Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Bidragsforhøjelse.

Sagsnummer: 21603046/2016
Dato: 25-10-2016
Ankenævn:
Klageemne: Bidrag - forhøjelse
Ledetekst: Bidragsforhøjelse.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom: Download som PDF
Realkreditinstitutter

21603046
Bidragsforhøjelse.
Det indklagede realkreditinstitut fremsendte i marts 2015 et lånetilbud til klageren vedrørende et obligationslån med indledende afdragsfrihed og en årlig bidragssats på 0,8872 pct. Af rådgivningsskemaet, låne- og pantsætningsaftalen samt af Långuiden pr. november 2015 fremgik det, at der som en del af ydelserne skulle betales et bidrag, hvis størrelse og beregningsmåde blev fastsat og kunne ændres af instituttet i lånets løbetid. Lånet blev udbetalt i april 2015. Instituttet varslede i februar 2016 bidragsforhøjelse over for klageren, hvilket betød en årlig bidragssats pr. 1. juli 2016 på 1,0624 pct. Klageren protesterede forgæves over for instituttet mod bidragsforhøjelsen.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at bidragssatsen på hendes lån skulle være uændret. Instituttet påstod frifindelse.

Til klagerens anbringende om, at bidragsforhøjelsen ikke burde omfatte eksisterende lån, bemærkede Nævnet, at de øgede kapitalkrav ikke alene gjaldt for nye lån, men også eksisterende lån, og at det ikke kunne kritiseres, at instituttet i overensstemmelse med hjemlen i aftalegrundlaget havde foretaget bidragsforhøjelser for de lån, der udløste de øgede kapitalkrav, dvs. både de eksisterende lån samt de nye lån. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at de øgede kapitalkrav, der udløstes på de eksisterende lån, alternativt skulle inddækkes via en yderligere forøgelse af bidragssatserne på lån til nye kunder. Til klagerens anbringende om, at bidragsforhøjelsen var både ubegrundet og urimelig, herunder fordi den var begrundet med fremtidige krav om polstring, bemærkede Nævnet, at det ud fra instituttets redegørelser var korrekt, at der i et vist omfang var forsøgt taget højde for de gulvkrav samt regulering af risikovægte for de enkelte typer af engagementer, som var på vej i EU-reguleringen. Ud fra instituttets oplysninger var det dog i al væsentlighed sket ved en marginalt større bidragsforhøjelse for at forberede en børsnotering, som skulle give grundlag for at fremskaffe den fornødne kapital ved aktieemissioner. Langt den overvejende del af forhøjelsen var således sket for at dække allerede kendte kapitalkrav. Nævnet kunne ikke kritisere denne fremgangsmåde, idet Nævnet lagde til grund, at det – uanset at kapitalkravene formelt trådte i kraft på et senere tidspunkt – måtte anses for nødvendigt at foretage bidragsforhøjelser på et tidligere tidspunkt, idet kapitalkravene ellers ikke kunne være opfyldt rettidigt. Da der endvidere var den fornødne klare hjemmel, og da bidragsforhøjelsen ikke kunne anses for vilkårlig eller åbenbart urimelig, frifandt Nævnet som følge af det anførte realkreditinstituttet.

K E N D E L S E

afsagt den 25. oktober 2016


JOURNAL NR.: 2016-01-03-046-T


INSTITUT: Totalkredit A/S


KLAGEEMNE: Bidragsforhøjelse.


DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 10. oktober 2016


SAGSBEHANDLER: Sekretariatschef Susanne Nielsen


NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Henrik Waaben (formand)
Jakob Bjerre
Morten B. Pedersen
Jacob Elverum
Per Englyst



SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

Det indklagede realkreditinstitut fremsendte den 20. marts 2015 gennem et af sine låneformidlende pengeinstitutter et lånetilbud til klageren vedrørende et 30-årigt, 2 pct. obligationslån med indledende afdragsfrihed. Af lånetilbuddet fremgår følgende:

”Oplysninger om nyt lån
Hovedtal Obligationslån afdragsfrihed
Løbetid i år 30
Det lånte beløb i kr. 2.443.000
Renteprocent pr. år 2,0000
Tilbudskurs 97,29
1. års ydelse pr. måned i kr. før skat 5.880
1. års ydelse pr. måned i kr. efter skat (30,21%) 4.116
1. års rente og bidrag i kr. 70.560
Bidragssats i procent pr. år 0,8872
Årlige omkostninger i procent (ÅOP) før skat 3,0
Årlige omkostninger i procent (ÅOP) efter skat 2,3
Afdragsform Annuitet med delvis afdragsfrihed
Antal terminer pr. år 4
Nutidsværdi i kr. efter skat ved en kalkulationsrente på 2,50% 2.260.040


Bidrag beregnes af lånets restgæld. Læs mere om bidragssats i Långuiden.”

