Afgørelse

Indsigelse mod inkasso.

Sagsnummer:	9/2004
Dato:	09-07-2004
Ankenævn:	Lars Lindencrone Petersen, Karen Frøsig, Niels Bolt Jørgensen, Poul Erik Tobiasen, Morten Westergaard
Klageemne:	Inkasso - berettigelse af overgivelse til inkasso Inkasso - inkassoomkostninger m.v.
Ledetekst:	Indsigelse mod inkasso.
Indklagede:	Sparbank Vest
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Medhold klager

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser i forbindelse med indklagedes overdragelse af sin fordring mod klageren til inkasso.

Sagens omstændigheder.

Ved gældsbrev af 19. december 1991 ydede indklagede klageren et lån på 6.400 kr. til køb af et TV-apparat. Rentesatsen var variabel 21% p.a. Lånet skulle afvikles med månedlige ydelser på 199 kr.

Ved skrivelse af 10. december 1993 rykkede indklagede for en restance på lånet på 597 kr. svarende til 3 måneders ydelser. Lånets restgæld var 5.646,98 kr.

Ved skrivelse af 21. december 1993 blev lånet opsagt som følge af misligholdelse. Af skrivelsen fremgår, at lånet ved manglende betaling uden yderligere varsel ville blive overgivet til retslig inkasso, hvilket ville medføre "betydelige ekstraomkostninger for Dem".

Sagen blev overgivet til inkasso ved advokat. Via fogedretten i Gentofte blev der i sommeren 1994 foretaget udlæg i TV-apparatet og en videomaskine. Ved en udgående fogedforretning den 10. oktober 1994 blev de udlagte effekter afhentet, idet fogeden skaffede sig adgang til klagerens bopæl ved låsesmed. Klageren havde lagt en seddel med oplysning om, at videomaskinen tilhørte hans mor.

Ved skrivelse af 10. maj 1995 meddelte advokaten klageren, at salget af de udlagte effekter havde indbragt 1.399,50 kr., hvilket beløb gælden var blevet nedskrevet med. Restgælden blev herefter opgjort til 11.668,43 kr. med tillæg af renter 21% fra den 26. februar 1994.

Indklagede har oplyst, at man den 19. juni 1995 internt bogførte fordringen som tab. Den samlede restgæld var på 10.124,50 kr. ekskl. renter. I beløbet var indeholdt eksterne udgifter i forbindelse med fogedsagerne, låsesmed m.v. for 5.128,75 kr.

Ved skrivelse af 20. marts 2000 rettede indklagede fornyet henvendelse til klageren om gælden, som inkl. renter blev opgjort til 23.118,46 kr.

Ved skrivelse af 9. marts 2001 meddelte klageren, at han ikke var i stand til at betale gælden.

I januar 2004 overgav indklagede sagen til et inkassofirma.

Den 6. januar 2004 fremsendte inkassofirmaet en opkrævning til klageren på 22.011,05 kr., der blev opgjort således:

"	Oprindelig hovedstol	10.124,50
	Rente 21 %	10.636,55
	Dato for renteberegning 16.06.1995
	Omkostninger/udlæg	1.250,00
	Betalt til dato	0,00
	Total	22.011,05	"

Af opkrævningen fremgår i øvrigt bl.a.:

"Overvågning

Ovennævnte kreditor har lagt din sag til overvågning hos os. Det betyder, at sagen ikke vil blive afsluttet, før vi er blevet enige om en acceptabel løsning."

Ved skrivelse af 8. januar 2004 rettede klageren henvendelse til indklagede om skrivelsen fra inkassofirmaet. Klageren anførte bl.a., at han havde gjort politiet og Forbrugerstyrelsen bekendt med det af inkassofirmaet anførte om overvågning.

Parternes påstande.

Den 12. januar 2004 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, "at blive fri for ubehagelige breve fra inkassofirmaet, hvor man bliver truet med overvågning".

Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at TV-apparatet uden hans vidende blev afhentet en dag, hvor han ikke var hjemme. Efter afhentningen havde han hverken fjernsyn eller radio. Dette er ikke lovligt.

