Afgørelse

Spørgsmål om akkord i forbindelse med betaling i 1997 på frivilligt forlig og indsigelse om forældelse

Indledning

Denne sag vedrører spørgsmål om akkord i forbindelse med betaling i 1997 på frivilligt forlig og indsigelse om forældelse.

Sagens omstændigheder

Den 9. februar 1996 underskrev klageren et frivilligt forlig vedrørende sit engagement med Unibank i Aabenraa, nu Nordea Bank. Gælden, der udgjorde 96.847,32 kr., skulle afvikles med en ydelse på 400 kr. pr. måned i et år, hvorefter ydelsen skulle genforhandles. Renten var 15,056 % p.a. Klageren underskrev samtidig et pantsætningsdokument, hvorefter banken fik transport i provenuet ved salg af klagerens andelsbolig.

I 1997 blev andelsboligen solgt, og klageren flyttede til Århus.

Ved to indbetalinger på i alt 58.515,96 kr. i februar/marts 1997 blev saldoen på kontoen vedrørende gælden nedbragt fra 93.132,34 kr. til 34.616,38 kr.

Klageren har anført, at banken gav saldokvittering for restgælden. Banken har bestridt dette.

Den 3. oktober 2005 blev gælden i fogedretten i Århus opgjort til 68.659,21 kr., svarende til restgælden på 34.616,38 kr. med tillæg af renter og omkostninger. Banken fik med respekt af et ejendomsforbehold udlæg for beløbet i klagerens bil.

Ved brev af 14. december 2007 anmodede banken klageren om at henvende sig med henblik på en aftale om afvikling af gælden på 34.616,38 kr. Af brevet fremgår blandt andet:

"…

Den automatiske tilskrivning af renter kan være standset. Dine renter og omkostninger er derfor ikke medregnet i beløbet.

Dog bliver der forsat lagt renter til din gæld. Den rente, du skylder, kan du få oplyst hos os.’

…"

Gælden på 34.616,38 kr. fremgik af årsopgørelser, som banken sendte til klageren. Endvidere fremgik blandt andet:

"…

Vi har standset den automatiske renteberegning. I de anførte saldobeløb er derfor ikke medtaget eventuelt skyldigt rentebeløb og omkostninger påløbet efter standsningen. Det skyldige rentebeløb kan oplyses ved henvendelse til os.

…"

Den 25. februar 2011 fik banken meddelelse om, at ejendomsforbeholdet i bilen ville blive aflyst.

Banken anmodede herefter ved brev af 15. marts 2011 klageren om at betale gælden, der nu af banken blev opgjort til 100.496,95 kr., idet man forbeholdt sig at sælge bilen på tvangsauktion.

Klageren gjorde indsigelse mod kravet.

Den 12. juli 2011 sendte banken et frivilligt forlig til underskrift hos klageren. I forliget var gælden nedsat til 53.978,74 kr., svarende til restgælden på 34.616,38 kr. med tillæg af renter i tre år. Rentesatsen var 15,50% om året. Gælden skulle afvikles med en månedlig ydelse på 700 kr. Forliget blev ikke underskrevet af klageren.

Parternes påstande

Den 3. oktober 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank Danmark skal frafalde kravene.

Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun i forbindelse med indbetalingen af provenuet ved salget af andelsboligen, hvorved gælden blev nedbragt betydeligt, fik en mundtlig aftale med banken om saldokvittering. Ifølge medarbejderen, M, som hun indgik aftalen med, lagde banken vægt på dels betalingens størrelse, dels at hun i mange år havde været en god kunde.

Da hun den følgende dag henvendte sig i afdelingen med henblik på at få aftalen på skrift, viste det sig, at M samme nat var blevet ramt af en blodprop. Hun kunne derfor ikke få en skriftlig bekræftelse på aftalen om saldokvittering. Banken ville efterfølgende kontakte hende herom, og rentetilskrivningen på gælden ville blive sat i stå. Banken fulgte imidlertid ikke op på sagen som lovet.

I 2005 blev hun pludselig kontaktet af fogedretten, hvor hun blev narret til at pantsætte bilen.

Bankens krav om betaling af gælden er forældet.

Banken bør i hvert fald vedstå sit løfte om ikke at tilskrive renter.

Banken bør afstå fra at kræve bilen solgt. Bilen er fra 1999 og har kørt ca. 200.000 km. En mekaniker har oplyst, at den kun er ca. 8.000 kr. værd. Det kan derfor ikke betale sig at sælge den.

