Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod betaling af parkeringsbøder udstedt i forbindelse med leje af bil.

Sagsnummer: 221/2006
Dato: 06-03-2007
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen, Sonny Kristoffersen, Poul Erik Tobiasen
Klageemne: Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Ledetekst: Indsigelse mod betaling af parkeringsbøder udstedt i forbindelse med leje af bil.
Indklagede: Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser imod en biludlejers opkrævning af betaling for to parkeringsbøder, som blev udstedt i forbindelse med klagerens leje af bil.

Sagens omstændigheder.

I tilknytning til klagerens engagement med indklagede er der udstedt et American Express kort.

I begyndelsen af april 2006 indgik klageren via Internettet en aftale om leje af en bil i London i dagene 23.-29. maj 2006. Klageren betalte straks billejen, som udgjorde 318,60 EUR.

Ved afhentningen af bilen den 23. maj 2006 anvendte klageren American Express kortet til betaling af et depositum til biludlejeren på 50 GBP. Af den lejeaftale, der blev indgået mellem klageren og biludlejeren i forbindelse med udleveringen af bilen, fremgår bl.a.:

"…

I understand that I will be responsible for the hire of the vehicle and any other charges which may be incurred as set out in the terms and conditions overleaf. I also understand that the Company has the right to charge any credit, debit, or charge card nominated by me in respect of such charges, and that excess mileage charges may apply.

14.

(a)

The Customer is liable for all penalties incurred during the rental period inclu-ding, but not restricted to, parking, clamping, bus lane and speeding fines, con-gestion and compound charges and in addition when the Company has to pro-vide the Customer's details to the authority levying such penalty, or it remainsunpaid the Customer shall also be charged no more than an amount equivalentto the actual cost of the penalty.

25.

The Customer acknowledges that the Company is entitled to charge any credit,charge or debit card nominated at the time the rental is effected for any charges dueto the Company pursuant to this agreement.

…"

Henholdsvis den 27. maj 2006 (lørdag) kl. 19.30 og den 28. maj 2006 kl. 8.53, hvor bilen henstod parkeret samme sted, blev der udstedt to parkeringsbøder med følgende begrundelse: "Parked in a disabled bay without a badge". Af bødeforelæggene fremgår i øvrigt bl.a.:

"…

AMOUNT OF PENALTY CHARGE NOTICE: £100.00

THE PENALTY CHARGE MUST BE PAID BEFORE THE END OF THE PERIOD OF 28 DAYS BEGINNING WITH THE DATE OF THIS NOTICE.

A REDUCED CHARGE OF £50.00 IS PAYABLE IF PAYMENT IS RECEIVED BEFORE THE END OF THE PERIOD OF 14 DAYS BEGINNING WITH THE DATE OF THIS NOTICE ('THE REDUCED CHARGE PERIOD').

IF PAYMENT IS NOT RECEIVED WITHIN THE REDUCED CHARGE PERIOD, THE FULL PENALTY CHARGE IS PAYABLE.

RepresentationsFormal representations can only be made on receipt of the Notice to Owner. If the City Council rejects those representations, an appeal can be made to an independent parking adjudicator.

You may however informally challenge the issue of the Penalty Charge Notice immediately by writing to Parking Services, City of Westminster, [postadresse], or by mail to [e-mailadresse]. Please include your full postal address and quote the Penalty Charge Notice number."

Klageren opdagede bødeforelæggene om morgenen den 29. maj 2006 (mandag), hvor bilen skulle tilbageleveres til biludlejeren.

Klageren har oplyst, at hun afleverede bilen med fuld tank til biludlejeren, og at depositumtransaktionen blev annulleret. Hun meddelte, at hun ville gøre indsigelse imod parkeringsbøderne, og biludlejeren fotokopierede bødeforelæggene og hendes blå EU-parkeringsskilt med henblik på at sende dette materiale til parkeringsmyndighederne med det samme, eller når udlejer som ejer af bilen automatisk ville få meddelelse om bøderne.

Den 30. maj 2006 sendte klageren pr. e-mail sin indsigelse til City of Westminster Parking Services og til en navngiven medarbejder, A, i City of Westminster Parking Services Contact Center, med dokumentation for parkeringen i form af digitale billeder af bilen på parkeringsstedet med blåt EU-parkeringsskilt anbragt i forruden. Af indsigelsen fremgår bl.a.:

"…

I arrived to a blue badge parking bay in Queensway, London at 02:10 pm on 27/05/2006.

I needed a parking bay until Monday morning, so it was very good to see the words on the sign: "Mon-Fri 8.30 am. - 6.30 pm. Maximum stay 4 hours. No return within 1 Hour."

Perfect - I understood from the sign that I was allowed to park in this bay until Monday morning.

I thought - this is too good to be true - therefore I (to be 200% sure) contacted a PARKING ATTENDANT. He looked at my blue badge and I asked: Can I park free and correct in this bay until Monday morning ? YES, YES, YES he answered (I think he did not understand, why I had doubts).

Monday morning when I returned to the hired car, I became very, very upset. Yes, it was shocking, there was 2 penalty charge notices????????

I at once tried to phone you. I had no success - I am sorry I did not understand all the information's the machine gave me.

I did not know what to do. I stopped a police car to ask.

The police officers told me to let the owner of the car take a copy of my blue badge and the 2 penalty charge notices (to document that I had my blue badge in the hired car in England) and send it all to you, then everything would be OK. I am sure I was annoying excited. The police men said several times: DO NOT WORRY - it is a great mistaken - you did correct - obvious you shall not pay.

…"

Ved e-mail af samme dato kvitterede City of Westminster Parking Services for indsigelsen, som ville blive behandlet "in date received order".