Det er i strid med god banketik, at indklagede overdrager sin fordring til et inkassofirma, der anvender mafiametoder, og således overskrider sine beføjelser med hensyn til lov om inkassovirksomhed.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen ikke vedrører et pengemæssigt krav.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at sagens behandling hos advokat og den deraf følgende afhentning af de udlagte effekter ved foged og låsesmeds hjælp er fuldt lovlige. Den senere overgivelse af sagen til inkassofirmaet er udtryk for et nyt forsøg på at inddrive fordringen.

I forbindelse med klagerens køb af TV-apparatet blev der ikke indgået aftale om ejendomsforbehold. Det er berettiget at kræve restfordringen betalt efter realisationen af de udlagte aktiver.

Begrebet "overvågning" anvendes ofte i forbindelse med opfølgning af udestående fordringer. Begrebet dækker over, at gælden stadig består, og at klageren kan forvente flere henvendelser fra inkassofirmaet og/eller indklagede. Der sker ikke en decideret fysisk overvågning af klageren.

Ved skrivelse af 20. marts 2000 fik klageren meddelelse om, at sagen blev genoptaget, og at gælden blev opgjort til 23.118,46 kr. inkl. renter for det forløbne tidsrum.

Ved overgivelsen af sagen til inkassofirmaet blev der taget udgangspunkt i restgælden/nettotabet på sagen på i alt 10.124,50 kr. Indklagede har således ikke gjort krav på renter for den mellemliggende periode i forbindelse med sagens behandling i inkassofirmaet.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder ikke, at klagen bør afvises.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede i forbindelse med inddrivelsen af fordringen mod klageren i henhold til gældsbrevet af 19. december 1991 har begået ansvarspådragende fejl eller forsømmelser.

Efter det oplyste blev der ikke indgået aftale om ejendomsforbehold i forbindelse med klagerens køb af TV-apparatet, og indklagede var derfor berettiget til at fastholde restfordringen efter realisationen af de udlagte effekter.

Ankenævnet har ikke kompetence til at behandle klager over inkassovirksomheder. En eventuel klage over den i sagen omhandlede inkassovirksomhed må indgives til Rigspolitichefen, der fører tilsyn med inkassovirksomheder og/eller Forbrugerombudsmanden.

Vedrørende opgørelsen af kravet ved skrivelsen af 6. januar 2004 bemærkes, at hovedstolen på 10.124,50 kr. efter det af indklagede oplyste indeholder omkostninger på 5.128,75 kr., som ikke kan kræves forrentet. Renter forældes efter fem år, jf. forældelsesloven af 1908, og indklagede er derfor alene berettiget til fem års renter af restgælden ÷ omkostninger, som efter det foreliggende kan opgøres til 4.995,75 kr. (10.124,50 kr. ÷ 5.128,75 kr.).

Forældelsen af renterne må anses for afbrudt den 25. februar 2004, hvor Ankenævnet modtog indklagedes svarskrift med påstand om frifindelse, jf. Ankenævnets kendelse af 30. november 1998 i sag nummer 169/1998.

Det må lægges til grund, at indklagede efter korrespondancen i marts 2000 og 2001 uden varsel på ny overgav sagen til inkasso i januar 2004. Det følger af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 601 af 12. juli 2002 om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket betaling, jf. rentelovens § 9a, stk. 3, at et sådant krav er betinget af, at der forinden er sendt en rykkerskrivelse til klageren med en betalingsfrist på mindst 10 dage og med angivelse af, at manglende betalingen inden for denne frist kan medføre yderligere omkostninger. Skrivelsen af 6. januar 2004 fra inkassofirmaet må herefter betragtes som en rykkerskrivelse, for hvilken indklagede højst kan kræve et gebyr på 100 kr.

Som følge heraf

Indklagede skal nedsætte sit krav mod klageren til 10.124,50 kr. plus 100 kr. plus renter af 4.995,75 kr. fra den 25. februar 1999. Klagen tages i øvrigt ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.