Afgørelse

Spørgsmål om rådgivning af egen drift som følge af klagerens hævninger af usædvanligt store beløb.

Indledning.

Denne sag vedrører, om Amagerbanken har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med klagerens hævninger af store beløb og videregivelse heraf til en tredjemand.

Sagens omstændigheder.

Klageren, som er født i 1918, er kunde i Amagerbanken.

Den 5. februar 2009 hævede klageren 35.000 kr. på sin konto, hvilket medførte et overtræk, som efter aftale med bankens medarbejder A blev dækket ind ved salg af værdipapirer. Banken har anført, at klageren oplyste, at beløbet skulle anvendes til et lån til en ven.

Den 10. februar 2009 hævede klageren 120.000 kr. på sin konto, hvilket medførte et overtræk, som efter aftale med A blev dækket ind ved salg af værdipapirer. Banken har anført, at klageren oplyste, at beløbet skulle anvendes til at hjælpe en gammel ven, hvis virksomhed ikke gik så godt.

Den 16. februar 2009 hævede klageren 225.000 kr. på sin konto, hvilket medførte et overtræk, som efter aftale med A blev dækket ind ved salg af værdipapirer. Banken har anført, at klageren på forespørgsel om, hvorvidt beløbet var til hans ven oplyste, at han havde travlt og ikke ønskede at tale om det.

Den 24. februar 2009 hævede klageren 80.000 kr. på sin konto, hvilket medførte et overtræk, som efter aftale med A blev dækket ind ved salg af værdipapirer. Banken har anført, at klageren oplyste, at beløbet skulle anvendes til køb af gulvtæpper fra en tyrkisk tæppehandler.

Den 25. februar 2009 hævede klageren 100.000 kr. på sin konto, hvilket medførte et overtræk, som efter aftale med A blev dækket ind ved salg af værdipapirer. Banken har anført, at klageren oplyste, at beløbet skulle deponeres i forbindelse med tæppehandlerens køb af lejlighed i Valby. A advarede forgæves klageren mod at låne tæppehandleren penge. Klageren havde tidligere på dagen telefonisk kontaktet bankens medarbejder B og oplyst om sit ønske vedrørende salg af værdipapirer og hævning af beløbet.

Banken har anført, at B den 26. februar 2009 lagde følgende tekst ind i bankens system:

"…

Kunden er kontaktet, da det undrer os, at kunden på kort tid har solgt værdipapirer for flere hundrede tusinde kroner, samt hævet pengene kontant i kassen.

…"

Banken har anført, at klageren den 2. marts 2009 kontaktede B med et ønske om salg af værdipapirer for 150.000 kr. og hævning af et tilsvarende beløb. B advarede forgæves klageren om den store risiko ved at give pengene til en fremmed person, som klageren oplyste at kende navn og telefonnummer på. B lagde følgende tekst ind i bankens system:

"…

Jeg har talt med kunden omkring de store summer han hæver kontant på sin konto. Pengene låner han ud til en tæppehandler fra Tyrkiet, som han skal benytte til et indskud i en lejlighed i Danmark. Jeg har talt med kunden omkring den store risiko han tager. Kunden er klar over den risiko han tager, men tror på kunden og vi kan derfor ikke foretage os mere i sagen.

…"

Den 3. marts 2009 hævede klageren 150.000 kr. på sin konto, hvilket medførte et overtræk, som efter aftale blev dækket ind ved salg af værdipapirer. Banken har anført, at bankens medarbejdere C og D forgæves advarede klageren mod at give tæppehandleren pengene, men at klageren fastholdt og uddybede sin tidligere forklaring om baggrunden for hjælpen til tæppehandleren.

Ved brev af 1. juli 2009 anmodede klageren ved sin advokat banken om at dække et tab på 710.000 kr., som han havde lidt ved at give pengene til tæppehandleren.

Ved brev af 3. juli 2009 afviste banken kravet.

Parternes påstande.

Klageren har den 28. juli 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Amagerbanken tilpligtes at erstatte tab på 710.000 kr.

Amagerbanken har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at han blev franarret beløbet på 710.000 kr. fra tæppehandleren, som forsvandt og er blevet politianmeldt.

Hans normale transaktionsmønster er beskedent og regelmæssigt.

Ved de første fem store hævninger spurgte banken ikke ind til baggrunden for hævningerne. Dette bekræftes af, at hans dagbog ikke indeholder notater herom.

Ved den sjette store hævning stillede bankens interne kontrollant vedrørende hvidvaskning kun forsigtige generelle spørgsmål til ham og oplyste, at i tilfælde af problemer var der hjælp at få. Der blev ikke stillet spørgsmål til anvendelsen af pengene. Hvis banken havde stillet mere specifikke spørgsmål, ville det have stået banken klart, at der var noget helt galt, for eksempel fordi en deponering hos en ejendomsmægler ved tæppehandlerens køb af lejlighed ikke kunne ske ved kontante midler, jf. § 2 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme.

Udbetaling af så store beløb afvigende fra hans normale hævemønster tilsiger et utvetydigt rådgivningsbehov. Banken har oplyst, at den var opmærksom på, at alt ikke var, som det skulle være - men undlod til trods herfor at rådgive. Dette strider mod § 7 i bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder, hvoraf følger, at banken af egen drift skal yde rådgivning, når omstændighederne tilsiger et behov herfor.

Hvis banken havde ydet den fornødne rådgivning, var han ikke blevet franarret pengene.

En anden bank tog affære, første gang en udbetaling fandt sted.

Han kan ikke genkende bankens gengivelse af hændelsesforløbet og bestrider bl.a., at han skulle have oplyst, at tæppehandleren var en gammel ven, hvilket ikke var tilfældet.

Ud fra bankens noteringer i sit system må det lægges til grund, at han først modtog vejledning den 2. marts 2009.

Amagerbanken har bl.a. anført, at klageren som myndig person kan disponere over sine midler.

Klageren var ikke i en tilstand som beskrevet i værgemålslovens § 46.

Hver udbetaling blev drøftet med klageren.

Banken gjorde ved flere lejligheder opmærksom på den generelle risiko ved at give vedkommende person beløbene.

Banken har overholdt reglerne om god skik.

Banken havde om ønsket ikke mulighed for at hindre klageren i at disponere over sine midler.

Klageren har ikke lidt noget tab, idet han af egen fri vilje har givet det omtvistede beløb videre til tredjemand. Allerede på denne baggrund afvises et erstatningsansvar overfor klageren.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Således som sagen er oplyst lægger Ankenævnet til grund, at klageren evnede at handle fornuftsmæssigt og derfor ikke befandt sig i en tilstand som beskrevet i værgemålslovens § 46. Da det imidlertid også må lægges til grund, at banken under forløbet indså, at der var tale om et for klageren usædvanligt hævemønster, herunder ved overtræk og efterfølgende salg af værdipapirer, og af ikke ubetydelige beløb, finder Ankenævnet, at omstændighederne tilsagde et behov for rådgivning om risici forbundet med dispositionerne.

Ankenævnet finder i det faktiske forløb ikke godtgjort fejl eller forsømmelser, som kan medføre, at Amagerbanken har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med gennemførelsen af klagerens beslutninger om hævning af i alt 710.000 kr. og videregivelse heraf til en tredjemand.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.