Ved e-mail af 1. juni 2006 meddelte A bl.a.:

"…

Don't worry if you don't hear anything for a while. As long as they get a communication within the 14 day reduced payment period (and this will count) the case is suspended until they reply."

Ved e-mail af 27. juni 2006 erindrede klageren biludlejeren om sagen og forespurgte, om kopien af hendes EU parkeringsskilt var sendt til myndighederne.

Klageren har oplyst, at biludlejeren ved e-mail af 7. juli 2006 forespurgte til hendes EU parkeringsskilt, og at hun ved e-mail af 10. juli 2006 på ny meddelte, at udlejningsfirmaet havde taget kopi heraf i forbindelse med afleveringen af bilen.

I begyndelsen af juli 2006 opkrævede City of Westminster Parking Services parkeringsbøderne hos biludlejeren. På den baggrund udstedte biludlejeren henholdsvis den 5. og 14. juli 2006 to fakturaer på hver 129,38 GBP vedrørende klagerens betaling herfor. Beløbene omfattede ud over bøderne på 2 x 100 GBP to administrationsgebyrer a 25 GBP og moms på 2 x 4,38 GBP.

Henholdsvis den 7. og 19. juli 2006 blev modværdien af de fakturerede beløb, svarende til 2.821,10 DKK, hævet på klagerens American Express konto. Klageren gjorde indsigelse imod hævningerne.

Indsigelsen blev undersøgt via PBS, der indhentede nærmere oplysninger hos biludlejeren. Som grundlag for hævningerne henviste denne til lejeaftalen, herunder navnlig de almindelige bestemmelser pkt. 14, myndighedernes opkrævning af parkeringsbøderne og de til klageren udstedte fakturaer.

På grundlag af biludlejerens dokumentation afviste indklagede ved skrivelse af 1. september 2006 klagerens indsigelser.

Parternes påstande.

Den 13. september 2006 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal tilbageføre hævningerne på i alt 2.821,10 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun rettidigt og på korrekt måde gjorde indsigelse imod parkeringsbøderne. På baggrund af indsigelsen blev opkrævningen suspenderet. Der skulle således intet betales, før der blev taget stilling til indsigelsen.

Biludlejeren blev informeret om indsigelsen og om, at bøderne ikke skulle betales, og det bør ikke komme hende til skade, hvis biludlejningsfirmaet desuagtet alligevel har betalt. Det er ikke nævnt i lejekontrakten, at biludlejningsfirmaet kan fakturere deres eventuelle fejl til hende.

Hos de engelske myndigheder har hun fået oplyst, at biludlejeren den 16. august 2006 med henvisning til suspensionen som følge af hendes klage anmodede om tilbagebetaling af bøderne, hvilket viser, at biludlejningsfirmaet er enig i, at betalingen af bøderne er sket ved en fejl.

Således som sagen står nu, er der intet beløb forfaldent til betaling, og der kan derfor ikke være og ikke blive noget bødebeløb, som biludlejningsfirmaet kan fakturere til hende, jf. lejekontraktens pkt. 14 modsætningsvis.

Biludlejningsfirmaet har misbrugt hendes kortoplysninger, og hun har ikke haft mulighed for at forhindre dette misbrug, hvorfor hævningerne bør tilbageføres. Hvis det ikke er muligt at afvise/tilbagetrække beløbene fra biludlejningsfirmaet, må indklagede erstatte de 2.821,10 kr., som uberettiget er blevet hævet på hendes konto.

Indklagede kan ikke gennemføre en betaling, når hun ikke skylder noget beløb og derfor ikke er forpligtet til at betale. Det er ikke tilstrækkeligt, at biludlejer har udstedt fakturaer, idet der også må kræves et berettiget grundlag for faktureringerne.

Hvis hun mod forventning ikke får medhold i sin klage over bøderne, vil disse på grund af hendes rettidige indsigelse højst kunne udgøre 2 x 50 GBP.

Indklagede har anført, at der ifølge den fremlagte dokumentation var tale om to parkeringsbøder, som udlejeren i henhold til lejekontraktens regler var berettiget til at hæve på klagerens American Express kort.

Indklagede har skønnet, at notaerne er korrekte. Indklagede kan kun lægge til grund, at parkeringsbøderne er betalt af udlejer. Man har ikke mulighed for at vurdere, om klageren hæfter for bøderne. En afgørelse af dette spørgsmål må ske mellem klageren og City of Westminster Parkering Services. Indklagede kan heller ikke tage stilling til, om myndighederne endnu ikke har behandlet indsigelserne vedrørende bøderne.

Indklagede har ikke begået nogen ansvarspådragende fejl.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

I henhold til lejekontrakten hæfter klageren for eventuelle parkeringsbøder i forbindelse med lejen af den omhandlede bil, hvilket klageren heller ikke har bestridt.

Ankenævnet finder, at biludlejeren på baggrund af de bødeopkrævninger, der blev sendt af City of Westminster Parking Services i begyndelsen af juli 2006, var berettiget til at betale bødebeløbene og viderefakturere disse til klageren. Det bemærkes herved, at det må antages, at biludlejningsfirmaet som ejer af bilen ville komme i misligholdelse i forhold til myndighederne ved at undlade at betale.

Ankenævnet finder således, at biludlejeren ikke bærer ansvaret for, at City of Westminster ifølge det under sagen oplyste om bl.a. suspension og maksimumsbetaling muligvis ikke var berettiget til at opkræve bøderne.

Ankenævnet finder endvidere, at biludlejeren efter pkt. 14a var berettiget til som sket at fakturere klageren 2x29,38 GBP vedrørende sine omkostninger i forbindelse med fremsendelse af oplysninger til City of Westminster Parking Services. Ankenævnet tager derfor indklagedes påstand om frifindelse til følge.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.