Afgørelse

Spørgsmål om rettidig meddelelse ved bortkomst af Visa/dankort. Størstebeløb for hævninger pr. døgn.

Indledning

Denne sag vedrører, i hvilket omfang klageren hæfter for misbrug af Visa/dankort, herunder spørgsmål om, på hvilket tidspunkt klageren konstaterede, at kortet var bortkommet. Størstebeløb for hævninger pr. døgn.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Sydbank, hvor hun har en konto med et tilknyttet Visa/dankort. Efter det oplyste betalte klageren med kortet i et supermarked den 11. april 2013 kl. 18.01.

I perioden 12. april 2013 kl. 18.38-13. april 2013 kl. 11.39 blev kortet misbrugt ved 14 hævninger på i alt 30.122,02 kr.

Den 13. april 2013 kl. 11.41 blev kortet spærret af Nets på grund af mistanke om misbrug.

Den 13. april 2013 kl. 13.21 ringede klageren til Nets med henblik på at spærre kortet, hvilket Nets oplyste allerede var sket.

Klageren anmeldte sagen til politiet og gjorde indsigelse mod misbrugshævningerne til banken.

Af to indsigelsesblanketter, som klageren underskrev på tro og love henholdsvis den 15. og 16. april 2013, fremgår blandt andet, at klageren oplyste, at hun den 13. april 2013 kl. 10 havde opdaget, at kortet var bortkommet, og at kortet samme dag kl. cirka 10.30 var blevet spærret hos Nets. Samme tidspunkt var anført ved et spørgsmål om, hvornår klageren første gang blev opmærksom på de transaktioner, som hun ikke kunne godkende.

Ved brev af 22. juli 2013 til klageren meddelte banken, at klageren hæftede for 8.000 kr. af misbruget, da ”der går for lang tid, fra du opdager at kortet er stjålet, til kortet bliver spærret.”

I tidsrummet den 13. april 2013 kl. 10.57-11.39 blev der foretaget følgende fire hævninger med kortet:

Ved brev af 24. juli 2013 gjorde klageren indsigelse mod at hæfte for 8.000 kr. af misbruget. Klageren anførte blandt andet:

”…

Som tidligere beskrevet, handlede jeg hos Fakta torsdag, den 11. april. Da jeg havde hævet 500 kr. i kontanter havde jeg ikke brug for kortet igen før lørdag morgen. Der stod jeg hos fiskehandleren og realiserede at kortet var væk, hvorpå jeg skyndte mig hjem for at ringe til Nets og få spærret kortet, altså snarest muligt. Jeg var lidt overrasket at få at vide at kortet var allerede spærret og gik ud fra at det var grundet aftalen at overtrækket må ikke overskride 2.000 kr.

…”

Parternes påstande

Den 23. september 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal frafalde eller nedsætte hendes hæftelse for misbruget.

Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun ringede til Nets og spærrede kortet så hurtigt som det var muligt efter, at hun havde konstateret, at kortet var bortkommet. Det tog hende max. 45 minutter at tage hjem for at ringe, hvilket også fremgår af indsigelsesblanketterne.

At klokkeslættet er anført forkert i indsigelsesblanketterne må bero på, at hun ikke kiggede på uret, men var rystet og chokeret over, at hun både var blevet bestjålet og afluret.

Hun bør i hvert fald højst hæfte for 2.000 kr., som er maksimum for, hvad der må trækkes på hendes konto.

Sydbank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren ifølge indsigelsesblanketterne, fik kendskab til kortets bortkomst omkring kl. 10 den 13. april 2013. Da klageren ikke spærrede kortet før kl. 13.21 – eller ca. tre timer efter, at hun fik kendskab til kortets bortkomst – hæfter klageren for 8.000 kr. af misbruget på i alt 9.354,95 kr., som kunne have været undgået, hvis klageren havde spærret kortet snarest muligt.

Der foreligger ikke oplysninger, der støtter det af klageren nu anførte om, at hun fik kendskab til kortets bortkomst senere end kl. 10 den 13. april 2013.

Klagerens hæftelse er ikke begrænset af en eventuel trækningsret på kontoen. Ved et ubevilget overtræk er banken berettiget men ikke forpligtet til at spærre kortet. Den omstændighed, at klagerens kort ikke blev spærret automatisk af banken ved overskridelse af det bevilgede overtræk medfører ikke, at klagerens hæftelse for brugen af kortet er bortfaldet.

Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at en afgørelse af sagen ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, hvis indsigelsesblanketten, som klageren underskrev på tro og love, ikke udgør tilstrækkelig dokumentation for det tidspunkt, hvor klageren blev bekendt med, at kortet var bortkommet.

Hævningerne skete med chip og pinkode, og klageren hæfter derfor i hvert fald for 1.100 kr. af misbruget.

Ankenævnets bemærkninger

Tre medlemmer – Kari Sørensen, Anita Nedergaard og George Wenning – udtaler:

Efter det foreliggende finder vi, at det må lægges til grund, at klageren den 13. april 2013 senest klokken cirka 10 fik kendskab til, at kortet var bortkommet. Vi finder, at hun herefter burde have foranlediget kortet spærret før klokken 10.57, hvorved de fire hævninger på i alt 9.354,95 i tidsrummet kl. 10.57-11.39 kunne have været undgået.

Ved først at have kontaktet Nets den 13. april 2013 kl. 13.21 hæfter klageren derfor i medfør af lov om betalingstjenester § 62, stk. 3, nr. 1, for 8.000 kr. af misbruget på 9.654,95 kr.

Den omstændighed, at der til klagerens konto var knyttet et kreditmaksimum, der blev overskredet som følge af misbruget, kan ikke føre til et andet resultat.

Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.

To medlemmer – Lani Bannach og Troels Hauer Holmberg – udtaler:

Vi finder det betænkeligt at lægge til grund, at klageren den 13. april 2013 senest klokken cirka 10 fik kendskab til, at kortet var bortkommet.

Af indsigelsesblanketterne som klager underskrev på tro og love fremgår det dels at klager blev bekendt med bortkomsten af kortet kl. 10, dels at klager spærrede kortet 30 minutter efter konstateringen af bortkomsten. Det er åbenbart, at begge oplysninger ikke kan være korrekte, da det er godtgjort at klager ringede til Nets og spærrede kortet kl. 13.21. Det må imidlertid anses for uafklaret om det er oplysningen om at bortkomsten blev konstateret kl. 10 der er forkert, eller om det er oplysningen om at der gik 30 minutter fra konstateringen af bortkomsten til spærringen af kortet der er forkert. Klager har efterfølgende, i brev af 24. juli 2013, oplyst at hun efter konstateringen af bortkomsten skyndte sig hjem for at ringe til Nets og få spærret kortet.

Vi finder derfor at en afgørelse af sagen forudsætter bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, og at en sådan bevisførelse ikke kan ske for Ankenævnet men i givet fald må finde sted for domstolene, og stemmer derfor for at afvise sagen, jf. vedtægternes § 7, stk. 1.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.