Afgørelse

Spørgsmål om betingelser for frigivelse opfyldt.

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens anmodning om frigivelse af en deponeringskonto, som i 1995 blev etableret på klagerens foranledning.

Sagens omstændigheder.

Den 30. juni 1995 blev der i indklagedes Stege afdeling på klagerens anmodning etableret en deponeringskonto i henhold til deponeringsloven. Af deponeringsbegæringen fremgår:

"Deponeret af (kontohaver):

[klageren]

Deponeret til fordel for (fordringshaver):

Grundejerfor. ………..………..Beløb: 900,00

Til særskilt forvaring:Kontoen kan frigives ved fremlæggelse af kopi af generalforsamlingsbeslutning hvor generalforsamlingsbeslutningen af 6.12.1983 AD 3 bliver ændret.

Skyldforhold:Betaling af årskontingent 95/96 f.s.v. angår [OL] , [HSJ] og [klageren] .

Deponeret i anledning af:Brev av 23.6.1995 til formand ………..

Betingelser for frigivelse:Ændring af generalforsamlingsbeslutning i henhold til ovennævnte.

…… Jeg er bekendt med, at det påhviler mig som skyldner, såvidt muligt at underrette den eller dem, der gør krav på ydelsen, om den foretagne deponering. Jeg er således bekendt med, at [indklagede] ikke giver meddelelse om deponeringen, og ikke påtager sig at bedømme, om lovens betingelser for, at deponeringen efter retsforholdets beskaffenhed og de foreliggende omstændigheder - har de i loven angivne retsvirkninger. ……

Ovennævnte ydelse er modtaget til forvaring i henhold til lov nr. 29 af 16. februar 1932 og justitsministeriets bekendtgørelse af 12. november 1932."

Der er senere sket yderligere indbetalinger på kontoen.

Af sagen fremgår, at den omhandlede grundejerforening blev etableret på en stiftende generalforsamling den 6. december 1983. Af et referat herfra fremgår vedrørende dagsordenens pkt. 3 "Fastsættelse af kontingent (forslag kr. 200,00).":

"Ad 3.:

Det vedtoges enstemmigt at fastsætte kontingentet for perioden 6/12 1983 - 30/4 1984 til kr. 100,00.

Betaling finder sted ved modtagelse af giroindbetalingskort. Betaling finder sted til [indklagede] på Møn, hvor grundejerforeningen har oprettet konto."

Af en skrivelse af 14. juni 1995 fra klageren til grundejerforeningens formand fremgår, at klageren den 8. april s.å. var blevet valgt til medlem af foreningens bestyrelse, og at han efterfølgende var blevet dens næstformand og sekretær. Efter at klageren havde fået overdraget foreningens forhandlingsprotokol og gennemlæst denne, fandt han at have fundet en række kritiske forhold, hvorfor han meddelte, at han med omgående virkning trak sig ud af bestyrelsen.

Af klagerens skrivelse af 23. juni 1995 til grundejerforeningens formand fremgår, at klageren samt medlemmet HSJ udmeldte de dem to tilhørende matr.nr. af foreningen under henvisning til en række efter deres opfattelse kritiske forhold.

Ved skrivelse af 20. november 2000 til grundejerforeningens formand konstaterede klageren, at der med hensyn til udmeldelsen af grundejerforeningen ikke havde været nogen indsigelser. Da der nu var gået 5 år og 5 måneder, betragtede han udmeldelsen "som accepterede/forældet, derfor vil deponeringskontoen blive lukket, og pengene via [ indklagede] blive sendt til, [boet efter OL] , [HSJ] og [klageren] ." Kopi af skrivelsen blev tilsendt indklagede.

Ved skrivelser af 29. og 30. november 2000 meddelte indklagede klageren, at beløbet på deponeringskontoen tilhørte grundejerforeningen og således kun kunne udbetales efter foreningens godkendelse. Foreningen havde anmodet indklagede om ikke at udbetale pengene fra kontoen.

Den 14. december 2000 udbetalte indklagede 1.250 kr. fra deponeringskontoen til grundejerforeningen efter aftale mellem grundejerforeningen og arvingen efter OL.

Af referat fra generalforsamling i grundejerforeningen afholdt den 4. april 2001 fremgår, at:

"Vedrørende deponeringssagen kan oplyses, at kun [klageren] mangler at betale, og vi derfor vil inddrive beløbet ved hjælp af advokat."

Ved skrivelse af 15. januar 2002 til indklagede anmodede klageren om, at deponeringskontoen blev ophævet, således at det indestående beløb blev fordelt med 1.050 kr. til HSJ og 1.450 kr. til klageren selv med forholdsmæssig tillæg af renter.

Ved skrivelse af 15. januar 2002 henviste indklagede til sin skrivelse af 30. november 2000 til klageren.

Parternes påstande.

Klageren har den 17. januar 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at ophæve kontoen og udbetale dens indestående i overensstemmelse med hans skrivelse af 15. januar 2002.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han og OL den 29. juni 1995 henvendte sig til indklagede med anmodning om rådgivning, idet de forelagde sagen vedrørende grundejerforeningen. De blev anmodet om at komme næste dag, da sagen skulle forelægges en jurist med henblik på at udforme deponeringsbegæringen.

Ved deres fremmøde den følgende dag oplyste indklagedes medarbejder, at: "Det er DIN konto og DIT ansvar".

Indklagede er ansvarlig for dårlig rådgivning, idet man undlod at oplyse, at han ved deponeringen kunne tage forbehold om at kræve ydelsen tilbage, og at grundejerforeningens krav på det deponerede beløb først bortfalder efter 20 år, således at han først da kan kræve ydelsen tilbage.

Indklagede har anført, at det fremgår af deponeringskvitteringen af 30. juni 1995, at indklagede ikke påtager sig at bedømme, om lovens betingelse for, at deponeringen efter retsforholdets beskaffenhed og de foreliggende omstændigheder har de i loven angivne retsvirkninger.

Klageren tilkendegav ved oprettelsen, at han ønskede at deponere beløbet, således at det kunne anses for at være betalt med frigørende virkning. Dette var baggrunden for deponeringskontoens oprettelse. Hvis klager havde ønsket at kunne ophæve deponeringen ensidigt, ville der ikke kunne have været deponeret efter deponeringsloven og dermed heller ikke været deponeret med frigørende virkning.

Ved deponeringen har klageren ikke taget forbehold for at kunne kræve ydelsen tilbage.

Grundejerforeningens krav på det deponerede beløb bortfalder tidligst 20 år efter deponeringen, og først da kan klageren kræve ydelsen tilbage.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ved deponeringen i 1995 angav klageren, at deponeringen skete til fordel for grundejerforeningen. Det følger af deponeringslovens § 5, at fordringshaverens, dvs. grundejerforeningens, krav på den deponerede ydelse bortfalder efter udløbet af 20 år fra deponeringen. Det vil derfor være uberettiget af indklagede at foretage udbetaling af det deponerede beløb til klageren.

Der er ikke godtgjort omstændigheder i forbindelse med deponeringskontoens oprettelse, som kan føre til, at indklagede er ifaldet særskilt ansvar for sin rådgivning af klageren.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.