Afgørelse

Indefrysning af opsagt garantikapital. Spørgsmål vedrørende overførsel af garantikapital til anden konto og rådgivning om opsigelsesvarsel.

Indledning.

Denne sag vedrører Løkken Sparekasses indefrysning af opsagt garantikapital samt spørgsmål vedrørende overførsel af garantikapital og rådgivning om opsigelsesvarsel.

Sagens omstændigheder.

Klageren i denne sag er en lejerforening v/kassereren K.

I 2008 havde klageren en lønkonto og en garantikapitalkonto i Løkken Sparekasse. På garantikapitalkontoen stod 67.000 kr.

Af Løkken Sparekasses vedtægter gældende fra den 21. marts 2007 fremgår bl.a.:

"…

§ 3.

…

I juli 2008 blev der afholdt et møde mellem sparekassen og K. K har anført, at han, som var ny kasserer i foreningen, ønskede at få indeståendet på garantikapitalkontoen overført til en anden konto. Sparekassen oplyste i den forbindelse, at man i september/oktober 2008 ville åbne for indskud på højrentekonti.

Den 30. august 2008 sendte K følgende e-mail til sparekassen:

"…

Du nævnte i sommer, at der måske blev åbnet for højrentekonti. Jeg kan se at det er tilfældet og vil gerne have oprettet en konto for foreningen.
Hvad er opsigelsesperioden på garantkontoen og kan det nås i forhold til den periode, hvor I har åbnet for indbetalinger på højrentekontoen?
Det vil i givet fald være ca. 50.000 kr. som vi ønsker at få overført med 1 års opsigelse. Det svarer vist nogenlunde til dit forslag, hvor vi både har fleksibilitet, hvor foreningen ikke har for meget på garantkontoen og hvor vi stadig har en vis likviditet.

…"

Den 2. september 2008 opsagde klageren hele garantikapitalen på 67.000 kr. til udbetaling den 2. december 2008.

Den 7. oktober 2008 sendte sparekassen følgende e-mail til K:

"…

Jeg beklager virkelig, at jeg har glemt at skrive til dig.

Som jeg også mener, at vi talte om, så skal der indsættes min. kr. 50.000 for at oprette en højrentekonto, så den bliver først oprettet, når vi kan overføre garantikapitalen til november. Håber det er OK.

…"

Om baggrunden for e-mailen har K anført, at foreningen i bekymring over omtalen af sparekassen i dagspressen havde anmodet om overførsel af 25.000 kr. af garantikapitalen uden iagttagelse af opsigelsesvarsel mod dekort. Sparekassen har bestridt dette.

Den 3. november 2008 lukkede sparekassen for udbetaling af garantikapital.

Den 11. februar 2009 meddelte Løkken Sparekasse Finanstilsynet, at sparekassen ikke opfyldte solvenskravet i lov om finansiel virksomhed § 124.

Den 25. marts 2009 blev sparekassens aktiver og passiver overdraget til Løkken Sparebank A/S, nu EBH Bank, som er et datterselskab af Finansiel Stabilitet A/S, og som har til formål at afvikle sparekassens aktiviteter. Garantikapitalen, som på overdragelsestidspunktet udgjorde 170 mio. kr., forblev i Løkken Sparekasse.

Den 26. marts 2009 blev Løkken Sparekasses tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed inddraget af Finanstilsynet. Sparekassen blev efterfølgende omdannet til en forening, LS Løkken.

Den 6. juli 2009 indgav klageren en klage over Løkken Sparekasse til Ankenævnet.

Løkken Sparebank (EBH Bank) har i forbindelse med sagen fremlagt eksempler på garantbeviser, kvittering og forskelligt informationsmateriale mv. om garantikapital i Løkken Sparekasse, herunder et informationsbrev, der blev udsendt af Løkken Sparekasse i november 2006. Det fremgår, at grænsen for garantikapital blev forhøjet til 250.000 kr. pr. kunde, og at der med virkning fra den 1. januar 2007 blev indført 3 måneders opsigelse ved hævning af garantikapital

Parternes påstande.

Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at Løkken Sparebank (EBH Bank) skal betale 67.000 kr., subsidiært 50.000 kr. og mere subsidiært 25.000 kr.

Løkken Sparebank (EBH Bank) har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

K har anført, at sparekassen som følge af mangelfuld rådgivning om opsigelsesvarslet og manglende ekspedition af foreningens overførselsanmodninger har pådraget sig et erstatningsansvar for foreningens tab herved.