Lånetilbuddet var vedlagt en låne- og pantsætningsaftale, som i de særlige bestemmelser indeholder følgende afsnit:

”1. Hæftelse og vilkår
----------------------
For lånet gælder de af …(indklagedes)… bestyrelse til enhver tid fastsatte vilkår for långivningen og obligationsudstedelsen.


Der henvises i øvrigt til de til debitor udleverede ”Almindelige forretningsbestemmelser” i Långuiden samt ”Særlige bestemmelser” i nærværende låne- og pantsætningsaftale.


5. Bidrag
Som en del af ydelserne betales et bidrag, hvis størrelse og beregningsmåde fastsættes af …(indklagede)… Bidragets størrelse oplyses i forbindelse med udbetaling af lånet.

Bidrag og beregningsprincipper kan ændres efter …(indklagedes)… beslutning. Meddelelse herom vil i så fald blive givet til debitor med mindst 3 måneders varsel forud for en termin.

…(Indklagede)… kan desuden fastsætte specielle bidragssatser og/eller beregningsprincipper for særlige lån eller grupper af lån. Meddelelse om ændringer i bidraget og/eller beregningsprincipperne herfor kan gives i en terminsopkrævning. Ændres bidraget, ændres terminsydelsen i forhold hertil.”

Det låneformidlende pengeinstitut udarbejdede i forbindelse med låneoptagelsen et rådgivningsskema efter reglerne om god skik. Af rådgivningsskemaet, som blev tiltrådt af klageren den 25. marts 2015, fremgår følgende:

”Vores risikovillighed
Lav risiko – ønsker en fast ydelse på lånet og sikkerhed for beskyttelse af boligens friværdi ved rentestigninger. Er orienteret om, at den lave risiko på lånet typisk afspejles i en højere ydelse.


De væsentligste egenskaber ved det valgte lån
Vi har valgt et obligationslån med fast rente og afdragsfrihed.

…(Det låneformidlende pengeinstitut)… har i den forbindelse oplyst os om følgende:

Et lån med fast rente koster typisk mere end et lån med variabel rente. Til gengæld er rente og afdrag kendt i hele lånets løbetid. Bidraget kan justeres med forudgående varsel.”

Det tilbudte lån blev efter det oplyste udbetalt den 1. april 2015.

Indklagedes Långuide pr. 6. november 2015 indeholder følgende afsnit om bidrag:

”Bidrag
Bidragets størrelse og beregningsmetode fastsættes i forbindelse med ydelse af lånet.

Bidraget beregnes som en procentsats af lånets restgæld (dvs. af kontantrestgælden for kontantlån og af obligationsrestgælden ved obligationslån). Betalingen sker forholdsmæssigt som en del af lånets terminsydelse.

Bidragssatsen ved lånets udbetaling er afhængig af den belånte ejendom, afdragsprofil, låntype, lånets hovedstol og belåningsinterval (lånets prioritetsstilling i forhold til den kontante låneværdi for ejendommen).

Belåningsintervallet fastlægges via en værdiansættelse af ejendommen ved lånoptagelsen. Værdiansættelse foretages af …(indklagede)… på den af …(indklagede)… valgte måde. Belåningsintervallet fastlægges på ny ved en efterfølgende omlægning af lånet, gældsovertagelse eller relaksation. Bidragssatsen ændres ikke som følge af ordinære afdrag eller ved ændring af lånets prioritetsstilling som følge af f.eks. en indfrielse af foranstående lån.


Gældende gebyrer fremgår af …(indklagedes)… prisblad, som kan findes på …(indklagedes hjemmeside)…

Ændring af bidrag, gebyrer og andet vederlag (herunder kursskæring).
Bidrag, gebyrer og andet vederlag er variable.

