Afgørelse

Forlænget løbetid.

Sagsnummer:	57 /2001
Dato:	28-05-2001
Ankenævn:	Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Leif Nielsen, Ole Simonsen
Klageemne:	Udlån - løbetid
Ledetekst:	Forlænget løbetid.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om godtgørelse for forlænget løbetid på hans lån hos indklagede.

Sagens omstændigheder.

I august 1989 ydede indklagede klageren et lån på 615.000 kr. med variabel rente på p.t. 14% p.a. og en månedlig ydelse på 11.225 kr., som skulle betales første gang den 30. september 1989. Lånets løbetid var oplyst til 7 år. Af gældsbrevets særlige bestemmelser fremgår:

"Sparekassen forbeholder sig ret til ved nedsættelse eller forhøjelse af renten at ændre ydelsen tilsvarende."

Af fremlagte kontoudskrifter for perioden 1. januar 1992 - 31. december 1996 fremgår, at lånets ydelse svingede mellem 11.940 kr. og 11.000 kr. Lånets renteændringer i samme periode fremgår af kontoudskrifterne.

Lånet blev indfriet i december måned 1997.

Ved skrivelse af 25. maj 2000 rettede klageren henvendelse til indklagedes direktion og anførte, at han flere gange havde rettet henvendelse til kontoførende afdeling og anmodet om en nærmere forklaring på lånets forlængede løbetid.

Ved skrivelse af 11. juli 2000 anførte indklagede, at lånets rente på oprettelsestidspunktet havde været 16½% p.a. Ved en månedlig ydelse på 11.225 kr. ville lånet ved uændret rente være tilbagebetalt efter 8 år og 5 måneder. Renteændringer havde imidlertid reduceret antallet af ydelser. Såfremt lånets løbetid skulle have været 7 år, skulle ydelsen have været 12.480 kr.

Under en yderligere korrespondance mellem klageren og indklagede stillede klageren krav om en kompensation med henvisning til, at den forlængede løbetid havde påført ham forøgede renteudgifter. Indklagede afviste klagerens krav bl.a. med henvisning til Højesterets dom i UfR1996.200H.

Parternes påstande.

Klageren har den 13. februar 2001 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale "for meget betalte rente ca. 70.000 kr.".

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at den forlængede løbetid har medført en forøget rentebetaling. Indklagede bør kompensere ham herfor.

Han finder ikke, at den af indklagede omtalte højesteretsdom ligner hans sag.

Indklagede har anført, at man ifølge låneaftalen havde adgang til at fastholde ydelsen ved renteændringer og forlænge løbetiden tilsvarende.

Klageren har ikke lidt et tab som følge af reguleringen af løbetiden, jf. herved den omtalte højesteretsdom.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Af indklagedes skrivelse af 11. juli 2000 fremgår det, at lånets ydelse på etableringstidspunktet var beregnet forkert, idet lånet ved en ydelse på 11.225 kr. månedligt ville have en løbetid på 8 år og 5 måneder, hvorimod gældsbrevet angiver en løbetid på 7 år.

Ved Højesterets dom af 1. november 1995 refereret i UfR 1996 side 200 er det imidlertid fastslået, at en fejl begået af et pengeinstitut ved beregningen af ydelsen på et lån, som medfører, at lånets løbetid blive længere end oplyst, ikke kan begrunde, at låntageren har krav på erstatning eller anden økonomisk kompensation, hverken efter almindelige erstatningsregler, på aftaleretligt grundlag eller ud fra synspunktet skuffede økonomiske forventninger. Det følger heraf, at klageren ikke kan få medhold i sin påstand, hverken helt eller delvis.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.