På grund af risikoen på garantikapital ønskede foreningen i forbindelse med mødet i juli 2008 at få indeståendet på garantikapitalkontoen overført til en anden konto. Sparekassen rådgav ikke om opsigelsesvarslet på tre måneder. Tværtimod fik foreningen valget mellem straks at overføre garantikapitalen til en anden konto eller at vente til der blev mulighed for at indskyde pengene på en højrentekonto.

Foreningen blev først opmærksom på opsigelsesvarslet i forbindelse med de senere forsøg på at overføre pengene. Sparekassen afslog således en anmodning om overførsel af 50.000 kr. med henvisning til opsigelsesvarslet, som foreningen trods mødet i juli 2008 ikke kendte til. Dette understøttes af e-mailen af 30. august 2008.

Sparekassen oplyste, at den var et af landets mest solide og velkonsoliderede pengeinstitutter. Alligevel valgte foreningen i september 2008 at anmode om overførsel af 25.000 kr. til en højrentekonto mod dekort. Heller ikke denne overførselsanmodning blev effektueret. Dette understøttes af e-mailen af 7. oktober 2008.

Løkken Sparebank (EBH Bank) har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagens oplysning i relation til den rådgivning, klageren modtog i forbindelse med opsigelse af garantikapitalen, forudsætter en bevisførelse, som ikke kan finde sted for Ankenævnet.

Til støtte for frifindelsespåstanden har Løkken Sparebank (EBH Bank) anført, at klagerens krav om indløsning (tilbagebetaling) af garantikapital ikke kan gøres gældende mod Løkken Sparebank (EBH Bank) A/S, idet garantikapitalen ikke er omfattet af overdragelsen af Løkken Sparekasses aktiviteter til Løkken Sparebank (EBH Bank) A/S. Dette gælder uanset, om det lægges til grund, at sparekassen var forpligtet til at indløse den opsagte garantikapital, idet tilbagebetalingskravet ikke herved får status som et simpelt krav omfattet af overdragelsen.

Formålet med garantikapital er netop, at kapitalen i en insolvenssituation medgår til dækning af sparekassens almindelige forpligtelser (simple krav). Garanterne er således efterstillet sparekassens simple kreditorer. Hvis et tilbagebetalingskrav på gyldigt tegnet garantikapital i en insolvenssituation gives status af simpelt krav, forrykkes kreditorernes stilling i strid med konkursordenen i konkurslovens kapitel 10 til skade for de simple kreditorer.

Lov om finansiel stabilitet dækker alene simple kreditorers krav mod pengeinstitutter. Ved simple kreditorer forstås ifølge lovens § 1, stk. 2, indskydere (af lånekapital) og kreditorer, hvis fordringer ikke er omfattet af §§ 132 og 136 i lov om finansiel stabilitet. Hvis klageren måtte få medhold, er tilbagebetalingskravet ikke omfattet og dækket af lov om finansiel stabilitet, idet klageren (garanten) ikke er simpel kreditor efter loven.

Subsidiært gøres det gældende, at klageren som garant ikke havde et retskrav på indløsning af sin garantikapital, jf. vedtægternes § 3 stk. 2. Sparekassen var berettiget men ikke forpligtet til at indløse garantikapital, hvis betingelserne i øvrigt var opfyldt.

Sparekassen var til enhver tid berettiget til at suspendere indløsning af garantikapital, hvis man fandt det nødvendigt. Suspensionen skete i forhold til samtlige garanter.

Sparekassens frie ret til at administrere indløsning af garantikapital, herunder at suspendere indløsning, skal ses i lyset af garantikapitalens særlige karakter og formål, herunder at sikre sparekassens opfyldelse af solvenskravet i lov om finansiel virksomhed § 124 og derved skabe sikkerhed og grundlag for opfyldelse af sparekassens almindelige indlån og øvrige simple kreditorer.

Sparekassens information i november 2006 om forlængelse af varslet til tre måneder indeholder ikke et løfte om ubetinget ret til indløsning af garantikapital men alene information om sparekassens praksis vedrørende indløsning, hvilken praksis sparekassen til enhver tid var berettiget til at ændre. I den konkrete sag er det uoplyst, hvornår klageren blev garant.

Klagerens rådgiver i sparekassen oplyste flere gange om opsigelsesvarslet på tre måneder, herunder på mødet i juli 2008. Klageren var således bekendt med opsigelsesvarslet, hvilket understøttes af e-mailen af 30. august 2008.

Det bestrides, at der under mødet i juli 2008 blev truffet aftale om overførsel af garantikapital til en højrentekonto. Det bestrides endvidere, at klageren opsagde 25.000 kr. af garantikapitalen til udbetaling mod dekort.