Lånets bidrag og beregningsmetoden for bidrag kan således ændres i lånets løbetid, eksempelvis så bidraget beregnes og eventuelt løbende reguleres på grundlag af flere eller andre forhold end ved lånets udbetaling, herunder låntagerspecifikke forhold. …(Indklagede)… kan endvidere ændre eller indføre nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) i eksisterende låneforhold.

Ændringer af bidrag og beregningsmetoden for bidraget samt ændring eller indførelse af nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) kan i eksisterende låneforhold være begrundet i aktuelle eller forventede omkostningsmæssige, markedsmæssige, lovgivningsmæssige, risikomæssige, konkurrencemæssige, forretningsmæssige eller lignende forhold samt låntagerspecifikke forhold. Du kan nedenfor se eksempler på sådanne forhold. Listen er ikke udtømmende.

a) Ændringer i lovgivning, retspraksis og myndighedspraksis,
b) Ændringer i krav og forventninger fra ratingbureauer og investorer, herunder krav og forventninger af betydning for prissætningen på obligationerne bag …(indklagedes)… udlån,
c) Omkostningsudviklingen, eksempelvis som følge af
* øgede omkostninger til fremskaffelse af kapital,
• ændrede krav til kapitalgrundlag, kapitalberedskab, likviditet eller solvens,
• øgede skatter eller afgifter,
• øgede distributionsomkostninger eller
• generelle garantiordninger,
d) Øgede tab eller risiko for tab, nedskrivninger eller hensættelser til tab,
e) Behov for ændringer i sammensætningen af …(indklagedes)… låneportefølje, eksempelvis en reduktion af mængden af lån med variabel rente
f) Behov for at motivere …(indklagedes)… kunder til at vælge udvalgte produkter, eksempelvis lån med afdrag,
g) Øgede risici, herunder operationelle risici,
h) Faldende ejendomspriser eller strukturelle udviklinger i ejendomsmarkedet,
i) Administrative forhold eller behov for bedre udnyttelse af …(indklagedes)… kapacitet og ressourcer,
j) Øvrige forhold, som indebærer behov for øget indtjening eller en ændret prisstruktur,
k) Låntagers betalingsmisligholdelse,
l) Ændringer i låntagerspecifikke forudsætninger, herunder låntagers økonomiske forhold eller sammensætningen, omfanget eller rentabiliteten af låntagers engagement med …(indklagede)… eller
m) Ændringer i den pantsatte ejendoms belåningsgrad, værdifasthed eller omsættelighed.

Ændringer vedrørende bidrag samt væsentlige ændringer vedrørende andet vederlag meddeles individuelt til låntager med 3 måneders varsel til en termin med virkning fra førstkommende termin. Ændringer begrundet i udefrakommende forhold, som …(indklagede)… ikke har indflydelse på, kan dog ske uden varsel. Øvrige ændringer, herunder ændringer vedrørende gebyrer eller morarente samt mindre væsentlige ændringer vedrørende andet vederlag annonceres med 3 måneders varsel i …(indklagedes)… prisblad, som er tilgængeligt på …(indklagedes hjemmeside)…”

Indklagede varslede den 4. februar 2016 bidragsforhøjelse over for klageren:

”Den 1. juli 2016 forhøjer …(indklagede)… bidragssatserne. Det gør vi, fordi …(indklagede)… skal leve op til myndighedernes krav og markedets forventninger til vores kapital- og indtjeningsforhold. Både krav og forventninger er steget kraftigt siden finanskrisens start – og stiger stadig. Derfor skal vi i …(indklagede)… øge indtjeningen. På den måde kan vi lægge tilstrækkeligt til side som sikkerhed for de lån vi yder, tiltrække kapital i markedet på bedst mulige vilkår og dække omkostningerne til forrentning af denne kapital. Det er en væsentlig forudsætning for, at vi fortsat kan tilbyde stabile boliglån til danskerne.

Jeres lån i …(indklagede)… er med fast rente og uden afdrag. Når I begynder at afdrage, falder jeres bidragssats til den laveste i …(indklagede)…, da lån med fast rente og med afdrag har den laveste bidragssats. Lån med variabel rente og lån med afdragsfrihed har derimod de højeste bidragssatser. Det skyldes, at myndighederne kræver, at færre boligejere vælger disse lån.

