Indsigelse om mangelfuld rådgivning om § 41-overførsel af livrente fra gennemsnitsrenteprodukt uden kontosikring til markedsrenteprodukt med kontosikring.
| Sagsnummer: | 23/2023 |
| Dato: | 13-10-2023 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Christina Bryanth Konge, Jimmy Bak, Jacob Ruben Hansen og Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: |
Pensionskonti - overførsel
Rådgivning - pensionsforhold |
| Ledetekst: | Indsigelse om mangelfuld rådgivning om § 41-overførsel af livrente fra gennemsnitsrenteprodukt uden kontosikring til markedsrenteprodukt med kontosikring. |
| Indklagede: | Broager Sparekasse |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod mangelfuld rådgivning om § 41-overførsel af livrente fra gennemsnitsrenteprodukt uden kontosikring til markedsrenteprodukt med kontosikring.
Sagens omstændigheder
Klageren, der var født i 1958, blev kunde i sparekassen i 2018 i forbindelse med, at hun blev ansat som privatrådgiver i sparekassen.
Klageren havde tidligere været ansat i et andet pengeinstitut, P, i 39 år og havde igennem disse år indbetalt til nogle pensionsordninger i Velliv, der blandt andet indeholdt to livrenter og en ratepension. Livrenterne var gennemsnitsrenteprodukter med et garantigrundlag. Den største livrente havde et 4,5 % garantigrundlag, og den mindre livrente havde et lavere garantigrundlag. Den største livrente indeholdt ikke kontosikring, hvorfor betalingerne ikke ville tilfalde klagerens ægtefælle i tilfælde af klagerens død, men i stedet bortfalde.
Ved klagerens jobskifte fra P til sparekassen i 2018 var begge klagerens gennemsnitsrenteprodukter i Velliv omdannet til fripolicer uden yderligere indbetalinger.
I forbindelse med klagerens ansættelse i sparekassen blev der den 20. november 2018 afholdt en rådgivningssamtale mellem klageren og en pensionsrådgiver fra AP Pension, som sparekassen formidlede pensionsprodukter fra via et samarbejde med nærpension A/S, der var ejet af AP Pension. Under rådgivningssamtalen blev muligheden for overførsel af fripolicerne, herunder den største af livrenterne fra Velliv til AP Pension drøftet. Af en kortfattet omtale af mødet fremlagt af sparekassen fremgik, at klageren ikke ønskede en § 41 overførsel på grund af ”gl. 4,5 % grundlag”. Sparekassen har oplyst, at pensionsrådgiveren anbefalede klageren ikke at overføre fripolicerne, da der var tale om pensionsordninger med en attraktiv ydelsesgaranti, der ikke umiddelbart kunne sammenlignes med den markedsrenteordning, som AP Pension kunne tilbyde, hvor der ikke var nogen ydelsesgaranti, og hvor klageren bar hele investerings- og levetidsrisikoen. AP Pension ville ikke kunne tilbyde et produkt med samme høje ydelsesgarantier.
Klageren har fremlagt en udskrift af sin Pensionsinfo af 19. marts 2021, hvoraf fremgår, at hun ville få en livsvarig pension med en årlig udbetaling på 160.000 kr. fra den største livrente i Velliv og en livsvarig pension med en årlig udbetaling på 12.300 kr. fra den anden livrente i Velliv.
Sparekassen har oplyst, at klageren den 5. maj 2021 rettede henvendelse til en pensionsrådgiver, R, i sparekassen med spørgsmål om, hvor meget en ægtefælledækning hos AP Pension ville koste. R oplyste, at dette ville koste en nedgang på ca. 10 % i de årlige bruttoydelser i forhold til, hvis der ikke blev valgt en ægtefælledækning. Klageren blev præsenteret for en prognoseberegning, der viste, hvilke udbetalinger klageren kunne forvente, såfremt fripolicerne blev overført til AP Pension. Prognoseberegningen blev dannet via et system/rådgivningsværktøj, som AP Pension havde stillet til rådighed for sparekassen. Hverken klageren eller R kan huske, hvad prognosen den 5. maj 2021 viste.
Sparekassen har oplyst, at systemet/rådgivningsværktøjet ikke har gemt den konkrete beregning i maj 2021, idet overførsel af fripolicerne ikke blev besluttet på daværende tidspunkt.
Sparekassen har endvidere oplyst, at klageren i forbindelse med henvendelsen oplyste, at det lå hende på sinde at sikre sin ægtefælle bedre, samt at hun gerne ville have større indflydelse på, hvordan hendes pensionsmidler blev investeret.
