Afgørelse

I 1976 oprettede klageren en kapitalpension (arbejdsgiverordning) i en sparekasse, der senere er fusioneret med indklagede. Opsparingen blev løbende placeret i værdipapirer.

Den 7. januar 1988 blev der mellem klageren og indklagede indgået en aftale om porteføljepleje, hvorefter indklagede skulle forestå køb og salg af værdipapirer til klagerens kapitalpension med henblik på størst muligt afkast. Aftalen fremgår bl.a.:

"Køb og salg af værdipapirerne foretages i overensstemmelse med formålet efter [indklagedes] bedste skøn. [Indklagede] er berettiget til efter eget skøn i perioder helt eller delvist at undlade at foretage handel med værdipapirer.

[Indklagede] er alene ansvarlig for tab, der skyldes forsæt og grov uagtsomhed.

.....

Alle værdipapirhandler omfattet af nærværende aftale adviseres til kunden via fondsnotaer."

Ved fondsafregning af 16. maj 1994 solgte indklagede 300 stk. aktier i ISS-International fra kapitalpensionsdepotet til kurs 225. Den 22. juli 1994 indkøbte indklagede 400 stk. aktier i samme selskab til kurs 230.

Ved fondsafregning af 20. juli 1994 indkøbte indklagede 250 stk. aktier i BW til kurs 361,7. Ifølge fondsafregningen var afregningskursen fastsat af indklagedes børsselskab ud fra aktuelle handelspriser. Københavns Fondsbørs' officielle kurs for handler mellem børshandlere på handelsdagen var 361.

Med henblik på fuld udnyttelse af muligheden for at indbetale på kapitalpensionen oprettede klageren den 30. december 1994 en privat kapitalpension hos indklagede, hvorpå der skulle indbetales et variabelt beløb op til det i loven fastsatte maksimum for indbetaling på kapitalpension.

Ved bl.a. skrivelse af 1. juni 1996 rettede klageren henvendelse til indklagede vedrørende investeringen i BW-aktier. Indklagede afviste klagerens krav om erstatning for tabet på investeringen.

Ved klageskema af 23. oktober 1996 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagekøbe aktieposten i BW til kurs 361,7 og at betale erstatning for misligholdelse af investeringsaftalen.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har beregnet, at han i perioden 1976-96 har indbetalt i alt 489.400 kr. på kapitalpensionerne hos indklagede, heraf i alt 34.315 kr. på den private ordning.

Af en af indklagede udarbejdet beholdningsoversigt fremgår, at værdien af arbejdsgiverordningen pr. 31. december 1996 var 770.013,07 kr.

Ifølge indklagede var afkastet på ordningen i 1993 til 96 følgende:

Klageren har anført, at formålet med porteføljeplejeaftalen var at opnå størst muligt afkast. Strategien var, at der skulle foretages små handler i ikke alt for risikofyldte papirer, og at der skulle sælges, når der var en rimelig fortjeneste. Indklagede handlede i strid med aftalen ved i juli 1994 at anvende ca. 20% af kapitalpensionen på en enkelt investering i BW-aktierne, da kurserne begyndte at falde. Det er hans opfattelse, at indklagede generelt har misligholdt porteføljeplejeaftalen, og at afkastet af investeringerne har været for ringe. Af de afkastopgørelser, han løbende har modtaget, fremgår, at aktierne i depotet generelt er indkøbt for dyrt. Han er endvidere uforstående over for formålet med f.eks. købet af aktierne i ISS til kurs 230 i juli 1994 efter salg af en tilsvarende aktiepost til kurs 225 to måneder tidligere.

Indklagede har anført, at der i 1980'erne hyppigt blev holdt møde med klageren vedrørende investeringerne. I begyndelsen af 90'erne faldt mødeaktiviteten på grund af klagerens personlige forhold, men der blev fortsat afholdt møde hvert halve år. Klageren har fået tilsendt halvårlige beholdningsopgørelser og afkastrapporter, som blev gennemgået på møderne, ligesom klageren modtog afregninger af stedfundne handler, herunder købet af BW-aktierne lå inden for den strategi, der var gældende på købstidspunktet, og fandt sted på et tidspunkt, hvor der stadig var positive forventninger til udviklingen i selskabet. Klageren gjorde hverken ved modtagelsen af købsnotaen eller ved de efterfølgende strategimøder indsigelse mod handlen. Gennem alle årene har klageren haft en høj risikoprofil. Denne strategi har båret frugt, idet afkastet af aktiebeholdningen gennem flere år har været meget betydeligt. I 1994 var aktiemarkedet generelt påvirket af en negativ udvikling, hvilket trækker ned i det samlede årsafkast.

Ankenævnets bemærkninger:

Det findes efter det foreliggende ikke godtgjort, at indklagede har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre erstatningsansvar. Det bemærkes herved, at klageren måtte indse, at indklagede dispositioner i henhold til den indgåede aftale beroede på et skøn over den fremtidige kursudvikling, som kunne vise sig ikke at holde stik.

Som følge heraf