Bidragsforhøjelse. Individuel begrundelse.
| Sagsnummer: | 21608150/0 |
| Dato: | 12-06-2017 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Morten B. Pedersen, Anna Marie S. Ringive, Anne Vibeke Ellegaard Povlsen og Lars K. Madsen |
| Klageemne: |
Bidrag - forhøjelse
Bidrag - begrundelse |
| Ledetekst: | Bidragsforhøjelse. Individuel begrundelse. |
| Indklagede: | Totalkredit A/S |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Realkreditinstitutter |
SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:
Klageren har i sin ejendom et 11-årigt tilpasningslån F5 på 1.365.000 kr., som er ydet af det indklagede realkreditinstitut i juni 2013.
Af den for lånet udstedte låne- og pantsætningsaftale fremgår følgende af de særlige bestemmelser:
”Vilkår for lånet
For lånet gælder de af …(indklagedes)… bestyrelse til enhver tid fastsatte vilkår for långivningen og obligationsudstedelsen.
…
Der henvises i øvrigt til de til debitor udleverede ”Almindelige forretningsbestemmelser” i Långuiden samt ”Særlige bestemmelser” i nærværende låne- og pantsætningsaftale.
…
Bidrag
Som en del af ydelserne betales et bidrag, hvis størrelse og beregningsmåde fastsættes af …(indklagede)… Bidragets størrelse oplyses i forbindelse med udbetaling af lånet.
Bidrag og beregningsprincipper kan ændres efter …(indklagedes)… beslutning. Meddelelse herom vil i så fald blive givet til debitor med mindst 3 måneders varsel forud for en termin.
…(Indklagede)… kan desuden fastsætte specielle bidragssatser og/eller beregningsprincipper for særlige lån eller grupper af lån. Meddelelse om ændringer i bidraget og/eller beregningsprincipperne herfor kan gives i en terminsopkrævning. Ændres bidraget, ændres terminsydelsen i forhold hertil.”
Indklagedes Långuide pr. 6. november 2015 indeholder følgende afsnit om bidrag:
”Bidrag
Bidragets størrelse og beregningsmetode fastsættes i forbindelse med ydelse af lånet.
Bidraget beregnes som en procentsats af lånets restgæld (dvs. af kontantrestgælden for kontantlån og af obligationsrestgælden ved obligationslån). Betalingen sker forholdsmæssigt som en del af lånets terminsydelse.
Bidragssatsen ved lånets udbetaling er afhængig af den belånte ejendom, afdragsprofil, låntype, lånets hovedstol og belåningsinterval (lånets prioritetsstilling i forhold til den kontante låneværdi for ejendommen).
Belåningsintervallet fastlægges via en værdiansættelse af ejendommen ved lånoptagelsen. Værdiansættelse foretages af …(indklagede)… på den af …(indklagede)… valgte måde. Belåningsintervallet fastlægges på ny ved en efterfølgende omlægning af lånet, gældsovertagelse eller relaksation. Bidragssatsen ændres ikke som følge af ordinære afdrag eller ved ændring af lånets prioritetsstilling som følge af f.eks. en indfrielse af foranstående lån.
Kursskæring (kursfradrag ved udbetaling/refinansiering og kurstillæg ved indfrielse) er afhængigt af den valgte låntype – herunder hyppigheden hvormed lånetypen refinansieres. Se nærmere om kursfradrag og kurstillæg i de almindelige forretningsbestemmelser for obligationshandel.
Gældende gebyrer fremgår af …(indklagedes)… prisblad, som kan findes på …(indklagedes hjemmeside)…
Ændring af bidrag, gebyrer og andet vederlag (herunder kursskæring).
Bidrag, gebyrer og andet vederlag er variable.
Lånets bidrag og beregningsmetoden for bidrag kan således ændres i lånets løbetid, eksempelvis så bidraget beregnes og eventuelt løbende reguleres på grundlag af flere eller andre forhold end ved lånets udbetaling, herunder låntagerspecifikke forhold. …(Indklagede)… kan endvidere ændre eller indføre nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) i eksisterende låneforhold.
