Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Salg af værdipapirer i fællesdepot uden samtykke fra samtlige rettighedshavere. Spørgsmål om erstatning.

Sagsnummer: 395 /2000
Dato: 29-01-2001
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Inge Frølich, Niels Bolt Jørgensen, Ole Reinholdt
Klageemne: Depot - indsigelse vedr. dispositioner
Ledetekst: Salg af værdipapirer i fællesdepot uden samtykke fra samtlige rettighedshavere. Spørgsmål om erstatning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med salg af værdipapirer i et fællesdepot uden klagerens samtykke.

Sagens omstændigheder.

I 1987 blev der oprettet et fælles værdipapirdepot hos indklagede for klageren og dennes tre brødre. Depotet indeholdt en aktie og to præmieobligationer med en værdi på i alt ca. 1.500 kr. Værdipapirerne var en arv efter depothavernes far.

Kontoudtogene vedrørende depotet blev fremsendt til én af brødrene (bror 1).

I august 1999 aftalte indklagede med en anden af brødrene (bror 2), at denne skulle afholde depotgebyrerne, idet afkastet af depotet var utilstrækkelige hertil.

På baggrund af en henvendelse fra klageren fremsendte indklagede ved skrivelse af 3. marts 2000 kopi af årsoversigten for depotet for 1999, idet indklagede beklagede, at afdelingen ved en tidligere personlig henvendelse fra klageren ikke havde været i stand til at finde oplysninger om depotet. Indklagede oplyste samtidig, at korrespondancen vedrørende depotet siden 1987 var ført med bror 1, at depotgebyrene siden 1998 var afholdt af bror 2, og at der hverken havde været gevinster på præmieobligationerne eller udbytte af aktien.

Klageren meddelte, at han ikke kunne acceptere, at bror 1 alene fik oplysninger om depotet, og at depotgebyrerne blev trukket på bror 2's konto.

Indklagede meddelte, at det var forbundet med yderligere omkostninger, såfremt der tillige skulle sendes meddelelser om depotet til klageren, og opfordrede til, at papirerne blev solgt.

Ved skrivelse af 25. maj 2000 fra indklagede blev klageren og brødrene indbudt til et møde den 30. s.m. om "1. salg af de i depotet værende effekter, og hvis ikke 2. fremtidig information/gebyrbetaling på depotet".

Klageren var forhindret i at komme til mødet, hvilket blev meddelt indklagede.

Under mødet, der blev afholdt uden klagerens deltagelse, var der enighed om at ophæve samejet ved at afhænde effekterne i depotet og dele provenuet i 4 lige store dele.

Ved skrivelse af 8. juni 2000 blev klageren orienteret om brødrenes beslutning og blev samtidig bedt om at tiltræde denne.

Ved skrivelse af 14. juni 2000 protesterede klageren over, at mødet var afholdt uden ham og meddelte, at der ikke kunne aftales noget uden ham. Klageren gav endvidere udtryk for mistanke om, at der var udbetalt en gevinst uden hans vidende.

Ved skrivelse af 17. juli 2000 fik klageren meddelelse om, at depotet var afsluttet med et nettoprovenu på 1.191,50 kr. Skrivelsen var vedlagt en check på 297,88 kr., svarende til klagerens andel.

Parternes påstande.

Den 12. oktober 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede ikke var berettiget til at sælge værdipapirerne uden hans samtykke. Indklagede bør betale erstatning som følge af, at der er handlet over hovedet på ham.

Det er hans opfattelse, at der har været en gevinst, som han ikke har fået del i. Hverken indklagede eller brødrene vil oplyse herom.

Indklagede har anført, at der ikke har været gevinst på præmieobligationerne, og at en sådan gevinst i givet fald ville være blevet indsat på en fælles afkastkonto.

Det erkendes, at formalia ikke blev overholdt i forbindelse med salget af værdipapirerne, idet samtlige depothavere burde have tiltrådt ophævelsen. Klageren har imidlertid ikke lidt noget tab herved, hvorfor der ikke er grundlag for et erstatningskrav.

Sagen var vanskelig, idet klageren ikke ville medvirke til hverken at sælge værdipapirerne eller betale omkostningerne, der var forbundet med de serviceydelser, som han ønskede at modtage i form af kontoudtog og meddelelser m.v. Samtidig var klageren utilfreds med den eksisterende ordning.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Det lægges efter det af indklagede oplyste til grund, at der ikke var udbetalt en gevinst på præmieobligationerne, og at afkastet af depotet var utilstrækkeligt til at dække omkostningerne, herunder omkostningerne til fremsendelse af løbende meddelelser vedrørende depotet til hver af de fire brødre, således som klageren ønskede.

Efter almindelige regler forudsætter opløsning af et sameje som det foreliggende som udgangspunkt, at samtlige samejere er enige herom. Denne forudsætning var indklagede bekendt ikke opfyldt, og de konkrete omstændigheder kan ikke begrunde, at det skete salg har været berettiget over for klageren.

Ankenævnet finder derfor, at indklagede, hvis klageren anmoder derom inden 4 uger efter afsigelsen af denne kendelse, mod klagerens tilbagebetaling af det modtagne beløb på 297,88 kr. skal retablere det omhandlede depot. Det bemærkes, at klageren ikke har sandsynliggjort at have lidt et økonomisk tab ved den skete opløsning af samejet.

Som følge heraf

Indklagede skal mod klagerens betaling af 297,88 kr. retablere det omhandlede depot, såfremt klageren fremsætter anmodning herom inden 4 uger efter afsigelsen af denne kendelse.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.