Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Rådgivning om omlægning af aktier i kapitalpensionsdepot.

Sagsnummer: 86/2006
Dato: 29-08-2006
Ankenævn: John Mosegaard, Karin Duerlund, Lotte Aakjær Jensen, Jette Kammer Jensen, Ole Simonsen
Klageemne: Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Kapitalpensionskonti - placering
Ledetekst: Rådgivning om omlægning af aktier i kapitalpensionsdepot.
Indklagede: BG Bank (Danske Bank)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelse imod indklagedes rådgivning om omlægning af aktier i hans kapitalpensionsdepot.

Sagens omstændigheder.

I november 2005 samlede klageren og dennes ægtefælle deres engagementer med indklagede i indklagedes Fakse afdeling.

Klagerens engagement bestod bl.a. af en kapitalpensionskonto med et tilknyttet værdipapirdepot. Depotet indeholdt fire aktieposter, som var købt til en kursværdi på i alt 499.968 kr.

Den 8. december 2005 blev der gennemført følgende handler i kapitalpensionsdepotet:

Klagerens salg

Klagerens køb

Papir

Kursværdi

Omk.

Papir

Kursværdi

Omk.

Danware

82.017 kr.

500,00 kr.

BO

154.250,00 kr.

771,25 kr.

DFDS

3.780 kr.

175,00 kr.

Trygvesta

161.150,00 kr.

805,75 kr.

Forstæd. Bank

195.640 kr.

978,20 kr.

Ericsson

159.929,27 kr.

799,65 kr.

Amagerbanken

221.291 kr.

1.106,46 kr.

I alt

502.728 kr.

2.759,66 kr.

I alt

475.329,27 kr.

2.376,65 kr.

Efterfølgende udviklede kursen på de solgte papirer sig bedre end kursen på de købte papirer.

Klageren har oplyst, at kursværdien af de solgte papirer den 16. marts 2006 var på 691.767 kr., mens kursværdien af de købte papirer samme dag var på i alt 555.751 kr. Klageren har beregnet, at gevinsten ville have været ca. 113.000 kr. større, hvis handlerne den 8. december 2005 ikke var blevet foretaget.

Parternes påstande.

Den 17. marts 2006 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal føre depotet "tilbage til hvad det var før omlægningen".

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede i forbindelse med overførslen tilbød at komme med forslag til omlægning af depotet. Ifølge indklagede var der en overvægt af bankaktier og en for lille spredning. Han forstod indklagede således, at en omlægning ville medføre et bedre afkast, og tog derfor imod tilbudet.

Porteføljen blev gennemgået under en telefonsamtale nogle dage senere. Indklagede udpegede aktier, som det var bedst at sælge og oplyste andre aktier, som det kunne betale sig at investere i. Indklagede foreslog bl.a., at han skulle sælge halvdelen af bankaktierne, hvortil han svarede, at "hvis der skulle lægges om, kunne vi lige så godt lægge det hele om". Det bestrides, at han som anført af indklagede ønskede at "prøve noget nyt".

Han blev ikke gjort opmærksom på, at risikoen for udviklingen af værdien i beholdningen alene var hans ansvar, og at indklagede fraskrev sig ansvaret. Det var underforstået, at afkastet ville blive større, ellers ville han aldrig lade sig overtale til en omlægning.

Handlerne den 8. december 2005 blev foretaget på grundlag af drøftelserne. Udover eventuelle kursskæringer kostede omlægningen ca. 5.000 kr. i kurtage.

Der var et restbeløb, som skulle investeres, når den pågældende rådgiver havde fundet en aktie, det var værd at investere i. Medarbejderen fulgte imidlertid ikke op på sagen.

Efter ca. tre måneder kunne han konstatere, at de solgte papirer og navnlig bankaktierne, som var hovedårsagen til omlægningen, udviklede sig væsentligt bedre end de købte papirer.

Da han i marts 2006 rettede henvendelse til indklagede om udviklingen i depotet, forsikrede indklagedes medarbejder ham om, at banken ved rådgivningen om salg af bankaktierne ikke havde "skelet til", at der var tale om aktier i konkurrerende banker, men alene at aktierne nu var "steget så meget, så nu kan de ikke stige mere". Han følte sig ikke overbevist om, at dette var korrekt.

Indklagede har anført, at anbefalinger tager udgangspunkt i offentliggjort materiale om selskaberne og indklagedes forventninger. Anbefalingerne, som er vejledende, ændres når forudsætningerne ændres.

Klageren blev præsenteret for de aktier, som indklagede kunne anbefale. Det blev foreslået at reducere beholdningen af bankaktier til halvdelen. Der var positive forventninger til den finansielle sektor, men Amagerbanken og Forstædernes Bank var steget mere end sektoren generelt. Klageren ønskede at prøve noget nyt, og derfor blev det besluttet at sælge hele beholdningen af bankaktier. Herefter blev den resterende del af værdipapirbeholdningen gennemgået, og klageren fik oplyst indklagedes forventninger til de enkelte aktier.

Klageren traf beslutning om, hvilke papirer der skulle handles, og klageren har derfor også risikoen for den efterfølgende kursudvikling. Indklagede har ikke garanteret klageren en bestemt kursudvikling og dermed et større afkast.

Klageren har ikke lidt noget tab. På opgørelsesdagen den 16. marts 2006 har klageren haft en urealiseret gevinst på de købte aktier. Han har blot ikke haft en lige så gunstig kursudvikling, som han ville have haft, hvis han ikke havde omlagt sin aktiebeholdning.

Klageren ejede i forvejen aktier og måtte forventes at være bekendt med, at investering i aktier altid indebærer mulighed for gevinst og risiko for tab.

Det bestrides, at man skulle have oplyst, at aktierne i Amagerbanken og Forstædernes Bank ikke kunne stige mere. Ifølge klageren blev en udtalelse af denne karakter sagt ved klagerens henvendelse i marts 2006, og den har således i hvert fald ikke haft nogen bestemmende indflydelse på klagerens beslutning om at sælge sine bankaktier i december 2005.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

På grundlag af drøftelserne med indklagede traf klageren selv beslutning om den omlægning, der blev gennemført den 8. december 2005. Det findes ikke godtgjort, at indklagede som følge af fejl og forsømmelserne eller på andet grundlag bærer ansvaret for, at de købte papirer i de efterfølgende tre måneder udviklede sig mindre gunstigt end de papirer, som klageren solgte. Klageren måtte indse, at indklagedes anbefalinger var udtryk for forventninger, som kunne vise sig ikke at holde, og at han selv måtte bære risikoen herfor.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.