Indsigelse mod opgørelse af gæld, for hvilken der var foretaget udlæg.
| Sagsnummer: | 149 /2006 |
| Dato: | 26-09-2006 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Lotte Aakjær Jensen, Ole Jørgensen, Jørn Ravn, Astrid Thomas |
| Klageemne: |
Inkasso - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod opgørelse af gæld, for hvilken der var foretaget udlæg. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens indsigelse imod indklagedes opgørelse af hendes gæld, for hvilken der var foretaget udlæg.
Sagens omstændigheder.
Ved skrivelse dateret den 14. marts 2001 til retten i Nykøbing Sjælland anmodede indklagede om udlæg i klagerens sommerhus. Sagen blev modtaget af retten den 2. april 2001, og den 16. maj 2001 fik indklagede udlæg for 146.964,95 kr.
Indklagede havde pr. den 14. marts 2001 opgjort sit krav mod klageren til 145.944,95 kr., som fremkom således:
Overført saldo til fordringskonto pr. den 14. februar 1989 | 72.276,00 kr. |
Omkostninger i alt | + 6.599,60 kr. |
Indbetalinger i perioden 3. december 1997 - 8. april 1999 i alt | ÷ 3.240,00 kr. |
I alt | 75.635,60 kr. |
+ renter i fem år 13,75 % med årlig rentetilskrivning | 70.309,35 kr. |
I alt | 145.944,95 kr. |
I slutningen af 2005 satte klageren sommerhuset til salg hos en ejendomsmægler.
Ved skrivelse af 29. november 2005 til ejendomsmægleren opgjorde indklagede sit krav mod klageren til 330.290,87 kr. Indklagede har anført, at kravet blev opgjort med et for stort beløb, idet man ved en fejl havde medtaget tillægsrenter.
Af kontooversigten for klagerens engagement med indklagede pr. den 31. december 2005 fremgår en fordringskonto med en saldo på 76.655,60 kr. I øvrigt fremgår bl.a.:
"…
Vi har standset den automatiske renteberegning. I de anførte saldobeløb er derfor ikke medtaget eventuelt skyldigt rentebeløb og omkostninger påløbet efter standsningen. Det skyldige rentebeløb kan oplyses ved henvendelse til os. …"
Ved skrivelse af 17. februar 2006 til ejendomsmægleren meddelte indklagede følgende:
"…
Under henvisning til modtaget materiale vedrørende ovennævnte ejendom, skal jeg herved meddele Dem, at udlægget i ejendommen vil blive aflyst, når nedenstående beløb er indbetalt hertil:
Tinglyst beløb | kr. | 146.964,00 |
Procenrente 1 år (13%) | kr. | 19.684,31 |
Udlægsattest | kr. | 175,00 |
I alt i h.t. udlæg | kr. | 166.823,31 |
Yderligere renter og omkostninger forbeholdes.
Da jeg af salgsprovenuet kan se, at overskuddet vil udgøre ca. 70.000,00 kan jeg oplyse, at transporterklæring d.d. er afsendt til [klagerens] underskrift, med henblik på transport i overskydende salgsprovenu.
…"
Ved skrivelse af samme dato til klageren sendte indklagede en transporterklæring, som klageren blev anmodet om at underskrive og returnere. Af skrivelsen fremgår bl.a.:
"…
Da din gæld opgøres som nedenfor til kr. 257.267,78, hvoraf kr. 166.823,31 vil blive inddækket, resterer der stadig kr. 90.444,27 i bankens favør.
Opgjort i fogedretten | kr. | 146.964,95 |
Udlægsattest | kr. | 175,00 |
Misligholdelsesrenter i 5 år af kr. 75.635,60 | kr. | 110.127,63 |
I alt pr. d.d. | kr. | 257.267,58 |
Yderligere renter og omkostninger forbeholdes.
…"
Indklagede har anført, at der ved opgørelsen igen blev beregnet et for stort rentebeløb.
Klageren underskrev ikke transporterklæringen.
Ved købsaftale af 14. februar 2006 solgte klageren sommerhuset med overtagelse den 1. marts 2006.
På forespørgsel fra pengeinstituttet P, hvor klageren er kunde, sendte indklagede den 20. februar 2006 pr. telefax en kontoopgørelse vedrørende fordringskontoen med en slutsaldo på 187.067,95 kr. (negativ). Beløbet udgjorde to overførsler på henholdsvis 75.635,60 kr. og 1.020 kr., i alt 76.655,60 kr., med tillæg af renter i fem år på i alt 110.412,35 kr.
Klageren har anført, at indklagede sendte telefaxen som svar på en forespørgsel fra P om den samlede gæld. Indklagede har anført, at der ikke var tale om en opgørelse af den samlede gæld, men udelukkende en opgørelse af hovedstol samt renter de seneste fem år. På det tidspunkt var man endnu ikke opmærksom på, at renteberegningen var forkert.
Den 7. marts 2006 underskrev klageren en aftale med P om indfrielse af prioriteterne i ejendommen, som ikke skulle overtages af køber. Det fremgår heraf, at P bl.a. skulle indfri udlæg til indklagede "ca. kr. 166.800,00".
Ved skrivelse af 8. marts 2006 til klageren oplyste indklagede, at der i opgørelsen af 17. februar 2006 var sket en fejl i beregningen af rentebeløbet, som rettelig skulle være 60.928,89 kr., svarende til fem års renter, 13 %, af 75.635,60 kr. med årlig rentetilskrivning, og ikke som tidligere oplyst 110.412,35 kr. Den samlede gæld blev herefter opgjort til 208.064,84 kr. Indklagede meddelte endvidere, at sagen på grund af klagerens manglende underskrift på transporterklæringen var sendt til fogedretten med anmodning om udlæg i et eventuelt overskydende salgsprovenu.
