Saldokvittering.
| Sagsnummer: | 234 /1990 |
| Dato: | 25-10-1990 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Kirsten Nielsen, Peter Møgelvang-Hansen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Akkord - indgåelse
|
| Ledetekst: | Saldokvittering. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 16. oktober 1985 ydede indklagede klageren et lån på 89.000 kr. til brug for køb af en brugt bil. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.000 kr., første gang den 31. oktober 1985. Til sikkerhed for lånet kautionerede klagerens daværende samlever, og klageren håndpantsatte et løsøreejerpantebrev med pant i den købte bil.
Ved skrivelse af 9. maj 1986 anmodede indklagede kautionisten om at indbetale en restance på 2.000 kr. på lånet, og ved skrivelse af 21. maj samme år rykkede indklagede for indbetalinger af restancen.
I august 1986 blev klagerens lån omlagt til et lån på 75.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 800 kr. første gang den 31. august 1986. Lånets stipulerede løbetid var 15 år. Klagerens tidligere samlever kautionerede ikke for dette lån, men der var stillet sikkerhed ved håndpant i et løsøreejerpantebrev i bilen.
Ved skrivelse af 11. oktober 1989 foreslog klageren indklagede, at indklagede udstedte saldokvittering mod betaling af 85.000 kr. I samme skrivelse meddelte klageren, at såfremt indklagede ikke havde accepteret dette tilbud inden 8 dage, ville hun standse afviklingen af lånet fra og med den 20. oktober 1989.
Ved skrivelse af 9. november 1989 opsagde indklagede klagerens engagement opgjort til 107.600 kr. til omgående indfrielse, idet indklagede havde erfaret, at klagerens lønindbetalinger til afdelingen udeblev.
Ved skrivelse af 15. maj 1990 tilbød indklagede klageren, at gælden kunne indfries ved indbetaling af 95.000 kr. inden udgangen af maj måned 1990. Ved skrivelse af 23. maj 1990 fra klagerens nye pengeinstitut til indklagede tilbød klageren til fuld og endelig afgørelse af engagementet med indklagede at betale 40.000 kr., hvilket indklagede ved skrivelse af 25. maj 1990 afslog.
Efter at klageren ved skrivelse af 19. juni 1990 tilbød at erlægge 50.000 kr. til endelig afgørelse af skyldforholdet, blev der den 16. august 1990 foretaget udlæg i klagerens arvepart efter klagerens moder, som var afgået ved døden den 8. august 1989. Gælden blev ved denne lejlighed opgjort til 90.580,49 kr.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udstede saldokvittering til klageren mod betaling af 50.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at en nærmere angivet medarbejder i indklagedes berørte afdeling har fungeret som hendes økonomiske rådgiver, og at han ikke protesterede, da hun ønskede at optage billånet. Ved den lejlighed oplyste han, at det alene var en formssag, at hun skulle stå som låntager og hendes daværende samlever som kautionist. Hun aftalte endvidere med medarbejderen, at denne skulle undersøge kautionistens kreditværdighed, hvilket dog ikke skete. Det har efterfølgende vist sig, at det har været formålsløst at retsforfølge ham. Hun har flere gange forsøgt at opnå en forligsmæssig løsning af problemet, hvilket indklagede har afslået.
Indklagede har anført, at man ydede det ønskede billån til klageren, på baggrund af at der var to personer til at dække udgifterne. Indklagede har afslået at acceptere klagerens forligsforslag, idet indklagede mener, at det er indklagedes opgave som pengeinstitut at foranledige alle bevilligede lån tilbagebetalt, hvis der er mulighed herfor. Under henvisning til klagerens gode årsløn har indklagede fastholdt sit krav om tilbagebetaling af gælden overfor klageren.
Ankenævnets bemærkninger:
Det findes ikke godtgjort, at klagerens hæftelse for lånet til indklagede ved lånets etablering var en formalitet. Ankenævnet har endvidere ikke mulighed for at tilpligte indklagede at tåle en akkordering af klagerens gæld til indklagede.
Som følge af det anførte
Den indgivne klage tages ikke til følge.