Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Dankort. Nota-løsning. Spørgsmål om, hvorvidt der foreligger misbrug.

Sagsnummer: 659/1992
Dato: 18-06-1993
Ankenævn: Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Allan Pedersen
Klageemne: Betalingstjenester - notabetalinger
Ledetekst: Dankort. Nota-løsning. Spørgsmål om, hvorvidt der foreligger misbrug.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 31. oktober 1992 meddelte klageren indklagede, at han havde mistet sit dankort til sin konto hos indklagede. Efter at kortet var blevet spærret, blev det af et andet pengeinstitut inddraget og returneret til indklagedes kontoførende afdeling den 4. november 1992. Ved skrivelse af samme dag meddelte afdelingen klageren, at kortet var modtaget, og at klageren kunne afhente kortet.

Ifølge indklagede henvendte klageren sig i afdelingen den 5. november 1992 og fik udleveret kortet. Klageren bestrider at have været i afdelingen denne dag.

Klageren henvendte sig den 6. november 1992 medbringende indklagedes skrivelse af 4. november 1992 og anmodede om at få kortet udleveret. Afdelingen henviste til, at kortet allerede var udleveret til klageren dagen før, hvilket klageren benægtede.

Den 12. november 1992 meddelte klageren indklagede, at der ved debiteringer foretaget ved hjælp af dankortet de forudgående dage uretmæssigt var trukket i alt ca. 16.000 kr. på klagerens konto i henhold til 22 dankort-notaer. Indklagede har oplyst, at de 22 notaer herefter blev returneret betalingsmodtagerne.

Af kontoudtog for klagerens konto fremgår, at de 22 notaer er debiteret kontoen den 10, 11 og 12. november. Ved krediteringer af 24. november og 1. december 1992 er et beløb svarende til det ved notaterne i alt trukne beløb på ca. 16.000 kr. krediteret klagerens konto.

Indklagede har endvidere oplyst, at man har indgivet politianmeldelse mod klageren. Klagerens konto er den 22. januar 1993 på klagerens anmodning blevet opgjort og udbetalt klageren.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet ved klageskema af 14. december 1992 med påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale klageren kontoens indestående.

Indklagede har nedlagt påstand om afvisning.

Klageren har anført, at han ikke fik kortet udleveret den 5. november 1992, hvor han var en tur i Malmø. De omhandlede hævninger er således ikke foretaget af ham.

Indklagede har anført, at en stillingtagen til klagerens påstand om, at han ikke fik udleveret kortet den 5. november 1992 vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, hvorfor sagen bør afvises i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Ankenævnets bemærkninger:

De beløb, der blev debiteret klagerens konto i henhold til de omtvistede 22 dankort-notaer, er senere blevet krediteret klagerens konto, og dennes indestående er blevet udbetalt til klageren. Det krav, der fremgår af klagerens påstand, er således opfyldt.

Det tilføjes, at en stillingtagen til, hvorvidt der foreligger misbrug af klagerens dankort, hvilket er afgørende for, hvem der endeligt hæfter for det hævede beløb, ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.