Afgørelse

Medhold klager


Klageren rettede primo marts 1994 henvendelse til indklagedes Roskilde afdeling i forbindelse med, at han havde solgt sin faste ejendom for kontant 650.000,- kr. Det aftaltes mellem klager og indklagede, at indklagede alene skulle forestå indfrielse af 4 hæftelser på ejendommen, idet køber selv hjemtog et ejerskiftelån. Købers pengeinstitut havde den 18. februar 1994 stillet garanti på 605.000,- kr. til dækning af restkøbesummen; 45.000,- kr. var deponeret hos den medvirkende mægler.

Indklagede bestilte den 23. marts 1994 indfrielsesopgørelser for to lån på henholdsvis 150.000 kr. og 98.000 kr. i BRF Kredit. Lånene blev indfriet den 7. og den 19. april 1994. Indklagede har oplyst, at årsagen til, at sidstnævnte pantebrev blev indfriet senere var, at terminen den 1. april 1994 ikke var betalt. Indklagede har i forbindelse med berigtigelse heraf godtgjort klager morarenter til BRF Kredit.

Den 25. marts 1994 indfriede indklagede et privat pantebrev til Unibank på 200.000 kr. Pantebrevet blev modtaget retur i kvitteret stand den 8. april 1994.

Den 6. april 1994 indfriede indklagede et privat pantebrev på 67.000 kr., som lå i depot i Unibank. Pantebrevet blev modtaget retur i kvitteret stand den 13. april 1994. Samme dag modtog indklagede fra BRF-Kredit det ene af de indfriede pantebreve, medens det andet pantebrev af BRF-Kredit blev sendt til klageren. Pantebrevet blev aflyst den 3. maj 1994, hvorefter klageren afleverede det hos indklagede.

Den 19. april 1994, efter at den sidste indfrielse havde fundet sted, var der trukket ca. 350.000 kr. på omprioriteringskontoen.

Indklagede sendte de kvitterede pantebreve samlet til aflysning af tingbogen den 16. maj 1994.

Pantebrevet på 67.000 kr. blev afvist fra tingbogen, da en transportpåtegning af 16. juli 1992 ikke var behørig underskrevet af transportgiveren, Unibank. De øvrige pantebreve blev aflyst den 17. maj 1994.

Den 26. maj 1994 modtog indklagede de aflyste pantebreve og det afviste pantebrev retur fra tinglysningskontoret. Samme dag sendte indklagede pantebrevet på 67.000 kr. til Unibank til underskrift af transportpåtegningen. Den 1. juni 1994 modtog indklagede pantebrevet i behørig underskrevet stand med oplysning om, at omkostninger til transportstempel skulle afholdes af kreditor. Ved skrivelser af 2. og 22. juni 1994 anmodede indklagede kreditor om at fremsende 919 kr. til dækning af stempel. Beløbet indbetaltes den 27. juni 1994. Herefter sendte indklagede pantebrevet til aflysning den 29. juni 1994.

Den 27. juni 1994 modtog indklagede 605.000,- kr. fra købers bank i henhold til den stillede garanti. Beløbet blev indsat på omprioriteringskontoen.

Den 1. juli 1994 hævede indklagede på klagerens konto følgende gebyrer:

Omprioriteringskontoen blev opgjort og afregnet til klageren den 15. juli 1994. Der er debiteret følgende rentebeløb:

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte omprioriteringsgebyret samt yde en rentekompensation.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har for så vidt angår påstanden om rentekompensation anført, at sagen ikke er gennemført med den fornødne hurtighed fra indklagedes side, idet der er gået for lang tid fra pantebrevenes kvittering til de blev sendt til aflysning. Indklagede burde have opdaget den manglende underskrift på det private pantebrev.

For så vidt angår indklagedes beregning af gebyr har klageren anført, at det er besynderligt, at gebyret er identisk, uanset om indklagede skal hjemtage ejerskiftelånet eller ej, idet der trods alt er forbundet et praktisk arbejde med hjemtagelse af et ejerskiftelån.

Indklagede har for så vidt angår påstanden om rentekompensation anført, at ekspeditionstiden skyldes, at sagen rummede flere problemstillinger end sædvanligt. Dels blev det private pantebrev afvist, dels forløb der ca. 3 uger fra indfrielse af lånene i BRF Kredit, til pantebrevene blev sendt i kvitteret stand, og det ene pantebrev blev ikke sendt til indklagede som forudsat. Indklagede har endvidere påpeget, at der i foråret 1994 var en længere ekspeditionstid end normalt som følge af konverteringsbølgen på daværende tidspunkt.

For så vidt angår gebyrets størrelse har indklagede anført, at der er beregnet gebyr for andet arbejde, da indfrielsen af det private pantebrev påførte afdelingen ekstraordinært meget arbejde, herunder arbejde i forbindelse med transportpåtegningen og stempling heraf.

Ankenævnets bemærkninger:

I det foreliggende tilfælde, hvor indklagede ikke har hjemtaget ejerskiftelånet, men alene har indfriet de 4 eksisterende lån, og hvor indklagede har opkrævet et særskilt gebyr på 825 kr. for indfrielserne, findes indklagede ikke at være berettiget til at forlange sædvanligt omprioriteringsgebyr, endsige gebyr herudover for ekstraordinært arbejde. Ankenævnet finder, at det opkrævede omprioriteringsgebyr på 4.420 kr. skønsmæssigt bør nedsættes til 1.000 kr.

Ankenævnet finder endvidere, at indklagede i forbindelse med indfrielserne har gjort sig skyldig i en række fejl og forsømmelser, herunder at lånene hos BRF Kredit ikke blev indfriet samtidig, at indklagede undlod at rykke BRF Kredit for pantebrevet vedrørende det sidst indfriede lån og derfor ikke fik oplysning om, at det var sendt til klageren, at indklagede efter i begyndelsen af maj 1994 at have modtaget alle 4 pantebreve i kvitteret stand lod ca. 14 dage gå, før pantebrevene blev sendt til aflysning, at indklagede vedrørende det private pantebrev på oprindelig 67.000 kr. undlod at kontrollere, at det var påført korrekt udfærdigede transportpåtegninger, og at indklagede efter at have modtaget det sidstnævnte pantebrev forsynet med korrekt transportpåtegning uden rimelig grund afventede kreditors betaling af stempelbeløbet, således at aflysningen af dette pantebrev af denne grund blev forsinket yderligere ca. 1 måned. Ankenævnet finder, at en væsentlig del af den tid, der forløb fra pantebrevenes indfrielse i marts og april måned 1994 til indsættelsen af garantibeløbet på 605.000 kr. på omprioriteringskontoen i slutningen af juni måned 1994, må henføres til de nævnte fejl og forsømmelser. Indklagede bør derfor godtgøre klageren et rentebeløb, der skønsmæssigt fastsættes til 6.000 kr.

Indklagede bør herefter i alt betale 9.420 kr. til klageren, hvilket beløb findes at burde forrentes som nedenfor bestemt.

Som følge heraf