Se, hvad forhøjelsen koster jer
Låntype Obligationslån afdragsfrihed
Restgæld pr. 1. juli 2016 i kr. 2.443.000,00
Nuværende årlig bidragssats i pct. 0,8872
Ny årlig bidragssats fra 1. juli 2016 i pct. 1,0624
Bidragsændringens betydning for ydelsen pr. kvartal i kr. (før skat) 1.070,04
I betaler den nye bidragssats første gang 1. oktober 2016.

Læs bagsiden af brevet
Hvis du vil vide mere om dine muligheder for at ændre dit lån, finder du flere oplysninger på bagsiden af dette brev.”

Klageren fremsatte en klage over bidragsforhøjelsen til det låneformidlende pengeinstitut, som den 26. februar 2016 fremsendte følgende e-mail til klageren:

”Tak for din henvendelse.

Jeg har vedhæftet en omlægningsberegning, der viser konsekvenserne ved en omlægning fra jeres nuværende afdragsfrie 2%-lån til et nyt 3%-lån med afdrag. Bidragssatsen på det nye lån stiger til 0,71% pr. 1. juli.

Når alle omkostninger og kurstab ved omlægningen er indregnet, kan I reducere gælden med 181.000,- kr. Til gengæld stiger ydelsen med ca. 5.000,- kr. før skat om måneden. Den stigning kan vi imødegå ved at sænke ydelsen på banklånet.

Jeg laver også en beregning med omlægning til 3%-lån med afdragsfrihed (følger i en mail lige om lidt), men der vil bidraget ikke falde i forhold til i dag. Den omlægning skal man altså kun lave for at reducere sin gæld.

Spørgsmål er meget velkomne.”

Klageren henvendte sig samme dag til indklagedes kundeservice:

”Vi henvender os til jer, da vi gerne vil klage over jeres meget drastiske stigninger i bidragssatserne. For vores økonomi betyder det en stigning på 4.500 kr. om året. Vi har lån med fast rente, uden afdrag, så vi er nogle af dem der rammes hårdest. Som vi kan læse på jeres hjemmeside, så er vores eneste alternativ at omlægge lånet til et med afdrag, men det koster jo også i både gebyrer og kurstab, så det vil ikke afhjælpe den økonomiske situation vi står i nu.

Vi er af den overbevisning at vi har lavet en aftale med jer om et fastforrentet lån, hvor ydelsen ikke kan hoppe op og ned, men alligevel ender vi med en ydelse der pludselig stiger uforudset. Vi har gennemlæst vores kontrakt med jer, og kan se at der står at I kan forhøje bidragssatserne, men det er vist de færreste der forventer en stigning på op til 300%.

Vi ser frem til at høre fra jer.”

Indklagedes kundeservice besvarede ligeledes samme dag henvendelsen:

”Jeg kan sagtens følge jer, at det ikke er særlig længe siden i optog lånet, og i den tro at fastforrentet var det sikreste og at prisen holder, det er også stadig det sikreste og det lån vi lader stige mindst, grunden til I får den høje stigning, er afdragsfriheden.

Der er ingen udsigter til, at man foretager ændringer i disse stigninger, hvis I skulle vælge at omlægge lånet til et med afdrag, som naturligvis koster en del omkostninger, så er I heldige at I kan indfri jeres til kurs 91,55, svarende til at I sparer 224.000 kr.”

Klageren indbragte efterfølgende sagen for Realkreditankenævnet.


PARTERNES PÅSTANDE:

Klageren påstår indklagede tilpligtet at anerkende, at bidragssatsen på hendes lån skal være uændret.

Indklagede påstår frifindelse.


KLAGERENS FREMSTILLING:

Klageren oplyser, at indklagede meddelte hende, at indklagede pr. juli 2016 ville hæve bidragssatserne. For hende betød det en stigning på knap 4.500 kr. årligt.

Hun henvendte sig til indklagede med en klage, da hun ikke havde fået en forklaring på, hvorfor bidragssatserne blev hævet. Hun understregede i den forbindelse, at hun havde valgt et fastforrentet lån netop af den årsag, at hendes økonomi ikke kunne bære store udsving i den månedlige ydelse. Indklagede meldte tilbage, at hun kunne omlægge lånet til et lån med afdrag, hvorved bidragssatserne ikke ville stige lige så meget, og at der ikke var nogen udsigt til, at indklagede ville ændre bidragssatsen igen.