Ændringer af bidrag og beregningsmetoden for bidraget samt ændring eller indførelse af nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) kan i eksisterende låneforhold være begrundet i aktuelle eller forventede omkostningsmæssige, markedsmæssige, lovgivningsmæssige, risikomæssige, konkurrencemæssige, forretningsmæssige eller lignende forhold samt låntagerspecifikke forhold. Du kan nedenfor se eksempler på sådanne forhold. Listen er ikke udtømmende.
a) Ændringer i lovgivning, retspraksis og myndighedspraksis,
b) Ændringer i krav og forventninger fra ratingbureauer og investorer, herunder krav og forventninger af betydning for prissætningen på obligationerne bag …(indklagedes)… udlån,
c) Omkostningsudviklingen, eksempelvis som følge af
* øgede omkostninger til fremskaffelse af kapital,
• ændrede krav til kapitalgrundlag, kapitalberedskab, likviditet eller solvens,
• øgede skatter eller afgifter,
• øgede distributionsomkostninger eller
• generelle garantiordninger,
d) Øgede tab eller risiko for tab, nedskrivninger eller hensættelser til tab,
e) Behov for ændringer i sammensætningen af …(indklagedes)… låneportefølje, eksempelvis en reduktion af mængden af lån med variabel rente
f) Behov for at motivere …(indklagedes)… kunder til at vælge udvalgte produkter, eksempelvis lån med afdrag,
g) Øgede risici, herunder operationelle risici,
h) Faldende ejendomspriser eller strukturelle udviklinger i ejendomsmarkedet,
i) Administrative forhold eller behov for bedre udnyttelse af …(indklagedes)… kapacitet og ressourcer,
j) Øvrige forhold, som indebærer behov for øget indtjening eller en ændret prisstruktur,
k) Låntagers betalingsmisligholdelse,
l) Ændringer i låntagerspecifikke forudsætninger, herunder låntagers økonomiske forhold eller sammensætningen, omfanget eller rentabiliteten af låntagers engagement med …(indklagede)… eller
m) Ændringer i den pantsatte ejendoms belåningsgrad, værdifasthed eller omsættelighed.
Ændringer vedrørende bidrag samt væsentlige ændringer vedrørende andet vederlag meddeles individuelt til låntager med 3 måneders varsel til en termin med virkning fra førstkommende termin. Ændringer begrundet i udefrakommende forhold, som …(indklagede)… ikke har indflydelse på, kan dog ske uden varsel. Øvrige ændringer, herunder ændringer vedrørende gebyrer eller morarente samt mindre væsentlige ændringer vedrørende andet vederlag annonceres med 3 måneders varsel i …(indklagedes)… prisblad, som er tilgængeligt på …(indklagedes hjemmeside)…”
Indklagede varslede den 4. februar 2016 bidragsforhøjelser på klagerens lån:
”Den 1. juli 2016 forhøjer …(indklagede)… bidragssatserne. Det gør vi, fordi …(indklagede)… skal leve op til myndighedernes krav og markedets forventninger til vores kapital- og indtjeningsforhold. Både krav og forventninger er steget kraftigt siden finanskrisens start – og stiger stadig. Derfor skal vi i …(indklagede)… øge indtjeningen. På den måde kan vi lægge tilstrækkeligt til side som sikkerhed for de lån, vi yder, tiltrække kapital i markedet på bedst mulige vilkår og dække omkostningerne til forrentning af denne kapital. Det er en væsentlig forudsætning for, at vi fortsat kan tilbyde stabile boliglån til danskerne.
Jeres lån i …(indklagede)… er med afdrag, men har ikke den samme rente i hele løbetiden. Hvis I vælger et lån med fast rente og med afdrag, falder jeres bidragssats til den laveste i …(indklagede)… Det skyldes, at myndighederne kræver, at færre boligejere vælger lån med variabel rente og lån uden afdrag.