Klageren og R talte på ny sammen i juni 2021, hvor klageren på baggrund af den tidligere rådgivning i maj 2021 valgte at flytte sine fripolicer/livrenter hos Velliv som en § 41-overførsel til en samlet livrente hos AP Pension. Herudover valgte klageren at flytte sin ratepension fra Velliv til sparekassen.
I august 2021 blev klagerens fripolicer/livrenter overført til et markedsrenteprodukt (en livrente) med dødsfaldsdækning hos AP Pension. I umiddelbar forlængelse heraf viste AP Pension på sin pensionsoversigt ”Min Pension” en prognose på en årlig udbetaling fra den nye livrente på 101.000 kr. med et pålydende depot på 2.015.727,66 kr.
Den 18. august 2021 blev der lavet en prognose i AP Pensions system/rådgivningsværktøj, der viste en årlig udbetaling fra livrenten på 113.000 kr. AP Pension blev på dette tidspunkt opmærksom på, at de prognoseberegninger, der blev anvendt hos visse af AP Pensions samarbejdspartnere, herunder sparekassen, var fejlbehæftede. AP Pension konstaterede efterfølgende, at de fejlbehæftede prognoser viste en positiv merbetaling, der var ca. 10 % højere end forventet. Kunderne blev således stillet en højere ydelse i udsigt, end de i realiteten kunne forvente.
Da klageren konstaterede, at hendes livsvarige udbetaling var reduceret med et betydeligt større beløb, end hun var blevet stillet i udsigt på rådgivningsmødet i sparekassen i maj 2021, indgav hun en klage over rådgivningen til sparekassen. I forbindelse med behandlingen af klagen rettede sparekassen ligeledes henvendelse til nærpension A/S/AP Pension.
Klageren har fremlagt en udskrift en udskrift af sin Pensionsinfo af 27. oktober 2021, hvoraf fremgår, at hun ville få en livsvarig pension med en årlig udbetaling på 89.000 kr. fra den nye livrente i AP Pension.
Sparekassen har oplyst, at den, på trods af at der ikke er fremlagt dokumentation for, at der skulle være sket en fejl i rådgivningen mellem klageren og sparekassen, pr. kulance tilbød klageren en kompensation på 200.000 kr. til indsættelse på livrenten i AP Pension.
Sparekassen har ligeledes oplyst, at AP Pension, på trods af at der ikke er fremlagt dokumentation for, hvilken prognoseberegning klageren blev præsenteret for forud for sin beslutning om overførsel af fripolicerne, pr. kulance har tilbudt klageren en kompensation på 300.000 kr. til indsættelse på livrenten for den fejl, der ikke kan udelukkes at have været i prognoseberegningen. Dette beløb overstiger fejlens forventede indvirkning på ca. 10 %, men skal ses som et ønske om at sikre, at klageren ikke led et tab som følge af prognosefejlen.
Sparekassen har yderligere oplyst, at de tilbudte kulancebetalinger på henholdsvis 200.000 kr. og 300.000 kr. alene er tilbudt som kompensation for den konstaterede systemfejl og ikke som kompensation for den mistede garanti på fripolicerne.
Parternes påstande
Den 8. januar 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Broager Sparekasse skal betale kompensation for det beløb, som hun får for lidt udbetalt på sin livrente hos AP Pension, dvs. det årlige beløb, der mangler i forhold til det, som hun har fået oplyst af sparekassen.
Broager Sparekasse har nedlagt påstand om frifindelse mod, at sparekassen indsætter et kompensationsbeløb, hvis størrelse besluttes af Ankenævnet, på mindre end 200.000 kr. på klagerens livrenteordning, subsidiært, at sparekassen indsætter et kompensationsbeløb på 200.000 kr. på klagerens livrenteordning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun blev ansat i Broager Sparekasse efter, at hun igennem 39 år havde været ansat i P. Igennem disse år havde hun indbetalt til sine pensionsordninger gennem Velliv. Da den største livrente i Velliv ikke havde en kontosikring, så hendes mand var sikret i tilfælde af hendes død, tog hun en snak med Broager Sparekasses pensionsrådgiver, R, i 2021. Han oplyste, at det ville koste ca. 10 % af den årlige udbetaling at få hendes mand dækket af. Det accepterede hun, og pensionsrådgiveren flyttede hendes ordninger fra Velliv til blandt andet AP Pension.
På sin Pensionsinfo af 19. marts 2021 kunne hun se, at hun på sine livrenter ville få en årlig bruttoudbetaling fra Velliv på 160.000 kr. og 12.700 kr. livsvarigt.
