Afgørelse

Krav om pengeinstituts medvirken til modtagelse af beløb fra udlandet.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om de indklagedes medvirken til modtagelse af beløb fra udlandet.

Sagens omstændigheder.

Klageren har hos indklagede 1 en almindelig indlånskonto med en saldo pr. 11. december 2003 på 5 kr. Hos indklagede 2 har klageren en indlånskonto med et indestående pr. 11. december 2003 på 5,09 kr. Indklagede 1 og 2, der indgår i samme koncern, har oplyst, at kontiene sjældent benyttes af klageren. Hos indklagede 3 har klageren to indlånskonti, af hvilke klageren ifølge fremlagte kontoudtog jævnligt benytter alene den ene.

Klageren har anført, at et hollandsk selskab den 22. november 2003 sendte i alt 20 mio. USD til hans fire konti hos indklagede 1, 2 og 3. De overførte beløb blev imidlertid returneret af de indklagede til Holland uden kontakt til ham. De indklagede afviser at have modtaget beløbet.

Klageren har under sagen fremlagt aftaler og korrespondance vedrørende overførsel af beløb på 45 mio. USD til klageren fra dennes udenlandske forbindelser, herunder forbindelser i Nigeria.

Parternes påstande.

Klageren har den 1. december 2003 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at han ønsker de indklagede tilpligtet at medvirke til at modtage beløb fra udlandet.

Indklagede 1 og 3 har nedlagt påstand om frifindelse, mens indklagede 2 har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at de indklagede uberettiget har afvist at medvirke til at modtage betydelige beløb fra udlandet.

De indklagede handler i strid med EU-forskrifter ved at undlade at medvirke hertil. Han har gjort EU-kommissionen bekendt med disse forhold.

For så vidt angår indklagede 3 undlod indklagede at besvare en e-mail-forespørgsel fra ham af 23. november 2003, hvor han anmodede om online-hjælp. Indklagede har herved tilsidesat reglerne om god skik og bankservice.

De indklagedes adfærd er brud på Wienerkonventionen af 1961.

Indklagede 2 har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen vedrører samme spørgsmål, som blev afgjort ved Ankenævnets kendelse af 10. september 2002 i sag 65/2002. I denne sag ønskede klageren indklagede tilpligtet at yde almindelig bankservice til sikring af modtagelse af penge fra udlandet. Ankenævnet tog ikke klagen til følge, idet Ankenævnet efter indholdet af det under sagen fremlagte materiale og sagens oplysninger ikke fandt grundlag for at kritisere, at indklagede havde afvist at medvirke til modtagelsen af de omhandlede overførsler af store pengebeløb fra udlandet.

Indklagede 1 og 2 har til støtte for deres frifindelsespåstand anført, at man ikke har modtaget noget beløb i USD til klageren den 24. november 2003.

Det af klageren fremlagte materiale er efter indklagedes opfattelse ikke udtryk for reelle henvendelser fra de pågældende udenlandske personer mv. Efter indklagedes erfaring kan der eventuelt være tale om beløb hidrørende fra strafbare forhold, forsøg på hvidvaskning eller andet forsøg på misbrug/strafbart forhold.

Man ønsker derfor ikke at medvirke til modtagelsen af store pengebeløb fra udlandet til klageren, og eventuelle beløb, der måtte blive fremsendt, vil blive afvist eller returneret.

Indklagede 3 har anført, at man ikke har noget kendskab til det af klageren anførte om modtagelse af beløb fra udlandet. Man har ikke modtaget sådanne beløb og har derfor heller ikke tilbageført nogen beløb.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

For så vidt angår indklagede 2's afvisningspåstand bemærkes, at Ankenævnets kendelse af 3. september 2002 i sag 65/2002 ikke vedrører samme forhold som nærværende klage. Afvisningspåstanden tages derfor ikke til følge.

Efter indholdet af det materiale og de oplysninger, der er forelagt Ankenævnet, finder Ankenævnet ikke grundlag for at kritisere, at indklagede 1 og 2 ikke ønsker at medvirke til modtagelsen af store pengebeløb fra udlandet til klageren, og at beløb, der måtte blive fremsendt, vil blive afvist eller returneret. Herved bemærkes, at klageren ikke har godtgjort eller sandsynliggjort, at indklagede 1, 2 eller 3 fra udlandet skule have modtaget beløb til ham.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.