Se, hvad forhøjelsen koster jer
Låntype Tilpasningslån (F5) variabel rente
Restgæld pr. 1. juli 2016 i kr. 1.003.602,92
Nuværende årlig bidragssats i pct. 0,4000
Ny årlig bidragssats fra 1. juli 2016 i pct. 0,5000
Bidragsændringens betydning for ydelsen pr. kvartal i kr. (før skat) 250,90
I betaler den nye bidragssats første gang 1. oktober 2016. Desuden ændrer jeres rente sig ved næste rentetilpasning. Derfor ændrer jeres samlede betaling sig også.”
Som sagen er oplyst, bad klageren forgæves indklagede om at give ham en individuel begrundelse for bidragsforhøjelsen på hans lån.
Klageren indbragte efterfølgende sagen for Realkreditankenævnet.
PARTERNES PÅSTANDE:
Klageren påstår indklagede tilpligtet at give ham en individuel begrundelse for bidragsforhøjelsen på hans lån.
Indklagede påstår frifindelse.
KLAGERENS FREMSTILLING:
Klageren henviser til, at indklagede har ændret vilkårene for hans lån uden at give ham en individuel begrundelse. Indklagede har blot begrundet ændringen med, at risikoen på hans lån er steget. Dette er sket med henvisning til generelle forhold.
Han har bestridt, at risikoen for hans lån har ændret sig i retning af større risiko. Faktisk er risikoen for hans lån blevet mindre. Dette er ikke blevet tilbagevist. Indklagede henviser blot til de føromtalte generelle forhold.
Han har flere gange udbedt sig en individuel vurdering vedrørende ændringen at hans lån, men forgæves.
Til indklagedes udtalelse har han følgende bemærkninger:
Da hans klage omhandler manglende individuel begrundelse for at ændre på hans låneforhold, er det tankevækkende, at den af indklagede fremlagte nærmere redegørelse for bidragsforhøjelsen er på 53 A-4 sider, uden at der fremkommer én eneste individuel betragtning.
Den eneste reference til hans låneforhold er faktuelle forhold ved lånets optagelse, herunder en kopi af låneaftalen, og dermed forhold, der ikke hersker uenighed om i forhold til klagen.
Indklagede refererer ofte til generelle forhold uden at drage en reference til hans låneforhold. Det faktum alene giver ham ret i klagen. Han vil dog fremhæve 2 forhold, der underbygger hans påstand:
Forhold 1 De eksterne krav, indklagede refererer til, omhandler krav til nye kunder.
I varslingsbrevet af 4. februar 2016 hedder det, ”Det skyldes, at myndighederne kræver, at færre boligejere vælger lån med variable rente og lån uden afdrag”. Han har optaget et lån. Hvis han ønsker at omlægge sit lån, vil det være et nyt låneforhold, hvor indklagede kan stille nye krav til låneforholdet. Dette er altså ikke et argument for at ændre eksisterende låneforhold. Han mangler stadig at se, hvorfor indklagede ønsker at ændre hans låneforhold.
Forhold 2 At indklagede ønsker en børsnotering, er ikke begrundelse nok til at ændre eksisterende låneforhold.
Indklagede konkluderer i sin udtalelse, at en børsnotering er nødvendig, for at indklagede kan drive en sund forretning. Endnu et forhold, der savner en individuel begrundelse for, at han skal bidrage til det.
Indklagede anfører videre, at ”Selve forhøjelsen er ikke begrundet i klagerens individuelle låneforhold, men er begrundet i generelle forhold”.
Indklagede har således givet ham ret i sin påstand om, at selv om han har en individuel aftale om et låneforhold med indklagede, har indklagede med henvisning til, at der er en paragraf i hans låneaftale, der giver indklagede hjemmel dertil, ikke givet ham en individuel begrundelse for bidragsforhøjelsen, som kan relatere sig til hans låneforhold hos indklagede, og som indebærer, at indklagede forhøjer netop hans bidragssats. Derfor er påstanden om frifindelse uden dækning.
Indklagede anfører endvidere: ”Den varslede forhøjelse af bidragssatsen er begrundet ens for alle vores kunder”.
Da indklagede ikke forhøjer bidragssatsen ens, mangler der en begrundelse for, hvorfor der er forskel i forhøjelsen af bidragssatsen for de forskellige kundegrupper, herunder hvilke ændringer der er sket indenfor de forskellige kundegruppers risikoprofiler, som kan danne grundlag den specifikke forhøjelse, samt hvordan indklagede er nået frem til den konkrete forhøjelse for den enkelte kundegruppe.
