Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod hæftelse, opgørelse af krav.

Sagsnummer: 106/2007
Dato: 20-09-2007
Ankenævn: John Mosegaard, Karen Frøsig, Carsten Holdum, Ole Simonsen, Bent Olufsen
Klageemne: Kaution - hæftelse
Ledetekst: Indsigelse mod hæftelse, opgørelse af krav.
Indklagede: Arbejdernes Landsbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter



Indledning.

Denne klage vedrører et lån, for hvilket klageren har kautioneret.

Sagens omstændigheder.

Den 10. november 1986 underskrev klagerens bror og dennes ægtefælle et lånedokument vedrørende et lån på 50.405,13 kr. som skulle afvikles med 1.200 kr. månedligt. Klageren og to andre personer underskrev som selvskyldnerkautionister.

Den 17. november 1987 underskrev klageren erklæring om, at hun erklærede sig indforstået med, at kautionslånets ydelse pr. 31. august, 30. september og 30. oktober 1987 bortfaldt, således at lånets løbetid blev forlænget.

Ved anbefalet skrivelse af 13. juli 1989 blev klageren orienteret om, at kautionslånet var opsagt til indfrielse som følge af misligholdelse. Restgælden udgjorde 49.144,07 kr.

Indklagede overgav sagen til inkasso. Under en fogedforretning den 11. oktober 1990 afgav klageren insolvenserklæring.

Ved skrivelse af 5. november 1991 erindrede indklagede klageren om et tilsagn, som klageren havde givet i en skrivelse af 12. oktober 1990 om at vende tilbage til sagen med henblik på en afdragsordning. Som svar herpå meddelte klageren ved skrivelse af 12. s.m., at hun ikke havde mulighed for at afvikle på gælden.

Indklagede har anført, at medkautionisterne på lånet i 1996 indbetalte 31.000 kr. på lånet.

Ved skrivelse af 23. marts 2007 rettede indklagede henvendelse til klageren om kautionslånet. Indklagede opgjorde sit krav til 20.481,99 kr. med tillæg af rente 15,25 % i fem år 22.805,77 kr. eller i alt 43.287,76 kr.

Indklagede har fremlagt en kontoafstemning pr. 13. december 1989, hvoraf fremgår, at lånets restgæld efter betaling af 1.200 kr. den 17. januar 1989 var 46.184,94 kr. Den 31. marts 1989 er tilskrevet renter med 1.855,93 kr., mens der den 25. april 1989 er indgået 1.200 kr. Henholdsvis 30. juni og 29. september 1989 er tilskrevet renter med 1.928,20 kr. og 2.037,92 kr. Saldoen var herefter 51.481,99 kr.

Samtidig med behandlingen af denne klage har klagerens bror og ægtefælle indgivet klage vedrørende deres mellemværende med indklagede. Under denne sag har indklagede oplyst, at mellemværendet med klagerens bror og ægtefælle havde været overgivet til inkasso ved advokat. Advokaten havde i april 1991 afregnet sagen med fremsendelse af 911,60 kr. svarende til differencen mellem en indbetaling og inkassoomkostninger, fogedgebyr mødesalær mv. på 12.588,40 kr.

Parternes påstande.

Klageren har den 10. april 2007 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at hun ønsker indklagede tilpligtet at anerkende, at hun ikke hæfter over for indklagede.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse. Indklagede har under sagens forberedelse opgjort kravet således:

Gælden pr. 30.9.1989 jf. kontoafstemning.

51.481,99 kr

- forældede renter

4.622,10 kr.

- indbetalt af medkautionist

1.000,00 kr.

- indbetalt af medkautionist

30.000,00 kr.

- nedsættelse

911,60 kr.

I alt

14.948,29 kr.

Plus rente

14.899,16 kr.

I alt

29.847,39 kr.



Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun i sin tid ved lånets etablering tilkendegav over for indklagedes medarbejder, at hun ikke kunne forstå, at hun skulle kautionere, da hun var enlig mor og ikke ejede noget. Medarbejderen oplyste, at det kun var en formsag med underskriften, hvorefter hun skrev under.

Hendes bror og svigerinde vil gerne have hende slettet som kautionist og selv betale gælden. De har drøftet dette med indklagede, som indvilgede heri, men krævede, at hun skulle skrive under, men dette ville betyde, at hun fortsat hæfter.

Da lånets debitorer nu selv kan og vil klare betalingerne, bør hun frigives som kautionist. De har i øvrigt også været af den opfattelse, at sagen var slut. Hun er uforstående over for, at indklagede lod sagen ligge fra 1991 og til 2007.

Det er en fejl, at indklagede har ladet stå til i så mange år. Indklagede kunne have taget kontakt en gang årligt. Så havde hun ikke købt fast ejendom sammen med sin ægtefælle og bragt ham i problemer.

Indklagede har anført, at klageren ved sin underskrift har påtaget sig at kautionere for lånet.

Klageren fremkom ikke med indsigelser i forbindelse med fogedretssagen. Det fremgår tværtimod af klagerens skrivelser fra 1990 og 91, at hun var klar over hæftelsen for lånet.

Indklagede har ikke tilkendegivet over for klageren, at gælden blev betragtet som ophørt. Klageren kan ikke have fået nogen berettiget forventning om at anse sig som frigjort fra forpligtelsen.

Kravet er ikke forældet. Indklagede har ikke udvist en passivitet, som medfører, at kravet bortfaldt.

Den anvendte rentesats er produktrentesatsen for lån sikret ved kaution.

Såfremt lånets debitorer indfrier lånet, ophører klagerens forpligtelse som kautionist. Hvis debitorerne indgår en afviklingsaftale, vil klageren først være fri af kautionsforpligtelsen, når gælden er afviklet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Den 10. november 1986 underskrev klageren som selvskyldnerkautionist for lånet på 50.405,13 kr. til klagerens bror og dennes ægtefælle. Klageren blev ved skrivelse 13. juli 1989 orienteret om lånets opsigelse, og om at restgælden udgjorde 49.144,07 kr. Efter at indklagede i november 1991 havde erindret klageren om indgåelse af en afviklingsaftale vedrørende kautionsforpligtelsen, meddelte klageren ved skrivelse af 12. november 1991, at hun ikke havde mulighed for at afvikle. Klagerens kautionsforpligtelse, der er undergivet den 20-årige forældelse i Danske Lov 5-14-4, er således ikke forældet, idet forældelsesfristen senest blev afbrudt i november 1991.

Efter at indklagede under sagens forberedelse har nedsat sit krav til 29.847,39 kr. finder Ankenævnet ikke grundlag for at nedsætte kravet yderligere, da kravet ikke ses at indeholde renter, der nu må anses for forældede efter den 5-årige forældelsesfrist i 1908-loven om forældelse.

Klageren har heller ikke godtgjort omstændigheder, der kan føre til, at indklagede kan anses for forpligtet til at frigive hende som kautionist.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.