Afvikling af lån med lønforskrivning. Deling af fraskilte ægtefællers gæld. Afviklingsordning.
| Sagsnummer: | 814 /1994 |
| Dato: | 05-10-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Ole Just, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Udlån - bodeling, samlivsophævelse
|
| Ledetekst: | Afvikling af lån med lønforskrivning. Deling af fraskilte ægtefællers gæld. Afviklingsordning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved gældsbrev af 18. juli 1988 ydede indklagede klageren og hendes daværende ægtefælle, der begge var tjenestemandsansatte, et lån på 75.000 kr., der skulle afvikles ved en månedlig ydelse på 1.400 kr. Af gældsbrevet fremgår bl.a.:
"Debitor giver transport i sin løn, ventepenge, pension samt pensionsbidrag og forpligter sig til at lade den månedlige ydelse indeholde heri, indtil lånet er fuldt og skadesløst indfriet. Hvis debitors afgang, suspension eller forflyttelse bliver forestående, er debitor forpligtet til uopholdelig at give [indklagede] meddelelse herom."
Ved låneoptagelsen blev det aftalt, at indklagede skulle foretage lønindeholdelse hos ægtefællen.
Den 2. oktober 1990 blev ægtefællerne skilt. På dette tidspunkt var ægtefællernes samlede fælles gæld til indklagede på ca. 280.000 kr.
Klageren har oplyst, at hun efter skilsmissen havde store økonomiske problemer, og at hun efter råd fra sin advokat indgav begæring om gældssanering i februar 1991. Indklagede blev løbende orienteret om situationen, og under et møde hos indklagede den 20. januar 1991 blev det konstateret, at hun ikke havde økonomisk mulighed for at betale sin gæld til indklagede, der herefter meddelte, at de "ville møde op i rækken af kreditorer i skifteretten".
Ved skrivelse af 26. februar 1991 til klageren meddelte indklagede:
"Til Deres orientering kan vi meddele, at [klagerens tidligere ægtefælle] nu har tiltrådt aftale med [indklagede] omkring afvikling af halvdelen af Deres fællesengagement.
Da [indklagede] ikke har kunnet opnå afviklingsaftale med Dem omkring Deres andel af engagementet, har banken benyttet den af Dem meddelte lønforskrivningsadgang, jvfr. lånedokument af 20/7-88.
Der vil således i Deres løn blive indeholdt en månedlig ydelse stor kr. 1.400,- f.g. 1/3-91, til afskrivning på Deres engagement med banken."
Indklagede havde givet klagerens tidligere ægtefælle tilsagn om saldokvittering for det samlede engagement, såfremt han overholdt afviklingen af et nyetableret lån på 140.000 kr., der blev anvendt til nedbringelse af det fælles engagement. Tjenestemandslånet var ikke blandt de gældsposter, der blev indfriet med provenuet af det nye lån.
Ved skifterettens kendelse af 19. december 1991 blev klagerens gæld pr. 5. juli 1991 på 165.264,98 kr. nedsat til 60.000 kr., svarende til en dividende på 36,3053%. Beløbet skulle betales med 1.000 kr. pr. måned over 5 år.
Tjenestemandslånet var i overensstemmelse med princippet i konkurslovens § 199, stk. 2, ikke omfattet af gældssaneringen. Den månedlige ydelse på 1.400 kr. var medtaget i det budget, der lå til grund for gældssaneringen.
Med henvisning til, at klageren havde fået tjenestefrihed i perioden 1. august 1992 til 31. juli 1993, anmodede indklagede ved skrivelse af 31. august 1992 klageren om selv at drage omsorg for, at ydelsen på 1.400 kr. blev indbetalt på tjenestemandslånet. Tjenestefriheden blev senere forlænget til 31. juli 1994, hvorefter klageren blev tilkendt tjenestemandspension på 3.634,86 kr. månedligt.
Lånet var på grund af restancer af indklagede opsagt til fuld indfrielse den 26. oktober 1993, hvor restgælden udgjorde 62.512,88 kr.
Ved skrivelse af 13. november 1994 tilbød klageren at afvikle gælden med en månedlig ydelse på 200 kr. i 10 år, hvilket indklagede afslog.
Ved skrivelse af 5. december 1994 blev klagerens tidligere arbejdsgiver anmodet om at lønforskrive 400 kr. månedligt svarende til lidt mindre end 1/8 af pensionen.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at ændre opdelingen af hendes og den tidligere ægtefælles gæld, eller at indklagede tilpligtes at acceptere hendes forslag til afvikling af lånet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede og hendes tidligere ægtefælle i begyndelsen af 1991 indgik aftale om opdeling af gælden uden at inddrage hende. Ved aftalen tilgodeså indklagede egen interesse, idet tjenestemandslånet ikke kunne indgå i gældssaneringen. På dette tidspunktet havde hun et månedligt rådighedsbeløb på 1.700 kr. Ved overførsel af lønforskrivningen til hende pr. 1. marts 1991, havde hun 300 kr. at leve for. Hendes situation var så belastende, at den fik helbredsmæssige konsekvenser, hvorfor hun i august 1992 måtte søge orlov. På grund af manglende indtægt blev lånet ikke afviklet i orlovsperioden. Indklagede bør afstå fra at lønforskrive i hendes pension, som er beskeden.
Indklagede har anført, at klageren er solidarisk medhæftende debitor på lånet, og at der til sikkerhed for dette er givet lønforskrivningsret. Indklagede har på intet tidspunkt accepteret, at klagerens engagement henstod afdragsfrit. Lønforskrivningsretten er blevet udnyttet i det omfang, det var muligt. Indklagede er uforstående overfor klagerens oplysning om størrelsen af det månedlige rådighedsbeløb, idet det af klagerens forslag til gældssanering udarbejdet i 1991 fremgår, at rådighedsbeløbet efter betaling af ydelsen på 1.400 kr. udgjorde 5.253 kr. Klageren har undladt at efterkomme en anmodning om fremsendelse af dokumentation for sine nuværende indkomst- og formueforhold med henblik på en vurdering af, om lønforskrivningen på 400 kr. månedligt står i misforhold hertil.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter skilsmissen hæftede klageren solidarisk med sin tidligere ægtefælle for den samlede gæld til indklagede på ca. 280.000 kr., og Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede i forhold til klageren var uberettiget til med klagerens tidligere ægtefælle at indgå en afviklingsordning, som indebar, at provenuet af det nye lån på 140.000 kr. blev afskrevet på den øvrige gæld, således at klageren fortsat hæftede for den fulde restgæld ifølge lånet på oprindelig 75.000 kr. optaget i juli 1988. Indklagede må herefter anses at have været berettiget til over for klageren at påberåbe sig gældsbrevets bestemmelse om lønforskrivning som sket, hvilket også er lagt til grund i kendelsen om gældssanering for klageren. Ankenævnet kan ikke pålægge indklagede at acceptere et mindre månedligt afdrag end 400 kr., hvilket beløb ikke overskrider den grænse for lønforskrivning, der er fassat i § 2 i bekendtgørelse nr. 380 af 19. september 1967 om statens tjenestemænds lønforskrivninger.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.