Han forstår indklagedes position sådan, at forhøjelsen af hans bidragssats på ingen måde kan relateres til ændringer i hans risikoprofil eller andre ændringer i hans forhold, økonomiske eller andet, der enten direkte eller indirekte har eller kan have indflydelse på hans låneforhold hos indklagede, og indklagede henviser til, at hjemlen til at forhøje bidragssatsen alene fremgår af hans låneaftale.
Han forstår endvidere indklagedes position sådan, at det kun er ydre forhold, nemlig at indklagedes ejere ønsker en børsnotering samt eventuelle fremtidige krav fra myndigheder til indklagedes polstring, der danner baggrund for forhøjelsen af hans bidragssats.
Han forstår endvidere indklagedes position sådan, at det er på den baggrund, indklagede ikke kan og heller ikke anser sig for forpligtet til at give en begrundelse, der kan henføres til hans personlige forhold samt den konkrete låneaftale, indklagede har indgået med ham.
Hvis det er tilfældet, accepterer han indklagedes forklaring på, hvorfor han ikke har fået en begrundelse for forhøjelsen af hans bidragssats, der kan henføres til det konkrete låneforhold begrundet i en ændring i hans forhold.
Sagens kerne er imidlertid, om indklagede må forhøje bidragssatsen uden at give anden grund end en henvisning til hjemlen i aftalen, dvs. om indklagede kan forhøje bidragssatsen i det uendelige, fordi han har skrevet under på den pågældende låneaftale.
Hvis ikke, er hans påstand, at udfaldet af sagen skal være, at indklagede pålægges at give ham en begrundelse for forhøjelse af hans bidragssats, der kan relaterer sig til hans låneaftale, enten individuelt eller ud fra den type lån, han har.
INDKLAGEDES FREMSTILLING:
Indklagede oplyser, at klageren den 27. juni 2013 på grundlag af lånetilbud af 25. april 2013 fik udbetalt et 11-årigt F5 tilpasningslån på 1.365.000,00 kr. Lånet refinansieres næste gang den 31. marts 2018.
Bidraget på lånet blev fastsat til 0,40 pct. ud fra et belåningsinterval på 0-34 pct. på baggrund af en belåningsvurdering på 4.000.000 kr. Bidraget blev pr. 1. juli 2016 forhøjet til 0,50 pct.
Gennemførsel af bidragsforhøjelsen i 2016
Med virkning fra 1. juli 2016 forhøjede indklagede bidragssatserne på alle eksisterende og nye lån til private kunder. Derfor modtog alle privatkunder med lån hos indklagede et brev med oplysning om, hvad forhøjelsen betød for netop deres lån. Brevet indeholdt en begrundelse for forhøjelsen.
Derudover har indklagede på sin hjemmeside offentliggjort en redegørelse for bidragsforhøjelsen:
”… fordi …(indklagede)… skal leve op til myndighedernes krav og markedets forventninger til vores kapital- og indtjeningsforhold. Både krav og forventninger er steget kraftigt siden finanskrisens start – og stiger stadig. Derfor skal vi i …(indklagede)… øge indtjeningen. På den måde kan vi lægge tilstrækkeligt til side som sikkerhed for de lån, vi yder, tiltrække kapital i markedet på bedst mulige vilkår og dække omkostningerne til forrentning af den kapital. Det er en væsentlig forudsætning for, at vi fortsat kan tilbyde stabile boliglån til danskerne.”
”Begrundelseskrav
Det danske realkreditsystem har en række unikke kendetegn. Et af dem er, at du som låntager – uanset om du er boligejer eller erhvervsdrivende – igennem hele lånets løbetid er beskyttet mod en pludselig opsigelse af dit lån. Den beskyttelse har du ikke på dit banklån. Banker kan nemlig frit og uden varsel til enhver tid kræve, at du betaler dit lån tilbage. Det kan vi som realkreditinstitut ikke, så længe du betaler dine ydelser.
