Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om pengeinstituts betingelser for at ekspedere omprioritering.

Sagsnummer: 549/1994
Dato: 23-08-1995
Ankenævn: Niels Waage, Peter Stig Hansen, Ole Just, Lars Pedersen, Ole Simonsen
Klageemne: Realkreditbelåning - ekspeditionstid
Ledetekst: Spørgsmål om pengeinstituts betingelser for at ekspedere omprioritering.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Klageren solgte pr. 1. december 1993 en udlejningsejendom.

Indklagede modtog den 5. oktober 1993 fra den medvirkende ejendomsmægler lånetilbud fra Realkredit Danmark vedrørende et ejerskiftelån på 433.000 kr.

Indklagede har oplyst, at man den 14. oktober 1993 drøftede omprioritering med klageren, og at indklagede betingede ekspedition af sagen af, at klageren bragte forhold omkring salget af sælgerpantebrev, restancer i Grundejernes Investeringsfond og terminsrestance til Realkredit Danmark i orden, ligesom indklagede krævede transport i provenuet fra kreditforeningslånet. Indklagede havde til sikkerhed for et engagement med klageren håndpant i et ejerpantebrev med pant i ejendommen.

Den 17. november 1993 modtog indklagede overførselsanmodning fra andet pengeinstitut vedrørende overførsel af klagerens pensionskonti samt to almindelige indlånskonti.

Indklagede har oplyst, at man den 14. januar 1994, hvor sagen fortsat beroede på klagerens opfyldelse af indklagedes betingelser for at ekspedere sagen, kontaktede klagerens advokat telefonisk herom. Indklagede gav i denne forbindelse tilsagn om at ekspedere omprioriteringen herunder betale restance til kreditforeningen, når der fra advokaten forelå endelig opgørelse vedrørende salget af ejendommen, og mod at indklagede fik transport i provenuet fra kreditforeningslånet.

Som følge af misligholdelse opsagde indklagede den 25. februar 1994 klagerens engagement.

I skrivelse af 8. februar 1994 meddelte Realkredit Danmarks inkassoadvokat klageren, at terminsrestancen pr. 11. december 1993 på i alt 12.790,80 kr. var overgivet til inkasso. Ved skrivelse af 15. sm. anmodede advokaten fogedretten om foretagelse af udlæg.

Efter at indklagede den 25. februar 1994 fra klagerens advokat havde modtaget opgørelse af ejendomshandlen, aftalte indklagede den 3. marts 1994 med advokaten, at denne skulle indhente underskrifter på kreditforeningspantebrev og fuldmagt gennem klagerens nye pengeinstitut. Pantebrevet sendtes herefter til tinglysning den 17. marts 1994.

Den 11. og 22. marts 1994 betalte indklagede terminsrestancer til Realkredit Danmark, hvorefter kreditforeningslånet udbetaltes den 25. sm. Nettoprovenuet efter indfrielse af eksisterende lån til Realkredit Danmark var ca. 70.000 kr., som indklagede indsatte på den til brug for sagen oprettede omprioriteringskonto. Indklagede fremsendte herefter samme dag 56.442,49 kr. til Alm. Brand Bank til indfrielse af et pantebrev med pant i den solgte ejendom.

Den 13. maj 1994 modtog indklagede fra klagerens advokat 36.810,12 kr., der udgjorde klagerens overskud ved salget af ejendommen. Af en opgørelse fremgår, at der bl.a. var betalt 5.097,47 kr. i terminsydelser pr. 11. december 1993 og 11. marts 1994 inkl. inkassoomkostninger.

Den 21. juni 1994 opgjorde indklagede omprioriteringskontoen. Overskuddet herved, 15.078,38 kr., overførtes til klagerens udlån.

Ved skrivelse af 15. august 1994 meddelte indklagedes inkassoadvokat, at indklagedes krav mod klageren var overgivet til inkasso. Kravet udgjorde ca. 35.000 kr.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 19.198,20 kr. med tillæg af renter. Beløbet udgør terminsydelser til Realkredit Danmark pr. 1. marts 1994 på 12.790,80 kr., inkassoomkostninger 4.102,85 kr., ekstra halv tinglysningsafgift 350,00 kr., samt termin til Alm. Brand Bank 1.954,55 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Ankenævnets sekretariat meddelte ved skrivelse af 30. marts 1995 klageren, at man ikke fandt Ankenævnet kompetent til at behandle klagen, da klageren måtte anses som erhvervsdrivende, idet sagen drejede sig om indklagedes ekspedition af en omprioritering i forbindelse med salg af en udlejningsejendom.

Klageren har herefter oplyst, at ejendommen indeholdt 3 lejligheder, hvoraf klageren selv beboede den ene, og at ejendommens salgspris var 575.000 kr.

Ankenævnet har herefter ikke fundet, at klageren kan betragtes som erhvervsdrivende og har derfor besluttet at realitetsbehandle klagen.

Klageren har anført, at han i oktober 1993 underskrev de nødvendige dokumenter vedrørende omprioriteringen hos indklagede, således at lånet fra Realkredit Danmark kunne hjemtages. Først i februar 1994 blev han gjort opmærksom på, at kreditforeningspantebrevet ikke var underskrevet og skulle underskrives gennem hans nye pengeinstitut. Han er herved blevet påført de yderligere udgifter, som er indeholdt i den nedlagte påstand.

Indklagede har anført, at klageren ikke opfyldte indklagedes betingelser for at forestå omprioriteringen. Dette er årsagen til, at omprioriteringssagen trak ud fra oktober 1993 til marts 1994 og kan derfor alene tilskrives klagerens forhold. Fra marts 1994 blev sagen ekspederet på sædvanlig vis og indenfor sædvanlige tidsfrister. Da omprioriteringssagen pr. 1. marts 1994 på grund af klagerens forhold endnu ikke var påbegyndt, hæftede klageren for terminsydelser på eksisterende lån. Klageren har dog ikke herved lidt noget tab, idet køber må være forpligtet til at refundere klageren ydelsen over refusionsopgørelse.

Ankenævnets bemærkninger:

Det lægges til grund, at der ikke blev indgået nogen endelig aftale om, at indklagede skulle bistå klageren med omprioriteringen før 3. marts 1994. Ankenævnet finder herefter ikke, at indklagede har noget ansvar for, at det gamle realkreditlån ikke var indfriet forinden.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.