En omlægning vil for hende betyde en stigning af den månedlige ydelse med 5.000 kr., så det vil på ingen måde afhjælpe hendes problematik. Derudover er hendes lån oprettet for nylig, og hun ser ingen grund til at omlægge lånet allerede og betale de dyre gebyrer, der er forbundet hermed.

Hun klager derfor formelt over indklagede, der efter hendes mening har hævet bidragssatserne i for høj grad og uden begrundelse. Hvis der viser sig at være belæg for en stigning, så er stigningsgraden uacceptabel.

Klageren har følgende bemærkninger til indklagedes udtalelse:

Indklagede skriver: ”Lån med variabel rente og lån med afdragsfrihed har derimod de højeste bidragssatser. Det skyldes, at myndighederne kræver, at færre boligejere vælger disse lån.”

Det vil være i orden at hæve bidragssatserne for nye lån, så man kender alle forhold, og omkostningerne herved. Antallet af disse lån falder imidlertid ikke ved at hæve satserne på eksisterende lån. Tværtimod gør det hverdagen vanskelig for dem, der sidder med disse lån. Hendes lån er indgået ud fra de forhold, der eksisterede på udbetalingstidspunktet, og for hendes vedkommende var formålet med afdragsfrihed at betale dyrere boliglån ned først og dermed spare penge.

Indklagede skriver ligeledes: ”Det (øget indtjening) er en væsentlig forudsætning for, at vi fortsat kan tilbyde stabile boliglån til danskerne.”

Hvordan kan det være eksisterende kunders ansvar, at indklagede fortsat kan tilbyde nye kunder stabile lån? Hun mener, at denne indtjening kan findes i indklagedes egne budgetter eller hos fremtidige låntagere.

Til sidst understreger hun, at indklagede henviser til fremtidige krav om polstring. Som udgangspunkt mener hun, at en stigning som minimum skal ske, når ændringen er trådt i kraft, dvs. efter at der er stillet konkrete øgede krav om polstring.


INDKLAGEDES FREMSTILLING:

Indklagede oplyser, at klageren den 1. april 2015 på grundlag af lånetilbud af 20. marts 2015 fik udbetalt et 30-årigt, 2 pct. obligationslån på 2.443.000 kr. Lånet blev etableret med indledende afdragsfrihed frem til den 31. marts 2025.

Bidraget på lånet blev fastsat til 0,8872 pct. ud fra et belåningsinterval på 0-80 pct. på baggrund af en belåningsvurdering på 2.975.000 kr.
Bidraget er pr. 1. juli 2016 forhøjet til 1,0624 pct.

Gennemførsel af bidragsforhøjelsen i 2016
Med virkning fra 1. juli 2016 har indklagede forhøjet bidragssatserne på alle eksisterende og nye lån til private kunder. Derfor har alle privatkunder med lån hos indklagede modtaget et brev med oplysning om, hvad forhøjelsen betyder for netop deres lån. Brevet indeholder en begrundelse for forhøjelsen.

Derudover har indklagede på sin hjemmeside offentliggjort en redegørelse for bidragsforhøjelsen:

”Begrundelseskrav
Det danske realkreditsystem har en række unikke kendetegn. Et af dem er, at du som låntager – uanset om du er boligejer eller erhvervsdrivende – igennem hele lånets løbetid er beskyttet mod en pludselig opsigelse af dit lån. Den beskyttelse har du ikke på dit banklån. Banker kan nemlig frit og uden varsel til enhver tid kræve, at du betaler dit lån tilbage. Det kan vi som realkreditinstitut ikke, så længe du betaler dine ydelser.

Med andre ord forpligter realkreditinstitutter sig ved udbetaling af et lån til at låne pengene ud – og ikke pludselig kræve dem tilbagebetalt – i hele den periode, der er aftalt. Og da løbetiden ofte er 30 år, betyder det, at realkreditinstitutter har uopsigelige forpligtelser, der løber i årtier.

Øget krav om polstring.
Over så lang en periode kan kapitalkrav og omkostninger ved realkreditudlån ændre sig markant. Derfor kan et realkreditinstitut forhøje bidragssatserne, som er realkreditinstituttets pris for at yde og administrere lån. Bidragssatserne kan også forhøjes på de lån, der allerede er udbetalt. Og det er det, …(indklagede)… gør, når vi hæver bidragssatserne på …(indklagede-lån)… pr. 1. juli 2016.