Efter at ordningerne var blevet flyttet til AP Pension, så hun på en beregning fra AP Pension på sin pensionsoversigt ”Min Pension” til sin store overraskelse, at den livsvarige udbetaling var reduceret til ca. 100.000 kr. Hun kontaktede R i sparekassen for at få en forklaring. Hun har ikke skrevet denne beregning ud, men hun har en beregning pr. 27. oktober 2021 fra sin Pensionsinfo, hvor livrenteudbetalingen var faldet yderligere til 91.000 kr.
Sparekassen har efterfølgende fået AP Pension til at tilbyde hende et beløb på 300.000 kr., som skal dække udbetaling i 20 år á 15.000 kr. brutto årligt. Pengene er ikke indsat endnu, da hun efterfølgende sendte en klage til Broager Sparekasse over den rådgivning, hun havde fået fra R. Havde hun fået oplyst, at det ville koste hende ca. 70.000 kr. årligt brutto, havde hun ikke flyttet ordningerne fra Velliv.
Sparekassen har efterfølgende tilbudt hende 200.000 kr. til indsættelse på livrenten, hvilket efter de oplysninger, hun tidligere har fået fra R, vil dække 10.000 kr. årligt i 20 år. AP Pension regner med, at hun lever i 20 år, fra hun går på pension.
Hun er ikke tilfreds med dette beløb, da Pensionsinfo viste, at hun ville få 160.000 kr. og 12.700 kr. udbetalt fra Velliv, hvis ordningerne ikke var blevet flyttet, det vil sige i alt 172.700 kr.
Ved overførsel af ordningerne til AP Pension forventede hun, at det kostede ca. 17.500 kr. for sikring af hendes mand (10 % af den årlige bruttoudbetaling), det vil sige, at hun forventede at få 155.200 kr. brutto fra AP Pension
Efter flytning af ordningerne regnede AP Pension med en bruttoudbetaling på 100.000 kr. Hertil kommer 15.000 kr. som et ekstra beløb fra AP Pension - 300.000 kroner over 20 år. Herefter mangler der et beløb på 40.200 kr. i henhold til det, som hun fik oplyst af R.
Det er meget ubehageligt for hende at klage over sin arbejdsgiver, men hun ser ingen anden udvej, da det er rigtig mange penge, som hun går glip af hvert år.
Hun har ikke fået tilbuddet fra sparekassen om dækning af 200.000 kr. skriftligt, kun mundtligt pr. telefon den 20. december 2022. Sparekassen mener stadig, at det er hendes egen skyld, også selv om hun har søgt rådgivning ved sparekassens pensionsrådgiver, som hun også gør ved rådgivning af sparekassens øvrige kunder. Da alle telefonsamtaler optages, vil denne samtale kunne blive fundet igen, hvis behovet skulle opstå.
Det er korrekt, at hun har været ansat som privatrådgiver i mange år, men som almindelig rådgiver skal man være vidende om mange ting, og derfor vil hun selvfølgelig søge råd og vejledning hos de specialister, der er til rådighed for at give – og få – den bedste rådgivning.
Som enhver anden kunde i sparekassen har hun spurgt ind til det konkrete formål hos pensionsrådgiveren, R, at få sin mand dækket af i tilfælde af sin død, da han ikke var dækket hos Velliv.
Hun fik at vide, at det ville koste ca. 10 % af den årlige bruttoudbetaling, men hun har ikke set en beregning, der viste, at dette ville koste hende ca. 70.000 kroner årligt. Hvis hun havde set en beregning på dette beløb, ville hun ikke have flyttet ordningerne fra Velliv.
Broager Sparekasse har anført, at klageren tidligere var blevet rådgivet til ikke at overføre sit depot fra det garanterede livrenteprodukt i Velliv til et markedsrenteprodukt i AP Pension på grund af den høje ydelsesgaranti.
Klageren havde som privatrådgiver i P og i sparekassen mere end 30 års erfaring med rådgivning, herunder også med rådgivning om pensionsforhold.
Klageren oplyste i forbindelse med henvendelsen om overførslen af fripolicerne til sparekassens pensionsrådgiver, R, at det lå hende på sinde at sikre sin ægtefælle bedre, samt at hun gerne ville have større indflydelse på, hvordan hendes pensionsmidler blev investeret.
Klageren kan ikke have været uvidende om konsekvenserne af at overføre sit depot fra et livrenteprodukt med ydelsesgaranti til et markedsrenteprodukt uden en ydelsesgaranti.
Det må have stået klart for klageren, at der ikke var tale om, at en overflytning alene ville medføre et fald på 10 % i de årlige bruttoydelser i forhold til den ordning, som klageren havde hos Velliv, hvor klageren havde en ydelsesgaranti. Der var alene tale om, at ægtefælledækningen ville koste en nedgang på ca. 10 % i de årlige bruttoydelser i AP Pensions markedsrenteprodukt i forhold til, hvis der ikke var valgt ægtefælledækning i det pågældende markedsrenteprodukt.
