gebyrer og de renter, der var løbet på gennem tiden.

Sparekassen har haft sikkerhed længe nok via både et ejerpantebrev, som hun hele tiden havde troet var på 300.000 kroner, og en kundeforholdsforsikring på 260.000 kroner samt de i alt cirka 438.000 kroner, som hun har indbetalt.

Hun har til stadighed efterlevet sparekassens krav. Blandt andet har hun indsat pensionsmidler og overskydende skat på boliglånet.

Hun blev tvunget til at skrive under på en forsikring, som ville komme sparekassen til gode ved død eller invaliditet.

Ejerpantebrevet blev forhøjet fra 100.000 kroner til 300.000 kroner, selvom boliglånet på daværende tidspunkt slet ikke var på 300.000 kroner. Sparekassen har nu erkendt, at den ikke fik pantebrevet tinglyst, og sparekassen ønsker ikke nu at få pantebrevet tinglyst, hvilket vidner om alt det rod og manglende samarbejde, der har været og stadigvæk er siden afdelingslederen gik på pension.

Sparekassen ændrede de oprindelige aftaler, der var lavet med en tidligere afdelingsleder, som gik på pension, hvilket har kostet hende mange gebyrer og renter gennem to år.

Sparekassen truede med at opsige lånet, hvis hun ikke accepterede ændringerne. På samme måde blev hun truet til at tegne forsikringen, selvom hun ikke havde råd til den.

Forsikringen er urimelig dyr. Præmien udgør nu 1.697 kroner, hvilket er en stigning på næsten 300 kroner på et år.

Hun lånte ikke penge i 2006. De af sparekassen fremlagte udskrifter dokumenterer ikke, at hun skulle have optaget et lån. Det undrer hende, hvis hun skulle have lånt penge i 2006. Der blev først i midten eller slutningen af 2007 konstateret skimmelsvamp i hendes hus, og det var først i 2008, at håndværkerne begyndte at nedbryde og genopbygge huset. I perioden fra slutningen af 2007 til den 14. januar 2009 boede hun på grund af nedrivningen og genopbygningen ikke i huset.

Da de 246.000 kroner blev indsat på hendes lønkonto, blev der samme dag overført 187.705,12 kroner fra lønkontoen til en konto -090.

I 2003 ophævede hun og hendes daværende ægtefælle samlivet. I den forbindelse er der blevet oprettet et boliglån på 115.000 kroner til hende og et boliglån på 115.000 kroner til ægtefællen. Hun lånte efterfølgende penge af sparekassen til huskøb, flytning, maling mm. Hun optog endvidere et lån i Realkredit Danmark. Afdelingslederen oplyste, at der blev lavet en konto fra Realkredit Danmark (cirka 160.000 kroner) til renovering af første sal samt alle gulvene i huset. Pengene fra Realkredit Danamark skulle overføres til en renoveringskonto, og hun går ud fra, at det er de penge, der fremgår af udskrifterne.

Hun kan ikke vide, hvorfor der gik så lang tid med at få lukket Realkredit Danmark kontoen, som hun ikke selv havde valgt, men som blev håndteret af sparekassen.

Hun kan ikke genkende mange af de lån, som sparekassen har fremlagt, og hun er ikke klar over baggrunden for låneforhøjelserne. Der har kun været én kassekredit på 35.000 kroner, og da hun valgte at skifte pengeinstitut, indfriede hun kreditten med et lån fra sin datter.

Hun underskrev mange dokumenter, som hun slet ikke havde styr på. Hun følte sig nødsaget til dette, fordi sparekassen truede med at opsige lånet.

Hun har, siden afdelingslederen stoppede, betalt urimeligt mange gebyrer, fordi dokumenter hele tiden blev lavet om.

Sparekassen Danmark har anført, at den ikke er forpligtet til at tilbyde klageren en afskrivning af restgælden. Sparekassen er heller ikke forpligtet til at frigive sit pant på 100.000 kroner i klagerens hus eller til at frigøre den pantsatte forsikringssum, som ligger til sikkerhed for klagerens lån i sparekassen.