Men vi kan ikke bare hæve bidragssatserne vilkårligt, for alle realkreditinstitutter skal kunne begrunde, hvorfor de forhøjer bidragssatserne. Det er fast anerkendt i lovgivningen om god skik for finansielle virksomheder – og i talrige afgørelser fra Realkreditankenævnet – at man forhøjer bidragssatserne, når man kan begrunde det.

…(Indklagedes)… mulighed for at hæve bidragssatserne er udførligt beskrevet i låneaftalerne og i …(indklagedes)… Almindelige forretningsbestemmelser for realkreditudlån, som står i den LånGuide, man modtager, når man får et …(indklagede-lån)…

Hvorfor stiger bidragssatserne i …(indklagede)… pr. 1. juli 2016?
I det brev, alle kunder i …(indklagede)… har modtaget, begrunder vi forhøjelsen med, at kapitalkravene fra danske og internationale myndigheder til realkreditinstitutter er steget og fortsat stiger. De stigende kapitalkrav betyder, at …(realkreditkoncernen)… – som …(indklagede)… er en del af – skal stille mere og mere kapital som sikkerhed for de lån, vi har ydet og fortsat yder til danske boligejere og erhvervsdrivende.

Når myndighedernes krav stiger, øger investorerne og ratingbureauerne (tilsammen kaldet ”markedet”) samtidig deres forventninger til …(realkreditkoncernens)… kapitalgrundlag. Jo større tiltro investorer og ratingbureauer har til …(det koncernforbundne realkreditinstitut)…, jo lavere bliver renten på lånet. Vores kunder har derfor direkte fordel af, at både investorer og ratingbureauer har stærk tiltro til …(det koncernforbundne realkreditinstitut)… Derfor er det så afgørende, at vi lever op til markedets forventninger.

Kendte og ukendte krav i sigte.
Konkret medfører de øgede krav, at …(realkreditkoncernen)… ved indgangen til 2019 skal have ca. 70 mia. kr. i egentlig kernekapital (den regnskabsmæssige egenkapital fratrukket hybrid kernekapital og en række solvensmæssige fradrag).

Dette kapitalmål er fastsat på baggrund af de allerede kendte og vedtagne kapitalkrav fra danske og internationale myndigheder. Forhøjelsen af bidragssatserne pr. 1. juli 2016 har først og fremmest til formål at øge sandsynligheden for, at …(realkreditkoncernen)… kan leve op til dette kapitalmål. Vi har i dag en egentlig kernekapital på 60,5 mia. kr. Den skal øges med knap 10 mia. kr. i årene 2016-2018. Forhøjelsen af bidragssatserne øger …(realkreditkoncernens)… indtjening og betyder dermed, at vi kan lægge mere til side hvert år i bestræbelserne på at nå 70 mia. kr. inden udgangen af 2018.

Desuden øger forhøjelsen af bidragssatserne sandsynligheden for, at …(realkreditkoncernen)… kan honorere de fremtidige, endnu ikke vedtagne kapitalkrav, som der i disse år arbejdes på hos internationale myndigheder. Vi kender ikke det konkrete omfang af kravene endnu – men vi ved, at kapitalkravet efter 2019 er højere end de 70 mia. kr. Selv i minimumsversioner vil de krav, der arbejdes på, være en betydelig udfordring for …(realkredit-koncernen)… Lige nu er vores bedste estimat, at det er nødvendigt at øge den egentlige kernekapital med yderligere 15 mia. kr. – altså ud over de 70 mia. kr. – når de nye krav får effekt. Estimatet er forsigtigt og svarer til det niveau, man allerede nu har pålagt de fire største banker i Sverige. Og det er ikke usandsynligt, at kravet bliver højere.

Børsnotering er nødvendig
Derfor søger …(realkreditkoncernen)… en børsnotering. Dels får vi tilført kapital i forbindelse med selve børsnoteringen, dels får vi efterfølgende, som børsnoteret koncern, adgang til at hente yderligere kapital efter behov. For at gennemføre en børsnotering skal vi have en bedre indtjening end i dag – det vil fremtidige aktionærer kræve, og det er forhøjelsen af bidragssatserne med til at sikre. Og det er værd at bemærke, at forhøjelsen af bidragssatserne er langt mindre, end den ville være uden en børsnotering. Forhøjelsen af bidragssatserne på …(indklagedes)… udlån til privatkunder står ikke alene. De suppleres af markante besparelser i …(realkreditkoncernen)… og andre tiltag, der bidraget til at effektivisere koncernen.”

