Forbehold for debitors økonomiske forhold, restancer.
| Sagsnummer: | 103/1992 |
| Dato: | 16-12-1992 |
| Ankenævn: | Niels Busk, Peter Stig Hansen, Allan Pedersen, Lars Pedersen, Frank Poulsen |
| Klageemne: |
Kaution - underretning i henhold til BSL § 41
Kaution - stiftelse |
| Ledetekst: | Forbehold for debitors økonomiske forhold, restancer. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved 2 gældsbreve af 13. december 1990 ydede indklagede klagerens søn og dennes ægtefælle 2 lån på henholdsvis 45.000 kr. og 86.583,80 kr. Lånene skulle afvikles med henholdsvis 1.200 kr. månedligt samt 3.329 kr. kvartalsvis, første gang henholdsvis 31. januar 1991 og 31. december 1990. Ved kautionserklæring underskrevet af klageren samme dag kautionerede denne som selvskyldnerkautionist for, hvad klagerens søn og svigerdatter til enhver tid måtte være eller blive indklagede skyldig maximeret til 15.000 kr.
Af sagen fremgår, at der den 19. januar og 8. maj 1991 er lyst to udlæg på debitorernes ejendom for henholdsvis 2.665 kr. og 33.700 kr., sidstnævnte til Told- og skattestyrelsen.
Indklagede har oplyst, at lånenes ydelser, der forfaldt 30. juni 1991, ikke betaltes rettidigt, og at klageren har modtaget kopi af rykkerskrivelser til debitorerne den 16. og 25. juli 1991 samt 30. december 1991.
Ved skrivelse af 31. januar 1992 til klageren anmodedes denne om at indbetale kautionsforpligtelsen med 15.000 kr. til indklagede senest 10. februar 1992.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at kautionsforpligtelsen på 15.000 kr. ikke kan gøres gældende.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han i 1987 kautionerede for sin søn vedr. lån i et andet pengeinstitut. Sønnen overførte i december 1990 sit engagement til indklagede, som ønskede kaution for 15.000 kr. Inden han underskrev kautionserklæringen orienterede han indklagede om sønnens tidligere økonomiske problemer, som havde medført registrering i Ribers Kreditinformation, ligesom der var skattegæld. Klageren ønskede oplysning om sønnens forhold til skattevæsenet, inden han underskrev kautionserklæringen. Indklagede meddelte, at det undersøgte indklagede selv, og at alt var i orden. Herefter kautionerede klageren. Ved underskrivelsen af kautionserklæringen blev det aftalt, at klageren omgående skulle have besked, hvis der opstod problemer, og kautionserklæringens fortrykte tekst om, at indklagede var berettiget til at yde debitor henstand uden kautionistens samtykke, blev derfor udstreget.
Indklagede har anført, at det ikke fra klagerens side før eller i forbindelse med underskrivelsen af kautionserklæringen, som skete samtidig med debitorernes underskrift på lånedokumenterne, var på tale at undersøge forhold hos skattevæsenet. I forbindelse med ydelsen af de to lån blev det kontrolleret, at debitorerne ikke var registreret i Ribers Kreditinformation eller checkmisbrugerregisteret, ligesom tingbogen blev efterset for evt. udlæg.
Ankenævnets bemærkninger:
Det findes ikke godtgjort, at klageren forud eller i forbindelse med underskriften på kautionserklæringen tog forbehold om, at indklagede skulle sikre sig, at klagerens søn ikke havde skattegæld. Der findes herefter ikke grundlag for at fritage klageren for kautionsforpligtelsen på 15.000 kr. Da det endvidere må lægges til grund, at klageren blev orienteret om de i sommeren 1991 opståede restancer på de to lån, finder Ankenævnet ikke grundlag for i medfør af bank- og sparekasselovens § 41 at nedsætte klagerens kaution.
Som følge af det anførte
Den indgivne klage tages ikke til følge.