Ydelsen på boliglånet er løbende blevet tilpasset klagerens aktuelle jobsituation. Ved samtlige låneforhøjelser og ændringer har klageren underskrevet et nyt gældsbrev. Ingen af gældsbrevene er urimelige, jævnfør aftalelovens § 36, jf. § 38c,

I juni 2021 fik klageren en rentenedsættelse mod, at ydelsen blev sat op.

Boliglånet er ikke misligholdt.

Løbetiden på 9 år og 9 måneder, jævnfør det nyeste gældsbrev, er ikke urimelig.

Forsikringen blev tegnet i forbindelse med, at klageren ønskede at forhøje boliglånet med 50.000 kroner. Det var et vilkår for forhøjelsen, at klageren tegnede forsikringen, hvilket klageren accepterede.  Det bestrides, at tegningen skete ved tvang.

Det er med den fremlagte udskrift dokumenteret, at klageren optog boliglånet i 2006, hvor 246.000 kroner blev indsat på klagerens konto. Gældsbrevet, som er bortkommet, har ikke været gældende siden juni 2010, og det er derfor ikke relevant for klagesagen.

Klageren havde både en kredit på 38.000 kroner og en kredit på 30.000 kroner. Engagementet består nu kun af boliglånet og en betalingskonto. Der er ikke længere knyttet en kredit til betalingskontoen. Klageren har hverken lønkonto eller Nemkonto i sparekassen.

Den 7. juni 2010 blev der på klagerens betalingskonto hævet 42.000 kroner til Realkredit Danmark. Kontoen kom herved i overtræk med knap 30.000 kroner, som blev inddækket med provenuet på 43.850 kroner af forhøjelsen af boliglånet.

Den 4. oktober 2011 blev afregningsbeløbet, 35.000 kroner, overført fra boliglånet til indfrielse af kreditten på klagerens lønkonto, hvilket var blevet aftalt på et forudgående møde mellem parterne den 27. september 2011.

Låneforhøjelsen den 31. maj 2013 med et provenu på 36.500 kroner blev overført fra boliglånet til indfrielse af kreditten på klagerens betalingskonto, hvilket var blevet aftalt på et forudgående møde den 22. maj 2013.

Sparekassen har været nødsaget til at udarbejde nye dokumenter, når der skete ændringer af bestående lån og låneforhøjelser. Klageren har ikke været undtaget for opkrævning af gebyrer. Klageren er ikke blevet opkrævet urimelige gebyrer.

Klageren har ikke bestridt gældens eksistens før nu. Klageren erkendte gælden, da hun underskrev gældsbrev den 14. juni 2010 og de efterfølgende gældsbreve. Sparekassen har ikke data vedrørende posteringer, som har fundet sted for 15 år siden. Posteringerne i 2006 på klagerens konto er i øvrigt ikke relevante for sagen.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i daværende Sparekassen Limfjorden, nu Sparekassen Danmark.

Ankenævnet finder det godtgjort, at klageren optog et boliglån i sparekassen. Lånet blev forhøjet og ændret flere gange. Sparekassen fik pant i et ejerpantebrev i klagerens hus og i en forsikring.

Sparekassen har under sagen fremlagt seks gældsbreve vedrørende lånet underskrevet af klageren i perioden 14. juni 2010 - 13. juni 2021.

Af gældsbrevene fremgår blandt andet, at gælden i 2010 udgjorde 289.994,35 kroner, og rentesatsen var 9,25 %. I 2013 var renten 6,5 %, og restgælden udgjorde 406.859,10 kroner. Klageren underskrev senest gældsbrev af 13. juni 2021, hvor gælden udgjorde 332.747,99 kroner. Renten var variabel for tiden 3 % om året.

Ankenævnet finder ikke, at det ud fra rimelighedsbetragtninger kan pålægges banken at frafalde eller nedsætte restgælden, jf. aftalelovens § 36, jf. § 38c. Dette gælder uanset det oplyste om, at klageren har betalt i alt cirka 438.000 kroner i ydelser.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at sparekassen har begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med klagerens lån.

Ankenævnet påtager sig ikke at foretage en revisionsmæssig gennemgang af engagementet.

Ankenævnet kan ikke pålægge banken at acceptere en akkordering eller en bestemt afvikling af gælden.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.