Med andre ord forpligter realkreditinstitutter sig ved udbetaling af et lån til at låne pengene ud – og ikke pludselig kræve dem tilbagebetalt – i hele den periode, der er aftalt. Og da løbetiden ofte er 30 år, betyder det, at realkreditinstitutter har uopsigelige forpligtelser, der løber i årtier.
Øget krav om polstring.
Over så lang en periode kan kapitalkrav og omkostninger ved realkreditudlån ændre sig markant. Derfor kan et realkreditinstitut forhøje bidragssatserne, som er realkreditinstituttets pris for at yde og administrere lån. Bidragssatserne kan også forhøjes på de lån, der allerede er udbetalt. Og det er det, …(indklagede)… gør, når vi hæver bidragssatserne på …(indklagede-lån)… pr. 1. juli 2016.
Men vi kan ikke bare hæve bidragssatserne vilkårligt, for alle realkreditinstitutter skal kunne begrunde, hvorfor de forhøjer bidragssatserne. Det er fast anerkendt i lovgivningen om god skik for finansielle virksomheder – og i talrige afgørelser fra Realkreditankenævnet – at man forhøjer bidragssatserne, når man kan begrunde det.
…(Indklagedes)… mulighed for at hæve bidragssatserne er udførligt beskrevet i låneaftalerne og i …(indklagedes)… Almindelige forretningsbestemmelser for realkreditudlån, som står i den LånGuide, man modtager, når man får et …(indklagede-lån)…
Hvorfor stiger bidragssatserne i …(indklagede)… pr. 1. juli 2016?
I det brev, alle kunder i …(indklagede)… har modtaget, begrunder vi forhøjelsen med, at kapitalkravene fra danske og internationale myndigheder til realkreditinstitutter er steget og fortsat stiger. De stigende kapitalkrav betyder, at …(realkreditkoncernen)… – som …(indklagede)… er en del af – skal stille mere og mere kapital som sikkerhed for de lån, vi har ydet og fortsat yder til danske boligejere og erhvervsdrivende.
Når myndighedernes krav stiger, øger investorerne og ratingbureauerne (tilsammen kaldet ”markedet”) samtidig deres forventninger til …(realkreditkoncernens)… kapitalgrundlag. Jo større tiltro investorer og ratingbureauer har til …(det koncernforbundne realkreditinstitut)…, jo lavere bliver renten på lånet. Vores kunder har derfor direkte fordel af, at både investorer og ratingbureauer har stærk tiltro til …(det koncernforbundne realkreditinstitut)… Derfor er det så afgørende, at vi lever op til markedets forventninger.
Kendte og ukendte krav i sigte.
Konkret medfører de øgede krav, at …(realkreditkoncernen)… ved indgangen til 2019 skal have ca. 70 mia. kr. i egentlig kernekapital (den regnskabsmæssige egenkapital fratrukket hybrid kernekapital og en række solvensmæssige fradrag).
Dette kapitalmål er fastsat på baggrund af de allerede kendte og vedtagne kapitalkrav fra danske og internationale myndigheder. Forhøjelsen af bidragssatserne pr. 1. juli 2016 har først og fremmest til formål at øge sandsynligheden for, at …(realkreditkoncernen)… kan leve op til dette kapitalmål. Vi har i dag en egentlig kernekapital på 60,5 mia. kr. Den skal øges med knap 10 mia. kr. i årene 2016-2018. Forhøjelsen af bidragssatserne øger …(realkreditkoncernens)… indtjening og betyder dermed, at vi kan lægge mere til side hvert år i bestræbelserne på at nå 70 mia. kr. inden udgangen af 2018.
Desuden øger forhøjelsen af bidragssatserne sandsynligheden for, at …(realkreditkoncernen)… kan honorere de fremtidige, endnu ikke vedtagne kapitalkrav, som der i disse år arbejdes på hos internationale myndigheder. Vi kender ikke det konkrete omfang af kravene endnu – men vi ved, at kapitalkravet efter 2019 er højere end de 70 mia. kr. Selv i minimumsversioner vil de krav, der arbejdes på, være en betydelig udfordring for …(realkreditkoncernen)… Lige nu er vores bedste estimat, at det er nødvendigt at øge den egentlige kernekapital med yderligere 15 mia. kr. – altså ud over de 70 mia. kr. – når de nye krav får effekt. Estimatet er forsigtigt og svarer til det niveau, man allerede nu har pålagt de fire største banker i Sverige. Og det er ikke usandsynligt, at kravet bliver højere.
