Rådgivning, kurskontrakt.
| Sagsnummer: | 327 /1991 |
| Dato: | 22-11-1991 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Niels Busk, Peter Møgelvang-Hansen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - kurssikring
|
| Ledetekst: | Rådgivning, kurskontrakt. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved slutseddel underskrevet af klageren den 3. august 1990 solgte klageren sin ejerlejlighed beliggende i Åbyhøj. Ifølge slutsedlen skulle der optages et ejerskiftelån i Nykredit på nominelt 460.000 kr.
Klageren henvendte sig den 7. august 1990 i indklagedes Åbyhøj afdeling, i hvilken forbindelse indgåelse af kurskontrakt vedrørende ejerskiftelån blev drøftet.
Ifølge klageren blev hun frarådet at foretage kurssikring af ejerskiftelånet, hvorimod indklagede har oplyst, at klageren selv besluttede ikke at tegne kurskontrakt.
Ifølge en af klageren fremlagt provenuberegning udarbejdet af ejendomsmægleren pr. 2. august 1990 forudsattes obligationslånet at kunne hjemtages til kurs 93,19. Ifølge afregning fra Nykredit af 27. september 1990 blev obligationerne hjemtaget til kurs 83,75 og 86,10.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre klageren 35.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at ejendomsmæglerens provenuberegning viste, at klageren efter ejerlejlighedens salg ville opnå et provenu på ca. 48.500 kr., hvorfra dog skulle fratrækkes nogle restancer og refusionstilsvar. Klageren forventede herefter at få et provenu på 35.000 kr. ved salget af ejerlejligheden. Ved sin personlige henvendelse i afdelingen den 7. august 1990 fik klageren en redegørelse om fordele og ulemper ved kurssikring, ligesom hun blev oplyst om, at omkostningerne ved at kurssikre ville beløbe sig til 500 kr. Hun meddelte den ekspederende medarbejder, at hun havde brug for råd og vejledning og spurgte direkte den pågældende, hvad denne ville gøre i en tilsvarende situation, hvortil svaret var, at medarbejderen ikke ville kurssikre. Dette anser klageren for et råd om at undlade kurssikring. Klageren forespurgte endvidere om betydningen af urolighederne i Golfen, hvortil der blev svaret, at dette under ingen omstændigheder ville påvirke kurserne negativt. Klageren anser det for usandsynligt, at hun skulle have undladt at kurssikre, hvis hun var blevet oplyst om de reelle konsekvenser i denne forbindelse, når omkostningerne herved kun androg 500 kr.
Indklagede har anført, at det i indklagedes forretningsorden nøje er beskrevet, at en kunde i den pågældende situation skal orienteres om fordele og ulemper, herunder omkostninger ved tegning af kurskontrakt, hvorefter det er op til kunden at træffe beslutning om tegning. Dette er også sket i det foreliggende tilfælde, og klageren besluttede ikke at tegne kurskontrakt. I betragtning af at klagerens henvendelse til afdelingen skete efter Iraks invasion i Kuwait, hvor der allerede var konstateret et større kursfald, har det formodningen imod sig, at afdelingen skulle have udtalt sig om kursudviklingen som af klageren anført. Dette bestrides tillige af afdelingen. Indklagede finder endvidere ikke, at klageren har dokumenteret det af hende påståede tab.
Ankenævnets bemærkninger:
Det findes ikke godtgjort, at indklagedes medarbejder ved sin rådgivning af klageren vedrørende spørgsmålet om tegning af kurskontrakt har begået fejl, der kan medføre erstatningsansvar for indklagede. Det bemærkes herved, at klageren måtte indse, at rådgivningen alene byggede på forventninger, der kunne vise sig ikke at holde stik, og at hun derfor selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen for denne.
Den indgivne klage tages ikke til følge.