Bankens pludselige krav om betaling af 100.000 kr. og salg af hendes bil medførte stress, der påvirkede hendes helbred.

Hun har ikke mulighed for at afvikle gælden. Hun er pensionist og bor til leje. Fra 2015 bliver hendes pensionsudbetalinger nedsat til ca. det halve. For tiden afvikler hun en gæld til SKAT.

Banken bør sørge for, at registreringen af hende i RKI slettes.

Nordea Bank Danmark har anført, at man ikke har nogen registreringer om den af klageren anførte aftale med medarbejderen, M, om saldokvittering. Det er ikke bankens politik at etablere mundtlige aftaler med kunderne. Klageren har bevisbyrden for aftaler, der afviger fra det skriftlige aftalegrundlag mellem banken og klageren.

Bankens krav er ikke forældet.

Det frivillige forlig blev oprettet den 9. februar 1996. Efter den tidligere forældelseslovgivning ville kravet som udgangspunkt forældes efter 20 år.

Forældelsen blev afbrudt ved sagens foretagelse i fogedretten den 3. oktober 2005, hvorefter der løb en ny forældelsesfrist på 20 år.

Efter den nugældende forældelseslov, der trådte i kraft den 1. januar 2008, skal spørgsmålet om forældelse afgøres efter overgangsreglen i § 30. På baggrund af fogedsagen, der afbrød forældelsen den 30. oktober 2005, løber der efter forældelsesloven en ny forældelsesfrist på 10 år fra denne dato, jf. lovens § 30, stk. 3, hvorefter afbrydelse af forældelse, der har fundet sted før lovens ikrafttræden har virkning som afbrydelse efter den nugældende lov.

Gælden blev fejlagtigt opgjort til 100.496,95 kr., idet der heri indgik forældede renter. Ved forligsdokumentet, der blev sendt til klageren den 12. juli 2011, blev kravet opgjort til 34.616,38 kr. med tillæg af 3 års renter.

Banken er berettiget til at sætte den udlagte bil på tvangsauktion. Et salg af bilen ville i øvrigt øge klagerens muligheder for at afvikle gælden til banken.

Klageren er ikke registreret i RKI. Registreringen af klageren i forbindelse med fogedsagen i 2005 blev automatisk slettet i 2010.

Det forhold, at klageren for tiden afvikler gæld til SKAT har ikke indflydelse på klagerens forpligtelser overfor banken.

Ankenævnets bemærkninger

Det findes ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at Nordea Bank i forbindelse med indbetalingerne på klagerens gæld i 1997, hvor klageren solgte sin andelsbolig, gav tilsagn om saldokvittering for restgælden, der udgjorde 34.616,38 kr.

Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at banken gav afkald på renter af restgælden, eller at banken i øvrigt skulle have bibragt klageren en berettiget forventning om rentefrihed. Det bemærkes, at banken i årsopgørelserne og i brevet af 14. december 2007 tog forbehold for renter, og at restgælden i forbindelse med fogedforretningen i 2005 blev opgjort med tillæg af renter.

Det kan ikke pålægges banken at frafalde sit krav i henhold til udlægget.

Gælden i henhold til det frivillige forlig af 9. februar 1996, der i 1997 udgjorde 34.616,38 kr., var omfattet af den dagældende 20-årige forældelse i medfør af Danske Lovs 5-14-4, nu den 10-årige forældelsesfrist efter forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3. Renter af gælden var omfattet af den 5-årige forældelse i forældelsesloven af 1908, nu den 3-årige forældelsesfrist efter forældelseslovens § 3.

Ved udlægsforretningen den 3. oktober 2005 blev forældelsen af både hovedstol og renter afbrudt.

Det følger af forældelseslovens § 30, stk. 3, at afbrydelse af forældelse, der har fundet sted før forældelsesloven trådte i kraft den 1. januar 2008, har virkning som afbrydelse efter forældelsesloven.

Når forældelsen af en fordring som nævnt i forældelseslovens § 5 afbrydes ved indgivelse af anmodning om udlæg, løber der en ny forældelsesfrist på 10 år også for de omkostninger og uforældede renter, der er opgjort under fogedforretningen, jf. forældelseslovens § 19, stk. 7.

Bankens krav, som nu gøres gældende med 53.978,74 kr., svarende til 34.616,38 kr. med tillæg af renter i tre år er således ikke forældet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.