Børsnotering er nødvendig
Derfor søger …(realkreditkoncernen)… en børsnotering. Dels får vi tilført kapital i forbindelse med selve børsnoteringen, dels får vi efterfølgende, som børsnoteret koncern, adgang til at hente yderligere kapital efter behov. For at gennemføre en børsnotering skal vi have en bedre indtjening end i dag – det vil fremtidige aktionærer kræve, og det er forhøjelsen af bidragssatserne med til at sikre. Og det er værd at bemærke, at forhøjelsen af bidragssatserne er langt mindre, end den ville være uden en børsnotering. Forhøjelsen af bidragssatserne på …(indklagedes)… udlån til privatkunder står ikke alene. De suppleres af markante besparelser i …(realkreditkoncernen)… og andre tiltag, der bidraget til at effektivisere koncernen.”
Baggrunden for indklagedes forhøjelse af bidragssatsen er yderligere uddybet i en redegørelse, som også er tilgængelig på indklagedes hjemmeside.
Hjemmel til bidragsforhøjelse
Det i denne sammenhæng relevante aftalegrundlag mellem klageren og indklagede udgøres af Låne- og pantsætningsaftalen fra 2013. Denne suppleres af indklagedes Långuide fra varslingstidspunktet, der er godkendt af indklagedes bestyrelse.
Såvel Låne- og pantsætningsaftalen som Långuiden indeholder bestemmelser om fastsættelsen af bidraget, herunder at det i lånets løbetid kan ændres af indklagede.
Den varslede forhøjelse af bidragssatsen er begrundet ens overfor alle vores kunder, i henhold til reglerne i God skik bekendtgørelsen.
Selve forhøjelsen er ikke begrundet i klagerens individuelle låneforhold, men er begrundet i generelle forhold som anført i varslingsbrevet og i overensstemmelse med aftalegrundlaget.
Selve varslingen er foretaget individuelt, som reglerne foreskriver.
Forhøjelsen er derfor sket i overensstemmelse med både aftalegrundlaget og reglerne om god skik for finansielle virksomheder.
I den fremlagte redegørelse, som kan ses på indklagedes hjemmeside, er der i afsnittet ”Krav om ændret låntypesammensætning (tilsynsdiamant og ratingbureauer)” særligt redegjort for, hvorfor der er forskellige bidragssatser afhængig af lånetype, belåningsinterval, samt om der afdrages på lånet eller ej.
Anbringender
Det gøres til støtte for den fremsatte påstand gældende,
at der er hjemmel i låneaftalen til at forhøje bidragssatsen,
at de gennemførte bidragsforhøjelser er sket ensartet for alle kunder med samme låntyper,
at de skete forhøjelser af bidragssatsen er i overensstemmelse med aftalegrundlaget og varslet og begrundet i overensstemmelse med reglerne om god skik,
at bidragsforhøjelserne ikke er vilkårlige eller urimelige, og
at der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte den varslede forhøjelse af bidragssatsen.
ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:
Klageren anfægter ikke umiddelbart hjemlen i aftalegrundlaget, hvorefter indklagede kan foretage bidragsforhøjelser, men påstår indklagede tilpligtet at give ham en individuel begrundelse for bidragsforhøjelsen på hans lån.
Nævnet kan ikke kritisere, at indklagede ikke har taget afsæt i den enkelte kundes forhold, men har gennemført bidragsforhøjelser af generel karakter, som det er muligt efter aftalegrundlaget, herunder for grupper af lån. Nævnet kan derfor heller ikke kritisere den begrundelse for bidragsforhøjelsen, som indklagede har givet.
Som følge af det anførte
b e s t e m m e s
Indklagede, Totalkredit A/S, frifindes.