Ankenævnets sekretariats afvisning af klage vedrørende indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med personlig kaution for et lån til en virksomhed, som kautionisten via et holdingselskab var medejer af, om skattemæssig fordel ved at kautionere via holdingselskabet i stedet for personligt.
| Sagsnummer: | 370 /2021 |
| Dato: | 18-01-2022 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Jimmy Bak, Karin Duerlund, Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
|
| Ledetekst: | Ankenævnets sekretariats afvisning af klage vedrørende indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med personlig kaution for et lån til en virksomhed, som kautionisten via et holdingselskab var medejer af, om skattemæssig fordel ved at kautionere via holdingselskabet i stedet for personligt. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører Ankenævnets sekretariats afvisning af en klage vedrørende indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med personlig kaution for et lån til en virksomhed, som kautionisten via et holdingselskab var medejer af, om skattemæssig fordel ved at kautionere via holdingselskabet i stedet for personligt.
Sagens omstændigheder
Klageren ejede et holdingselskab, S, gennem hvilket han var medejer af erhvervsvirksomheden A aps.
Klageren påtog sig personlig/privat kaution med pro rata hæftelse for et erhvervslån på 1,5 millioner kroner i Danske Bank med A aps som debitor.
I foråret 2020 gik A aps konkurs, og banken gjorde kautionen gældende over for klageren. Banken anmodede klageren om at betale 337.500 kroner, svarende til 22,5 % af 1,5 millioner kroner.
Klageren betalte 152.685 kroner.
Den 18. marts 2021 anlagde banken retssag mod klageren om betaling af 184.815 kroner (337.500 kroner - 152.685 kroner = 184.815 kroner) med tillæg af renter.
Den 18. august 2021 blev sagen af retten henvist til behandling i Ankenævnet, jævnfør retsplejelovens § 361.
Den 2. september 2021 indbragte klagerens advokat på klagerens vegne sagen for Ankenævnet med følgende påstand:
”Klager skal stilles som om den sagen omhandlende kaution var stillet primært af klagers holdingselskab, [S], og alene sekundært af klager personligt, således at klager kompenseres for den ringere økonomiske og skattemæssige stilling, som det af Danske Bank ensidigt valgte kautionsretlige setup har givet anledning til.”
Efter at have indhentet bankens kommentarer til klagen, afviste Ankenævnets sekretariat klagen ved et brev af 11. november 2021 til klagerens advokat. Afvisningen skete med henvisning til Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3 og 4, da sekretariatet fandt, at klagen angik et erhvervsmæssigt forhold. Sekretariatet anførte blandt andet:
”…
Af sagen fremgår, at klagen vedrører indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med, at din klient, [klageren], personligt påtog sig at kautionere for en virksomhed, hvor han var 25 % medejer, og klagerens krav om, at banken skal stille ham som om kautionen var stillet primært af klagerens holdingselskab og alene sekundært af klageren personligt, hvilket skattemæssigt ville have været en fordel for klageren i den givne situation, hvor kautionen blev gjort gældende.
På den baggrund anser sekretariatet klageren for erhvervsdrivende. Da klagen vedrører virksomheden og adskiller sig væsentligt fra en klage om et privat kundeforhold, er der efter vores opfattelse ingen tvivl om, at Ankenævnet ikke har kompetence til at behandle klagen.
…”
Parternes påstande
Den 15. november 2021 har klagerens advokat på klagerens vegne indbragt sekretariatets afvisning for Ankenævnet med påstand om, at klagen realitetsbehandles.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at Ankenævnet konkret er kompetent, da banken er bundet af aftale og tilkendegivelse om, at han i forbindelse med den i sagen omhandlede kaution er at betragte som forbruger og privat kautionist.
Sagen vil således netop skulle behandles efter de regler, som nævnet er kompetent til at vurdere, og situationen vil dermed tilsvarende ubestrideligt ikke adskille sig væsentligt fra en klage vedrørende private kundeforhold.
Dette understreges i øvrigt af den omstændighed, at banken selv formelt har opfordret ham til at indbringe sagen for Ankenævnet.
Hvis Ankenævnet ikke er kompetent i den konkrete situation, synes det svært at konstruere et tilfælde, hvor § 2, stk. 3, i Ankenævnets vedtægter skulle kunne finde anvendelse.
Ankenævnet bør gennemgå det fulde sagsmateriale, herunder processkrifter mv., i forbindelse med vurderingen af afvisningsspørgsmålet.
Ankenævnets bemærkninger
Ifølge Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3, kan klager fra erhvervsdrivende behandles, hvis klagen ikke adskiller sig væsentligt fra en klage om et privat kundeforhold. Klager fra erhvervsdrivende falder i øvrigt uden for Ankenævnets kompetence, jf. § 2, stk. 4.
Klagen vedrører indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med, at klageren personligt påtog sig at kautionere for en virksomhed, hvor han var medejer, og angår klagerens krav om, at banken skal stille ham, som om kautionen var stillet primært af klagerens holdingselskab og alene sekundært af klageren personligt, hvilket skattemæssigt ville have været en fordel for klageren i den givne situation, hvor kautionen blev gjort gældende.
På den baggrund anser Ankenævnet klageren for erhvervsdrivende. Da klagen vedrører virksomheden og adskiller sig væsentligt fra en klage om et privat kundeforhold, har Ankenævnet ikke kompetence til at behandle klagen.
Ankenævnet tiltræder derfor sekretariatets afvisning i medfør af Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3 og 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.