Spørgsmål om udbetaling af ratepensioner var aftalt
| Sagsnummer: | 253/2016 |
| Dato: | 04-07-2017 |
| Ankenævn: | Eva Hammerum, Jesper Claus Christensen, Kjeld Gosvig-Jensen, Lani Bannach og Anna Marie Schou Ringive |
| Klageemne: |
Ratepension - udbetaling
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om udbetaling af ratepensioner var aftalt |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører, om udbetaling af klagerens ratepensioner i Danske Bank var aftalt.
Sagens omstændigheder
Klageren er kunde i Danske Bank, hvor hun har fire ratepensioner med kontonumrene henholdsvis -672, -894, -955 og -908.
I januar 2012 underskrev klageren en aftale med banken om udbetaling af ratepension -672 over ti år med start den 1. februar 2012. Ratepensionens såkaldte nytårssaldo var 674.347,56 kr.
Under et møde med banken i november 2012 underskrev klageren for hver af de tre resterende ratepensioner en aftale med banken om udbetaling over ti år med start den 1. april 2013. Ratepensionernes nytårssaldi var henholdsvis 173.031,52 kr. (-894), 122.151,76 kr. (-955) og 72.678,62 kr. (-908).
Klageren har anført, at aftalerne blev underskrevet på opfordring fra banken, og at banken i den forbindelse lovede, at udbetalingerne først ville begynde, når hun havde svaret på et brev, som hun ville få tilsendt. Banken har bestridt dette.
Den 6. december 2012 sendte banken et brev for hver af de fire ratepensioner til klageren med oplysninger om ”Det kommende års udbetalinger fra ratepension”.
I årsoversigten pr. den 31. december 2012 for klagerens engagement i banken var det anført, at udbetaling af ratepension -672 var startet den 1. februar 2012 og at udbetaling af -894, -955 og -908 ville starte den 1. april 2013.
Den 28. januar 2013 sendte banken et brev for hver af de fire ratepensioner til klageren med oplysninger om ”Ændring af udbetaling fra ratepension”.
Den 27. februar 2013 sendte banken et brev til klageren for hver af de tre ratepensioner (-894, -955 og -908) hvor udbetaling skulle starte den 1. april 2013. Af brevene fremgik blandt andet:
”…
Skal din ratepension udbetales nu?
Vi skriver til dig, fordi udbetalingen af din ratepension […] ifølge vores aftale skal begynde 01-04-2013.
I den forbindelse er der en række overvejelser, som du bør gøre:
- Har du brug for at udbetalingen starter nu, eller skal den udsættes til senere?
[…]
Ring til os
Uanset om din ratepension skal starte udbetaling eller ej, er det vigtigt, at du ringer til din afdeling på […], så vi ved, hvad du ønsker.
…”
Klageren har anført, at hun ikke har modtaget brevene.
Banken har anført, at brevene blev sendt til klagerens e-boks. Som dokumentation herfor har banken fremlagt en udskrift vedrørende dokumenthistorik i klagerens elektroniske kundemappe i banken.
Den 12. marts 2013 sendte banken en økonomiberegning til klageren. Banken udarbejdede endvidere et såkaldt God Skik Tjekskema i forbindelse med, at der i marts 2013 skulle optages et realkreditlån i klageren faste ejendom. Ifølge økonomiberegningen var klagerens indkomst 296.493 kr. Ifølge God Skik Tjekskemaet var klagerens indkomst 390.000 kr.
Den 29. december 2015 gjorde klageren indsigelse over for banken mod ratepensionsudbetalingerne.
Ved brev af 19. maj 2016 til banken fastholdt klageren sine indsigelser og meddelte, at hun nu valgte at flytte til en anden bank.
Parternes påstande
Den 12. august 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale erstatning.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken bør erstatte hendes tab som følge af ratepensionsudbetalingerne, der begyndte den 1. april 2013. Udbetalingerne beror på en fejl og har medført væsentlig forhøjet skat og en forringelse af hendes pensionsvilkår. En væsentlig del af hendes pensionsmidler, som hun har slidt for, går således til skat.
Hun opdagede ikke straks, at udbetalingerne begyndte. Årsagen var mængden af transaktioner på hendes konto. Blandt andet har hun to jobs med lønudbetaling henholdsvis én gang om måneden og hver 14. dag, ligesom hun modtager pension fra udlandet. Endvidere modtog hun blandt andet en månedlig lejeindtægt og afdrag på et lån.