Indklagede har fremlagt en fogedrekvisition, dateret den 8. marts 2006. På grund af en intern fejl hos indklagede blev sagen ikke ekspederet til fogedretten.
Den 24. marts 2006 modtog indklagede 208.112,36 kr. fra P.
Indklagede har fremlagt en telefaxskrivelse af 24. marts 2006 til fogedretten om tilbagekaldelse af sagen "fremsendt til Dem den 8. marts 2006". Klageren har anført, at fogedretten på hendes forespørgsel har oplyst, at hverken rekvisitionen af 8. marts 2006 eller faxen af 24. marts 2006 er blevet modtaget.
Klageren gjorde indsigelse imod, at indklagede havde krævet et højere beløb end det tinglyste. Indklagede fastholdt, at kravet var opgjort korrekt.
Parternes påstande.
Den 7. juni 2006 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal betale 41.289,05 kr. (208.112,36 kr. ÷ 166.823,31 kr.).
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede ikke var berettiget til at modtage et større beløb end de 166.823,31 kr., som hun havde accepteret.
Hun følger sig dårligt behandlet af indklagede, som har sendt mange forskellige opgørelser.
Hun søgte gratis advokathjælp, da indklagede anmodede hende om at underskrive transporterklæringen, og fik oplyst, at indklagede ikke kunne gøre krav på renterne, når de ikke var tinglyst.
Hun underskrev dokumentet om indfrielse, hvorefter indklagede skulle have 166.823,31 kr. Efterfølgende modtog hun en kontoudskrift fra indklagede, hvoraf det fremgik, at indklagede havde modtaget 208.112,36 kr.
Hun gjorde indsigelse imod, at P havde sendt et større beløb end aftalt. Det viste sig imidlertid, at baggrunden var, at indklagede havde henvist til, at man allerede den 8. marts 2006, før skødet var underskrevet, havde anmodet om at få lyst et udlæg i det overskydende provenu. Dette viste sig imidlertid ikke at være sandt.
Indklagede har anført, at salgsprovenuet var stort nok til at indfri samtlige hæftelser i sommerhuset. Man var derfor berettiget til at gøre aflysningen af udlægget betinget af, at hele kravet, herunder samtlige forfaldne og ikke forældede renter blev indfriet, jf. modsætningsvis tinglysningslovens § 40, stk. 4, 1. punktum.
Det forhold, at man først forsøgte at få transport i salgsprovenuet kan ikke føre til et andet resultat.
Det har først nu vist sig, at sagen på grund af en intern fejl rent faktisk ikke blev indgivet til fogedretten, hvilket man imidlertid ikke var klar over på indfrielsestidspunkt, jf. tilbagekaldelsesfaxen til fogedretten af 24. marts 2006. Det ændrer imidlertid ikke ved berettigelsen til fuld indfrielse af tilgodehavendet i forbindelse med ejendomssalget.
Det beklages, at klageren har modtaget fejlbehæftede opgørelser over den samlede gæld. Korrektionerne har imidlertid været i klagerens favør.
Man havde ikke kendskab til klagerens instruks til P, og det er indklagede uvedkommende, om P måtte have overskredet sine beføjelser i forhold til klageren. Indklagede var berettiget til at modtage det betalte beløb og opfattede betalingen som udtryk for, at klageren havde indvilget i at indfri det fulde beløb i forbindelse med salget af ejendommen.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ved skrivelsen til ejendomsmægleren af 17. februar 2006 accepterede indklagede at aflyse udlægget i forbindelse med ejendomshandlen mod at få betalt udlægsbeløbet med tillæg af et års renter, i alt 166.823,31 kr., jf. tinglysningslovens § 40, stk. 4, 1. punktum, hvorefter de efterstående panthavere ikke var forpligtet til at respektere et større beløb. Indklagede tog samtidig over for såvel ejendomsmægleren som klageren et tydeligt forbehold om yderligere renter og omkostninger, som indklagede ville søge sig fyldestgjort for i det overskydende salgsprovenu. Det måtte derfor stå klageren klart, at hendes mellemværende med indklagede ikke var fuldt indfriet ved betaling af 166.823,31 kr.
Der er ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes opgørelse af sit krav til 208.112,36 kr. pr. den 24. marts 2006. Det bemærkes herved, at den 5-årige forældelse af renterne, jf. forældelsesloven af 1908, blev afbrudt ved udlægsbegæringen indgivet den 2. april 2001, således at en ny 5-års frist løb fra udlægget den 16. maj 2001, og at ingen af de opgjorte renter således var forældet ved indfrielsen den 24. marts 2006, jf. retsplejelovens § 527.
Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede ved fremsendelsen af kontoopgørelsen den 20. februar 2006 bibragte klageren en berettiget forventning om, at det fulde mellemværende kunne indfries ved betaling af 187.067,95 kr.
Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at indklagede opkrævede det fulde beløb hos klagerens pengeinstitut i tiltro til, at klageren på baggrund af indklagedes intention om at søge restbeløbet inddrevet via fogedretten accepterede at betale det fulde beløb.
Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at pålægge indklagede at tilbageføre noget beløb til klageren.
Klagen tages ikke til følge.