Indsigelse mod gæld, der i 1988 overgik til inkasso.
| Sagsnummer: | 165/2008 |
| Dato: | 11-11-2008 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Karin Duerlund, Carsten Holdum, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Inkasso - forældelse
Inkasso - hæftelse |
| Ledetekst: | Indsigelse mod gæld, der i 1988 overgik til inkasso. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod Danske Banks krav om betaling af en gæld, der i 1988 overgik til inkasso.
Sagens omstændigheder.
Ved lånedokument af 3. december 1986 blev klagerens lån i Provinsbanken, nu Danske Bank, forhøjet med 1.900 kr. til 6.900 kr.
I 1988 forsøgte banken forgæves via fogedretten at inddrive gælden i henhold til lånet, som blev opgjort til 7.495,04 kr. pr. den 23. juni 1987 med tillæg af renter 15 % p.a. samt inkassoomkostninger.
Ved stævning af 19. april 1988 forsøgte banken endvidere forgæves ved dom at få fastslået et tilgodehavende hos klageren på 1.685,34 kr. i henhold til en konto med tilknyttet bankbog.
Ved brev af 13. januar 2004 anmodede banken klageren om at betale gælden, som blev opgjort til i alt 28.963,71 kr.
Ved brev af 24. august 2007 anmodede banken på ny klageren om at betale gælden, som nu blev opgjort til 19.579,32 kr.
Den 18. oktober 2007 begærede banken udlæg for gælden i henhold til lånet, som blev opgjort til 21.603,58 kr. Der blev på baggrund heraf foretaget udlæg i klagerens ejendom.
Den 17. december 2007 indgav bankens advokat et betalingspåkrav efter retsplejelovens kap. 44 a med krav om betaling af gælden i henhold til bogkontoen. Klageren gjorde indsigelse mod kravet.
Den 11. marts 2008 blev sagen af retten henvist til behandling i Ankenævnet, jf. retsplejelovens § 361.
Parternes påstande.
Klageren har den 6. juni 2008 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal frafalde sit krav.
Danske Bank har under sagen nedsat sit samlede krav mod klageren til 12.967,07 kr. Banken har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han ikke kender til den påståede gæld.
Han mener ikke at have haft noget overtræk på nogen konto, hverken i Provinsbanken eller i Danske Bank.
Danske Bank har anført, at kravet i henhold til bogkontoen frafaldes, fordi det ikke længere er muligt at fremskaffe dokumentation herfor.
Kravet i henhold til lånet nedsættes til 12.967,07 kr., svarende til hovedstolen på 6.900 kr. med tillæg af renter i fem år.
Ved sin underskrift på lånedokumentet af den 3. december 1986 har klageren anerkendt at skylde banken 6.900 kr. med tillæg af renter.
Ved fogedsagen i 1988 blev restgælden pr. den 23. juni 1987 på fogedrekvisitionen opgjort til 7.495,04 kr. Heraf kan udledes, at klageren ikke på opgørelsestidspunktet havde betalt af på lånet. Rentesatsen var 15 % p.a. Renten på gælden er variabel, hvilket er en fordel for klageren, da renten i visse perioder i de seneste fem år har ligget under 15 %.
Opgørelsen af 13. januar 2004 indeholder forældede renter, men påmindelsen medførte, at den 20-årige forældelse efter Danske Lovs 5-14-4 blev afbrudt.
Klageren blev på ny mindet om gælden ved brevet af 24. august 2007.
Gælden i henhold til lånet var underlagt den dagældende 20-årige forældelse efter Danske Lovs 5-14-4 og var således ikke forældet, da lov om forældelse af fordringer trådte i kraft den 1. januar 2008.
Banken har ret til at opgøre kravet med fem års renter, jf. lov om forældelse af fordringer § 30, stk. 1.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det må lægges til grund, at klageren ikke betalte gælden på 6.900 kr. i henhold til lånedokumentet af 3. december 1986.
Gælden var omfattet af den dagældende 20-årige forældelse i medfør af Danske Lovs 5-14-4. Renter af gælden var omfattet af den 5-årige forældelse i forældelsesloven af 1908.
Bankens krav på 6.900 kr. med tillæg af fem års renter var ikke forældet den 1. januar 2008, hvor lov nr. 522 af 6. juni 2007 om forældelse af fordringer (forældelsesloven) trådte i kraft. På baggrund af overgangsreglen, jf. lovens § 30, stk. 1, er kravet heller ikke nu forældet.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.