Spørgsmål om berettigelsen af uden depothavers samtykke at udtage aktier i depot med henblik på notering af påtegning hos tredjemand.
| Sagsnummer: | 113 /1998 |
| Dato: | 02-09-1998 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Afvisning - tvist § 5, stk. 3, nr. 2
Depot - indsigelse vedr. dispositioner |
| Ledetekst: | Spørgsmål om berettigelsen af uden depothavers samtykke at udtage aktier i depot med henblik på notering af påtegning hos tredjemand. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Under denne sag har klageren gjort indsigelse imod, at indklagede uden hendes samtykke har udtaget aktier i depot med henblik på notering af påtegning hos tredjemand.
Sagens omstændigheder.
Ved gavebrev af 12. december 1988 overdrog klagerens daværende ægtefælle, A, nominelt 49.000 kr. aktier i selskabet F til hver af klagerens og A's fælles børn B og C, født i henholdsvis 1975 og 1979. Af gavebrevet fremgår bl.a.:
"Aktierne og fremtidige udbytter af disse skal ikke indsættes i en godkendt forvaltningsafdeling, men skal indtil modtagerne bliver myndige bestyres af [klageren].
Aktierne kan ikke uden giverens accept overdrages før modtageren er fyldt 30 år.
Modtagerne er forpligtede af den aktionæroverenskomst som giveren har tiltrådt.
Aktierne kan ikke gøres til genstand for kreditorfølgning.
Ovennævnte rådighedsindskrænkning noteres i selskabets aktiebog samt på aktiebrevene.
Aktierne er ikke tillagt nogen stemmeret."
Aktierne blev indlagt i depot hos indklagede i henholdsvis B's og C's navn.
På baggrund af en henvendelse fra A's advokat meddelte Ringkøbing Statsamt den 4. oktober 1993 tilladelse til, at aktierne blev forsynet med påtegning om omsætningsbegrænsning i henhold til gavebrevet.
Ved skrivelse af 17. oktober 1993 påklagede klageren, der nu alene var værge for børnene, statsamtets afgørelse til Civilretsdirektoratet.
På baggrund af statsamtets afgørelse blev aktierne den 11. november 1993 påført følgende påtegning:
"I henhold til gavebrev dateret den 12.12.1988 og aktionæroverenskomst af 24.11.1988, er der fastsat specielle omsætningsbegrænsninger vedr. overgang af aktier.
Der henvises til det nærmere indhold i de nævnte dokumenter."
Påtegningen er underskrevet af en tegningsberettiget for selskabet, ligesom selskabets stempel om notering i aktieprotokollen er påført.
Ved skrivelse af 11. maj 1994 meddelte Civilretsdirektoratet klagerens advokat, at man ændrede statsamtets afgørelse, idet man ikke fandt, at der var grundlag for, at aktierne tilhørende C blev forsynet med påtegning om omsætningsbegrænsning i henhold til gavebrevet. For så vidt angår B havde Civilretsdirektoratet ikke kompetence til at træffe afgørelse, idet B nu var myndig.
På foranledning af klagerens advokat forsøgte indklagede forgæves at formå selskabet til at notere følgende påtegning på aktierne:
"På given foranledning anmodes herved om sletning af påtegning af 11.11.1993, jvf. afgørelse fra Civilretsdirektoratet af 11.05.1994."
På baggrund af en henvendelse fra A's advokat bekræftede Civilretsdirektoratet ved skrivelse af 19. august 1994 til advokaten, at der med afgørelsen af 11. maj 1994 ikke var taget stilling til gavebrevets materielle indhold, herunder hvorvidt bestemmelsen om omsætningsbegrænsning havde retsvirkning.
Parternes påstande.
Den 24. marts 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende at have handlet i strid med hendes rettigheder ved på et tidspunkt, hvor hun var værge og eneberettiget til at disponere over depotet, at lade aktier tilhørende B og C udlevere uden hendes forudgående samtykke med henblik på at forsyne aktierne med påtegning af 11. november 1993.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at klagen er omfattet af Ankenævnets kompetence, som ikke er begrænset til formueretlige tvister. Indklagede disponerede uretmæssigt over B's og C's depoter ved at fremsende aktierne til selskabet og lade dette påtegne aktierne frem for selv at forsyne aktierne med påtegningerne, således at indklagede også selv var i stand til at slette disse. Statsamtets afgørelse af 4. oktober 1993 indebar ikke en bemyndigelse for indklagede til at fremsende aktierne til tredjemand. Den nuværende situation, hvor selskabet ikke vil medvirke til at ophæve påtegningerne, kunne være undgået, såfremt indklagede ikke havde overskredet sine beføjelser.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at der ikke foreligger en formueretlig tvist mellem klageren og indklagede. Sagen vedrører reelt, hvorledes gavebrevet skal fortolkes. Sagen må afvente parternes enighed om, hvorvidt påtegningerne skal slettes eller ej, eventuelt en retssag der afklarer spørgsmålet. Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at påtegningen blev påført aktierne på baggrund af Statsamtets afgørelse af 4. oktober 1993 og noteret af selskabet i overensstemmelse med gavebrevets bestemmelser herom. Indklagede har ikke herved disponeret uretmæssigt over depotet eller handlet i strid med klagerens rettigheder.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klagerens påstand angår efter sin formulering ikke en konkret formueretlig tvist mellem sagens parter og har ikke naturlig sammenhæng med en sådan, og det ligger derfor uden for Ankenævnets kompetence at tage stilling til den, hvorfor
Ankenævnet kan ikke behandle klagen. Klagegebyret tilbagebetales klageren.