Brug af ordet ”prognose” mv. i almen forståelse signalerer, at selskabet alene orienterer om et forventet udfald, men ikke garanterer en given udbetaling.
Det er ikke muligt at lave en direkte sammenligning mellem Vellivs prognoseberegninger og de prognoseberegninger, der blev lavet i forbindelse med overførslen, da prognoseforudsætningerne kan variere fra selskab til selskab.
Det er heller ikke muligt at foretage en meningsgivende sammenligning mellem prognoseberegninger foretaget på et garanteret livrenteprodukt og et markedsprodukt uden garanti, da der er tale om to grundlæggende forskellige produkttyper.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren, der var født i 1958, blev kunde i sparekassen i 2018 i forbindelse med, at hun blev ansat som privatrådgiver i sparekassen.
Klageren havde tidligere været ansat i et andet pengeinstitut, P, i 39 år og havde igennem disse år indbetalt til nogle pensionsordninger i Velliv, der blandt andet in-deholdt to livrenter og en ratepension. Livrenterne var gennemsnitsrenteprodukter med et garantigrundlag. Den største livrente havde et 4,5 % garantigrundlag, og den mindre livrente havde et lavere garantigrundlag. Den største livrente indeholdt ikke kontosikring, hvorfor betalingerne ikke ville tilfalde klagerens ægtefælle i tilfælde af klagerens død, men i stedet bortfalde.
Ved klagerens jobskifte fra P til sparekassen i 2018 var begge klagerens gennemsnitsrenteprodukter i Velliv omdannet til fripolicer uden yderligere indbetalinger.
Sparekassen har oplyst, at klageren den 5. maj 2021 rettede henvendelse til en pensionsrådgiver, R, i sparekassen med spørgsmål om, hvor meget en ægtefælle-dækning hos AP Pension ville koste. R oplyste, at dette ville koste en nedgang på ca. 10 % i de årlige bruttoydelser i forhold til, hvis der ikke blev valgt en ægtefælle-dækning. Klageren blev præsenteret for en prognoseberegning, der viste, hvilke udbetalinger klageren kunne forvente, såfremt fripolicerne blev overført til AP Pension. Prognoseberegningen blev dannet via et system/rådgivningsværktøj, som AP Pension havde stillet til rådighed for sparekassen. Hverken klageren eller R kan huske, hvad prognosen den 5. maj 2021 viste.
Sparekassen har oplyst, at systemet/rådgivningsværktøjet ikke har gemt den konkrete beregning i maj 2021, idet overførsel af fripolicerne ikke blev besluttet på daværende tidspunkt.
I august 2021 blev klagerens fripolicer/livrenter overført til et markedsrenteprodukt (en samlet livrente) med dødsfaldsdækning hos AP Pension.
Ankenævnet lægger til grund, at klageren efter sit jobskifte til sparekassen i 2018 blev rådgivet til ikke at flytte sine fripolicer/livrenter, herunder den største livrente med et garantigrundlag på 4,5 %, fra Velliv til AP Pension, da der var tale om pensionsordninger med en attraktiv ydelsesgaranti, der ikke umiddelbart kunne sammenlignes med den markedsrenteordning, som AP Pension kunne tilbyde, hvor der ikke var nogen ydelsesgaranti, og hvor klageren bar hele investerings- og levetidsrisikoen. Klageren måtte på den baggrund være bekendt med forskellene mellem en ordning med ydelsesgaranti og en markedsrenteordning. Ankenævnet finder derfor ikke, at sparekassen har handlet ansvarspådragende ved flytning af klagerens fripolicer/livrenter til en markedsrenteordning. Sagen angår herefter, om klageren har krav på erstatning som følge af den konstaterede systemfejl.
Ankenævnet finder ikke, at det er muligt at afgøre klagerens eventuelle krav om erstatning som følge af den konstaterede systemfejl på det foreliggende grundlag. Der mangler oplysninger om den prognoseberegning, som klageren blev præsenteret for den 5. maj 2021, herunder om hvilke udbetalinger prognosen viste, at klageren kunne forvente, såfremt fripolicerne blev overført til AP Pension, samt om hvor stort et depot til overførsel, som beregningen blev foretaget på grundlag af. Der mangler endvidere nærmere oplysninger om forudsætningerne for den beregning fra Velliv, som fremgik af klagerens Pensionsinfo af 19. marts 2021 og den beregning fra AP Pension, som fremgik af AP Pension’s ”Min Pension” umiddelbart efter flytningen af livrenterne.
Ankenævnet finder, at en stillingtagen til klagerens krav om erstatning som følge af den konstaterede systemfejl forudsætter en yderligere bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneafhøringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.