Baggrunden for indklagedes forhøjelse af bidragssatsen er yderligere uddybet i en redegørelse, som også er tilgængelig på indklagedes hjemmeside.

Hjemmel til bidragsforhøjelse
Det i denne sammenhæng relevante aftalegrundlag mellem klageren og indklagede udgøres af låne- og pantsætningsaftalen fra 2015 samt af indklagedes Långuide fra varslingstidspunktet, der er godkendt af indklagedes bestyrelse.

Såvel låne- og pantsætningsaftalen som Långuiden indeholder bestemmelser om fastsættelsen af bidraget, herunder at det i lånets løbetid kan ændres af indklagede. Dette gælder også i forhold til eksisterende kunder.

Anbringender
Det gøres til støtte for den fremsatte påstand gældende,

at der er hjemmel i låneaftalerne til at forhøje bidragssatsen,

at den gennemførte bidragsforhøjelse er ensartet for alle kunder med samme låntyper,

at den skete forhøjelse af bidragssatsen er i overensstemmelse med aftalegrundlaget og varslet og begrundet i overensstemmelse med reglerne om god skik, og

at forhøjelsen af bidragssatsen ikke er vilkårlig eller urimelig.

Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte den varslede forhøjelse af bidragssatsen.


ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Klageren anfægter ikke umiddelbart, at der i aftalegrundlaget er en hjemmel for indklagede til at foretage bidragsforhøjelser.

Klageren finder imidlertid, at dette ikke bør omfatte eksisterende lån, og at det ikke kan være eksisterende kunders ansvar, at indklagede fortsat kan tilbyde nye kunder stabile lån, samt at denne indtjening kan findes i indklagedes egne budgetter eller hos fremtidige låntagere.

Hertil bemærker Nævnet, at de øgede kapitalkrav ikke alene gælder for nye lån, men også for eksisterende lån, og at det ikke kan kritiseres, at indklagede i overensstemmelse med hjemlen i aftalegrundlaget foretager bidragsforhøjelser for de lån, der udløser de øgede kapitalkrav, dvs. både de eksisterende lån samt de nye lån. Nævnet bemærker i den forbindelse, at de øgede kapitalkrav, der udløses på de eksisterende lån, alternativt skulle inddækkes via en yderligere forøgelse af bidragssatserne på lån til nye kunder.

Endvidere anfører klageren, at bidragsforhøjelsen er både ubegrundet og urimelig, herunder fordi indklagede henviser til fremtidige krav om polstring, som ifølge klageren først bør kunne udløse stigninger, når de konkrete øgede krav om polstring er stillet.

Ud fra de redegørelser for bidragsforhøjelsen, der er offentliggjort på indklagedes hjemmeside, er det korrekt, at der i et vist omfang er forsøgt taget højde for de gulvkrav (minimumskapitalkrav til det enkelte lån uafhængig af faktisk risiko) samt regulering af risikovægte for de enkelte typer af engagementer (lån m.v.), som er på vej i EU-reguleringen af standardmetoden til opgørelse af kapitalkravet til kreditrisiko. Ud fra indklagedes oplysninger er det dog i al væsentlighed sket ved en marginalt større bidragsforhøjelse for at forberede en børsnotering, som skal give grundlag for at fremskaffe den fornødne kapital ved aktieemissioner. Langt den overvejende del af forhøjelsen er således sket for at dække allerede kendte kapitalkrav. Nævnet kan ikke kritisere denne fremgangsmåde, idet Nævnet lægger til grund, at det – uanset at kapitalkravene formelt træder i kraft på et senere tidspunkt – må anses for nødvendigt at foretage bidragsforhøjelser på et tidligere tidspunkt, idet kapitalkravene ellers ikke kan være opfyldt rettidigt.

Da der endvidere er den fornødne klare hjemmel, og da bidragsforhøjelsen ikke kan anses for vilkårlig eller åbenbart urimelig, kan Nævnet ikke give klageren medhold i klagen.


Som følge af det anførte


b e s t e m m e s


Indklagede, Totalkredit A/S, frifindes.



Henrik Waaben / Susanne Nielsen