Afgørelse

Salg af overtaget pant. Oplysning om låntype.

Klagerne købte i december 1989 en ejendom af det indklagede realkreditinstitut. Af slutsedlen fremgik det, at klagerne var gjort bekendt med, at kurstab m.v. kunne være indeholdt i kontantlånsrenten, for de i ejendommen indestående lån, som skulle overtages af klagerne, at kontantlån har særlige indfrielsesvilkår, og at restgæld og indekslån reguleres i henhold til særlige vilkår. Ifølge slutsedlen skulle klagerne overtage et lån til instituttet på oprindelig 576.000 kr. til 12,0936 rente p.a. Ved overstregning i teksten af de øvrige låntyper var det angivet, at lånet var et obligationslån. Af en tingbogsattest vedrørende ejendommen, som var vedlagt slutsedlen, og som blev fremsendt til den berigtigende advokat, fremgik det, at lånet på oprindelig 576.000 kr. var et kontantlån. Denne oplysning fremgik også af transportskøde, som klagerne underskrev i januar 1990, af den i forbindelse med handlen udarbejdede refusio-nopgørelse, af terminsopkrævning af 22. maj 1990, og af de til klagerne fremsendte årsopgørelser for årene efter overtagelsen af ejendommen. Instituttet udarbejdede i august 1993 en låneomlægningsberegning til klagerne, hvoraf det fremgik, at lånet på 576.000 kr. er et kontantlån. Klagernes advokat rettede i oktober 1996 henvendelse til henholdsvis instituttet, ejendomsmægleren og den berigtigende advokat, idet han fandt, at en af disse måtte være ansvarlig for ikke at sikre, at det i slutsedlen stipulerede obligationslån også var det lån, der blev overtaget. Instituttet afviste i november 1996 over for klagernes advokat at være erstatningsansvarlig, blandt andet under henvisning til, at det omhandlede lån kun det ene sted i slutsedlen var omtalt som et obligationslån, mens det de øvrige steder var omtalt som et kontantlån.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle erstatte det tab, de lider ved, at lånet som angivet i slutsedlen ikke blev effektueret som et obligationlån, men derimod som et kontantlån. Tabet blev anslået til 80-90.000 kr. Instituttet påstod principalt sagen afvist, subsidiært frifindelse.

Nævnet fandt, at det i hvert fald burde have stået klart for den berigtigende advokat, med hvem klagerne måtte identificeres i forhold til instituttet, at det overtagne lån var et kontantlån, og at det således skyldtes en fejltagelse, at "indekslån/kontantlån" var overstreget i slutsedlen. Nævnet lagde herved vægt på, at det såvel af den medfølgende tingbogsattest som af transportskødet og af refusionsopgørelsen fremgik, at det overtagne lån var et kontantlån. Nævnet frifandt derfor instituttet.