Afgørelse

Spørgsmål om bank var erstatningsansvarlig for fejlagtig oplysning om afgiftsbetaling ved udbetaling af ratepension i utide

Indledning

Denne sag vedrører, om klageren er berettiget til at få godtgjort forskellen mellem den afgift på 60 %, som hun blev pålagt i forbindelse med udbetaling af sin ratepension før tid, og en afgiftsbetaling på 40 %, som Danske Bank tidligere havde oplyst hende var den korrekte sats.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Danske Bank, hvor hun den 8. august 2008 oprettede en kapitalpension og en ratepension.

I januar 2011 overvejede klageren at få udbetalt sin kapitalpension før tid, da hun skulle bruge penge til reparation af taget på sit hus. Klageren oplyste banken, at hun var tilkendt førtidspension og det blev drøftet, om det betød, at udbetaling kunne ske med betaling af 40 % afgift til staten i stedet for 60 %.

På et møde i banken den 13. juni 2012 blev udbetaling af kapital- og ratepensionerne drøftet med klageren. Klageren fik af banken oplyst, at udbetaling af pensionerne kunne ske mod betaling af en afgift på 40 %. Det blev aftalt, at begge pensionskonti skulle opgøres og udbetales til klageren.

Klageren har oplyst, at der blev udarbejdet en aftale om udbetaling før tid, hvor det fremgik, at der ville blive trukket 40 % i afgift. Både hun og banken underskrev aftalen.

Banken har oplyst, at den i forbindelse med den videre ekspedition af sagen blev opmærksom på, at klageren havde fået tilkendt førtidspension i 2005, hvilket var før de to pensionskonti blev etableret, og at udbetaling derfor kun kunne ske mod betaling af en afgift på 60 %. Dette blev meddelt klageren ved brev af 2. august 2012.

Den 8. august 2012 spurgte banken klageren, om hun havde besluttet, om hun ville have udbetalt sine pensionskonti på trods af, at det ville betyde en afgiftsbetaling på 60 %.

Klageren valgte at få udbetalt ratepensionen.

Klageren henvendte sig herefter til banken med henblik på at få godtgjort forskellen mellem den faktiske afgiftsbetaling og en afgiftsbetaling på 40 %.

Parternes påstande

Den 20. januar 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal godtgøre forskellen mellem den afgift, som hun blev pålagt ved udbetaling af hendes ratepension og den mindre afgift, som banken havde stillet hende i udsigt.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun rettede henvendelse til banken med henblik på at få oplysninger om mulighederne for at få udbetalt sine pensionsordninger før tid.

Bankens oplyste, at der ville blive trukket 40 % i afgift ved udbetaling. Hun fortalte banken, at hun havde hørt, at der var tale om en afgift på 60 %, hvis man ikke var fyldt 60 år. Dette afviste banken, og hun valgte herefter at tro på dem, da hun ikke selv var ekspert.

Hun indgik en aftale med banken om udbetaling mod betaling af afgift på 40 %.

Da hun ikke havde hørt fra banken længe, henvendte hun sig til banken. Banken oplyste, at aftalen var blevet afvist af Skat, og kom ikke med nogen begrundelse, men fremsendte blot en ny aftale, hvor en afgift på 60 % fremgik. Hun ville ikke underskrive den nye aftale.

Banken er forpligtet til at godtgøre hende forskellen.

Danske Bank har anført, at banken inden udbetalingen af klagerens ratepension udtrykkeligt informerede hende om, at ratepensionen kun kunne opgøres og udbetales mod betaling af 60 % i afgift.

Klageren valgte herefter selv at få ratepensionen udbetalt.

Klageren har således ikke som følge af bankens rådgivning lidt et tab på forskellen mellem afgift på 40 % og 60 %, men er alene blevet skuffet i sine forventninger.

Efter fast rets- og Pengeinstitutankenævnspraksis ydes der ikke erstatning for skuffede forventninger.

Ankenævnets bemærkninger

På mødet den 13. juni 2012 gav Danske Bank klageren oplysning om, at hendes pensionsordninger i banken kunne opgøres og udbetales til hende mod betaling af 40 % i afgift.

Ved brev af 2. august 2012 blev klageren gjort opmærksom på bankens fejl. Klageren fik herefter lejlighed til at overveje, om hun på trods af, at udbetaling ville ske med et mindre beløb, fortsat ønskede udbetaling.

Det forhold, at klageren som følge af den begåede fejl blev skuffet i sine forventninger til størrelsen af det beløb, som hun ville få udbetalt, hvis hun valgte at få udbetaling pensionsordningerne i utide, kan ikke i sig selv begrunde, at banken skal betale erstatning eller godtgørelse.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.