Hun fortrød aftalen i januar 2012 om udbetaling af ratepension -672, da hun ikke gik på pension som forventet, men ifølge banken kunne det ikke lade sig gøre at stoppe udbetalingerne.
Hvert år i oktober/november var hun til møde i banken for at aftale årets ratepensionsindbetalinger med henblik på at nedbringe hendes skattemæssige indkomst.
På mødet i november 2012 anmodede banken hende om at oplyse, hvornår hun ville stoppe med at arbejde og gå på pension, hvilket hun imidlertid ikke havde besluttet. Rådgiveren ønskede at få ordnet alle papirer, som skulle bruges, hvis hun skulle på pension, og pressede hende til at underskrive udbetalingsanmodningerne. Rådgiveren lovede imidlertid, at intet ville ske, før hun havde underskrevet et brev, som ville blive tilsendt hende. Banken satte udbetalingerne i gang i strid med dette løfte.
Banken kunne se, at hun havde en årsindkomst på over 500.000 kr. Før udbetalingerne blev startet burde rådgiveren i hvert fald have ringet til hende, hvilket rådgiveren tidligere havde gjort.
Hun modtog ikke brevene af 27. februar 2013. De ligger ikke i hendes e-boks. Banken burde have sendt brevene med sikker post.
Ifølge brevene skulle hun svare, uanset om hun ønskede pensionerne udbetalt, eller hun ønskede at vente. Banken startede udbetalingerne, selvom hun aldrig svarede.
Det af banken anførte om, at hun kun ville arbejde nogle få timer om ugen bestrides. Hun arbejder på fuld tid.
Endvidere bestrider hun, at banken skulle have tilbudt hende et møde med en pensionsrådgiver.
Danske Bank har anført, at mødet i november 2012 blev afholdt på klagerens foranledning. Klageren anmodede om, at udbetalingen af hendes tre øvrige ratepensioner skulle begynde i april 2013, hvor hun fyldte 65 år. Baggrunden var hendes forventninger til fremtidig indtægt. Ifølge bankens noteringer oplyste klageren, at hun forventede at fortsætte med at arbejde på nedsat tid, indtil hun kunne få folkepension. Derefter ville hun kun arbejde nogle få timer om ugen.
Banken bestrider det af klageren anførte om, at banken opfordrede hende til at underskrive udbetalingsanmodningerne, og at udbetalingerne – på trods af underskriften på udbetalingsanmodningerne – først ville begynde, når hun havde underskrevet et brev, som banken efterfølgende ville sende til hende.
Klageren underskrev den 14. marts 2013 God Skik Tjek skemaet via netbank og bekræftede herved, at ratepensionsudbetalingerne udgjorde en del af hendes indkomst.
Både i forbindelse med mødet i november 2012 og indsigelsen i december 2015 blev klageren tilbudt et møde med en pensionsrådgiver.
Banken har ikke handlet ansvarspådragende over for klageren.
Banken er ikke ansvarlig for, at klageren har ændret sine planer med hensyn til, hvor meget hun vil arbejde.
Ankenævnets bemærkninger
Pr. den 1. februar 2012 begyndte udbetalingerne på én af klagerens fire ratepensioner i Danske Bank. Pr. den 1. april 2013 begyndte udbetalingerne på de tre øvrige ratepensioner. Klageren havde i henholdsvis januar 2012 og november 2012 underskrevet aftaler med banken om udbetalingerne.
Banken har bestridt, at det for så vidt angår de tre ratepensioner blev aftalt, at udbetalingerne først skulle begynde, når klageren skriftligt havde bekræftet udbetalingsaftalerne, og Ankenævnet finder, at det ikke er bevist af klageren, at en sådan aftale blev indgået.
Dette gælder uanset, at brevene af 27. februar 2013 – som klageren har anført, at hun ikke har modtaget – indeholder en opfordring til at ringe til banken uanset om udbetaling skal starte eller ej.
Det er endvidere uoplyst, i hvilket omfang klageren måtte være påført et tab som følge af udbetalingerne.
Klageren får herefter ikke medhold i påstanden om, at banken skal betale erstatning på baggrund af ratepensionsudbetalingerne, der begyndte den 1. april 2013.
Det er uoplyst, om klageren er blevet rådgivet om muligheden for at forlænge udbetalingsperioden og derved nedsætte udbetalingernes størrelse.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen