Afgørelse

Indsigelse om uansvarlig långivning

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelse mod Nordea Banks långivning til ham.

Sagens omstændigheder

Klageren, der er født i 1939, er kunde i Nordea Bank. Klageren ejer en ejendom, hvor han har bopæl, og et sommerhus.

I 2006 blev der i bopælsejendommen optaget et afdragsfrit rentetilpasningslån på 960.000 kr.

I 2008 blev der i sommerhuset optaget et afdragsfrit rentetilpasningslån på 672.000 kr.

På et møde med klageren den 24. marts 2011 tilbød banken et prioritetslån på 200.000 kr. med sikkerhed i sommerhuset. Klageren underskrev i den forbindelse en erklæring vedrørende rådgivning om lån med sikkerhed i fast ejendom. Heraf fremgår blandt andet, at klagerens årlige indkomst var 146.472 kr. I øvrigt fremgår blandt andet:

”…

Begrundelse for valget af lånet i lyset af min økonomi:
Nedsparingslån. Skal kun bruges inden for de næste 1-2 år, så jeg stadig kan få tingene til at løbe rundt. Herefter er aftalen, at [sommerhuset] sælges til børn eller andre.

…”

Af bankens referat fra mødet fremgår blandt andet, at klageren havde ønsket at få afklaret, om det var muligt at ”låne et beløb, så du har lidt mere til dig selv de næste 2 års tid”. Klageren ønskede således at låne ”lidt mere” i sommerhuset, indtil hans børn kunne overtage det.

Den 15. april 2011 underskrev klageren en aftale med banken om et prioritetslån på 200.000 kr. med pant i sommerhuset.

Nordea Bank har oplyst, at klagerens engagement med banken efter optagelsen af prioritetslånet udgjorde i alt 465.000 kr.

Banken har videre anført, at man i 2012 afslog at bevilge klageren yderligere lån. I den forbindelse blev bopælsejendommen og sommerhuset vurderet af Nordea Kredit til henholdsvis 1,1 mio. kr. og 1,4 mio. kr.

Ved brev af 3. september 2013 gjorde klageren indsigelse om, at bankens rådgivning i forbindelse med bevillingen af prioritetslånet havde været mangelfuld.

Ved brev af 18. september 2013 afviste banken indsigelsen og anførte, at klageren var blevet rådgivet korrekt.

Parternes påstande

Den 8. oktober 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal frafalde renter på prioritetslånet og nedsætte restgælden.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at bankens rådgivning i forbindelse med låneoptagelsen var mangelfuld og at lånebevillingen var uansvarlig.

Banken burde have udarbejdet et budget. I så fald havde det været klart, at hans økonomi ikke kunne rumme et yderligere lån. Hans årsindtægt var på ca. 125.000 kr. Renteudgifterne på realkreditlånene udgjorde ca. 80.000 kr. om året. Ved optagelsen af prioritetslånet blev hans i forvejen beskedne rådighedsbeløb endnu lavere.

Han fik oplyst, at låneoptagelsen ville medføre, at der blev rettet op på hans økonomi. Det anførte i bankens referat om, at lånet blev etableret for, at han kunne ”få lidt mere til sig selv”, er alene bankens medarbejders udlægning af det i erklæringen anførte om, at låneoptagelsen skete ”for at få tingene til at løbe rundt”.

Det bestrides, at han som anført af banken skulle have indvilget i at sælge sommerhuset. Banken var klar over, at han kun ville sælge sommerhuset til sine børn, og at der ikke forelå nogen aktuel aftale herom. Et eventuelt salg til børnene ville ikke indbringe et overskydende provenu til ham. Der var således reelt kun en beskeden friværdi i sommerhuset.

Han havde tiltro til, at banken vidste bedst.

Hovedparten af lånet blev anvendt til at dække et allerede eksisterende underskud. Underskuddet kunne have været undgået, hvis banken havde opfyldt sin pligt til at rådgive ham om tilrettelæggelse af økonomien, udarbejdelse af budget m.v. I så fald kunne der i tide have været rettet op på hans økonomi, således at han ikke ville blive nødsaget til eventuelt at sælge ejendommene.

Nordea Bank har anført, at prioritetslånet blev bevilget på baggrund af friværdien i klagerens to ejendomme. Klageren var bekendt med, at han med lånet fik et beregnet negativt rådighedsbeløb, og at det ville blive nødvendigt at sælge sommerhuset i løbet af et til to år. Oplysningerne om klagerens indtægtsforhold er baseret på klagerens egne oplysninger. Banken bærer ikke ansvaret for, om sommerhuset kan sælges til klagerens børn.

Klageren måtte også uden prioritetslånet forvente at skulle sælge en af sine ejendomme. Lånet medvirkede til en udskydelse af salgstidspunktet. Klageren har fået gavn af både formueaktivet (sommerhuset) og den deri opsparede friværdi på samme tid.

Klageren har ikke lidt noget tab. Klagerens gæld kan dækkes af friværdien i ejendommene.

Banken har ikke begået fejl eller forsømmelser. Ankenævnet kan ikke pålægge banken at yde henstand, og der foreligger ikke omstændigheder, som kan begrunde, at klageren skal frigøres helt eller delvist fra sin gæld til banken.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder ikke, at der foreligger omstændigheder, der kan begrunde, at Nordea Bank skal frafalde hverken renter eller restgælden på klagerens prioritetslån i banken, hverken helt eller delvist.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.