Afgørelse

Dækning af omkostninger til mortifikation af ejerpantebrev med pant i en lystbåd samt sletning af adkomst/lystbåd i Skibsregistret.

Indledning

Denne sag vedrører krav om dækning af klagernes omkostninger som følge af, at der i forbindelse med deres salg af en lystbåd og indfrielse af et lån i et finansieringsselskab i 1990 ikke skete sletning af et ejerpantebrev med pant i lystbåden og sletning af deres adkomst/selve lystbåden i Skibsregisteret.

Sagens omstændigheder

Klagerne har anført, at de i 1987 købte en lystbåd. Handlen blev blandt andet finansieret ved optagelse af et lån i et finansieringsselskab F, der nu er en del af Sydbank. Lånet blev sikret ved et ejerpantebrev i lystbåden på opr. 190.000 kr. F forestod både registrering af adkomst og ejerpantebrev i Skibsregistret.

De har endvidere anført, at de i 1990 solgte lystbåden og indfriede lånet i F. De foretog sig ikke yderligere i forbindelse med salget og indfrielsen af lånet, idet de gik ud fra, at F – som ved registreringen i 1987 – foretog sig det fornødne i forhold til Skibsregisteret.

Pr. den 1. marts 2013 blev der indført en ny årsafgift på alle skibe, der var registreret i de danske skibsregistre. Klagerne modtog som følge af registreringen af den af dem tidligere ejede lystbåd en opkrævning af årsafgift. For at undgå at betale yderligere årsafgift fremover, var det nødvendigt, at ejerpantebrevet blev slettet, og at klagernes adkomst/selve lystbåden blev slettet i Skibsregistret.

Hverken klagerne eller F og dermed Sydbank var i besiddelse af det originale ejerpantebrev eller andre dokumenter vedrørende klagernes køb af lystbåden og indfrielsen af lånet i F, og det har derfor været nødvendigt for klagerne at indlede mortifikationssag for at få ejerpantebrevet mortificeret ved dom.

Den 2. januar 2014 rejste klagerne over for Sydbank krav om erstatning for årsafgiften for registrering af skibe i Skibsregisteret og for de udgifter, som de måtte blive pålagt i forbindelse med mortifikation af ejerpantebrevet og sletning af deres adkomst/selve lystbåden i Skibsregisteret. Ved brev af 31. januar 2014 afviste Sydbank erstatningskravet.

Parternes påstande

Den 5. maj 2014 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal erstatte deres dokumenterede udgifter i forbindelse med sletning af adkomst og ejerpantebrev i Skibsregisteret, mortifikation af bortkommet ejerpantebrev, betalt årsafgift for registrering i Skibsregisteret for 2013 og indtil sletning er sket samt deres udgifter til porto i forbindelse med nødvendig korrespondance i sagen.

Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at F i 1990 i forbindelse med deres salg af lystbåden i strid med almindelig praksis undlod at sørge for sletning af adkomst og ejerpantebrev i Skibsregisteret, selv om registreringen efter indfrielsen af lånet helt åbenlyst var uden betydning for F og i værste fald kunne skade senere ejere af skibet og dermed i yderste konsekvens også klagerne.

Som professionel part har F herved handlet ansvarspådragende med deraf følgende pligt til at erstatte klagernes tab, som er en konsekvens af den manglende sletning i Skibsregisteret. Erstatningspligten understreges af, at klagerne som almindelige forbrugere - hvilket må have stået F klart – ikke har haft mistanke om, at dokumenthåndteringen ikke var i orden ved salget af deres lystbåd.

F har telefonisk og indirekte i en erklæring til brug for mortifikationssagen erkendt, at der er begået fejl i forbindelse med, at dokumenterne ikke er begæret slettet i Skibsregisteret.

Sydbank har trods klare opfordringer hertil reelt ikke taget stilling til det i sagen afgørende spørgsmål, nemlig om der i 1990 eksisterede en klar og i de relevante kredse kendt praksis for, at finansieringsinstitutterne – i hvert fald i forbrugerforhold – ved salg af lystbåde drog omsorg for, at ikke længere aktuelle dokumenter blev slettet i Skibsregisteret.

Sydbank har anført, at banken på grund af den medgåede tid siden 1990 ikke har mulighed for at fremfinde oplysninger om klagerne, herunder omkring låneforhold, pantsætninger, kvittering for frigivelse af pant eller andet. Banken kan derfor hverken be- eller afkræfte oplysningerne om klagernes kundeforhold til F.

Det var fast praksis, at ejerpantebreve blev udleveret i forbindelse med indfrielse af engagementer, medmindre det blev aftalt med kunden, at ejerpantebrevet skulle aflyses.

Der var ikke i 1990 fast praksis for, at ejerpantebreve automatisk blev aflyst af kreditgiver i forbindelse med indfrielse af engagementer, og en sådan praksis kan derfor heller ikke dokumenteres af klagerne.

Der har ifølge klagernes egne oplysninger ikke siden 1990 været et engagement i F og dermed i banken sikret med ejerpantebrevet.

Banken kan ikke pålægges at føre bevis for, at ejerpantebrevet er udleveret til klagerne i forbindelse med indfrielsen af engagementet for 24 år siden.

Bankens erklæring til brug for mortifikationssagen medfører ikke, at banken bliver erstatningsansvarlig over for klagerne.

Ankenævnets bemærkninger

Banken er ikke i besiddelse af det pågældende ejerpantebrev med pant i lystbåden og har derfor ikke mulighed for at aflyse det.

Ifølge klagernes oplysninger vedrører sagen deres indfrielse af et lån optaget hos F i 1990 i forbindelse med salg af deres lystbåd og manglende sletning af et ejerpantebrev og deres adkomst/selve lystbåden i Skibsregisteret.

På grund af den medgåede tid på 24 år siden klagernes salg af lystbåden og indfrielsen af lånet hos F, kan F og dermed Sydbank ikke hverken be- eller afkræfte oplysningerne om klagernes kundeforhold til F, herunder hvilke aftaler, der blev indgået i forbindelse med frigivelse af ejerpantebrevet, idet banken ikke længere er i besiddelse af materiale vedrørende sagen.

I overensstemmelse med Ankenævnets praksis, finder Ankenævnet, at det ikke på nuværende tidspunkt kan pålægges Sydbank at føre bevis for, at ejerpantebrevet er blevet udleveret til klagerne. Ankenævnet finder heller ikke, at det i øvrigt kan pålægges Sydbank at føre bevis for, hvad der blev aftalt ved indfrielsen af lånet i 1990.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.