Opsigelsesvarslet for opsigelsen af hele indeståendet på garantikapitalkontoen på 67.000 kr. udløb efter suspensionen den 3. november 2008, og klageren har, jævnfør Ankenævnets praksis, ikke krav på indløsning.

Klageren har udvist passivitet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

For så vidt angår klagerens opsigelse af garantikapitalen på 67.000 kr. den 2. september 2008 bemærkes, at det følger af vedtægterne for Løkken Sparekasse § 3, stk. 2, bl.a., at ingen garant har krav på at få sin garantikapital indløst.

Ankenævnet finder, at det var foreneligt med sparekassens vedtægter, at sparekassen i november 2006 traf beslutning om indførelse af en opsigelsesfrist på 3 måneder ved hævning af garantikapital og den 3. november 2008 besluttede at suspendere udbetaling af garantikapital indtil videre.

Det bemærkes i den forbindelse, at Løkken Sparekasses meddelelse til garanter af november 2006 ikke kan anses som et tilsagn om udbetaling af garantikapital efter en opsigelsesfrist på 3 måneder, uanset om vedtægternes bestemmelser, herunder § 3, stk. 2, var opfyldt.

Garantikapital indgår i en sparekasses kernekapital. Klagerens krav om indløsning (tilbagebetaling) af garantikapital er således et krav, som ikke er omfattet af den statslige garantiordning, jf. § 1 i lov om finansiel stabilitet. Kravet kan ikke gøres gældende mod Løkken Sparebank (EBH Bank), idet garantikapitalen ikke er omfattet af overdragelsen af Løkken Sparekasses aktiviteter til Løkken Sparebank (EBH Bank). Dette gælder, uanset om sparekassen har accepteret klagerens opsigelse af garantikapital.

Spørgsmålet er herefter, om kravene kan rettes mod Løkken Sparebank (EBH Bank), fordi Løkken Sparekasse har handlet ansvarspådragende, herunder som følge af manglende udbetaling af de opsagte beløb.

Som nævnt må beslutningen om at indføre en 3 måneders opsigelsesfrist og om at suspendere udbetaling af garantikapital anses for at være i overensstemmelse med § 3, stk. 2, i sparekassens vedtægter.

Det forhold, at garantikapital, der er blevet opsagt med 3 måneders varsel til en dato efter den 2. november 2008, ikke er blevet udbetalt, kan derfor ikke medføre, at sparekassen har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren.

Efter det anførte kan der ikke gives klageren medhold i, at foreningen på baggrund af opsigelsen af 67.000 kr. den 2. september 2008 til udbetaling 2. december 2008 har krav på udbetaling af de opsagte beløb.

Det findes efter det oplyste ikke godtgjort, at klageren opsagde hverken 50.000 kr. eller 25.000 kr. af garantikapitalen til udbetaling den 2. november 2008 eller tidligere.

Tre medlemmer – Eva Hammerum, Christian Bremer og Jesper Claus Christensen – udtaler herefter:

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt sparekassen under mødet med klageren v/kassereren K i juli 2008 og i det efterfølgende forløb ydede mangelfuld rådgivning, herunder om opsigelse for garantikapital, finder vi, at en afklaring heraf forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted ved Ankenævnet, men i givet fald må ske ved domstolene. Vi stemmer derfor for, at denne del af sagen afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

To medlemmer – Maria Hyldahl og Bent Olufsen – udtaler herefter:

På baggrund af Finanstilsynets undersøgelse af Løkken Sparekasses generelle håndtering af rådgivning, markedsføring og salg af garantkapital forud for indløsningsstoppet i 2008 finder vi, at Løkken Sparekasse må bære risikoen for bevisusikkerhed om, hvorvidt sparekassen har ydet tilstrækkelig rådgivning i forbindelse med salg af garantikapital. Vi finder det således ikke godtgjort, at sparekassen under mødet med klageren v/kassereren K i juli 2008, og i det efterfølgende forløb, ydede en sådan rådgivning, herunder om opsigelse af garantikapital, og stemmer derfor for, at der gives klageren medhold i den nedlagte påstand.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge for så vidt angår spørgsmålet om klageren har krav på udbetaling af garantikapital som følge af opsigelse heraf.

Ankenævnet kan ikke behandle klagen for så vidt angår spørgsmålet, om Løkken Sparekasse som følge af mangelfuld rådgivning om opsigelsesvarslet på tre måneder har pådraget sig et erstatningsansvar for klagerens tab af garantikapital.