Morarente ved manglende indfrielse af kassekredit.
| Sagsnummer: | 60/1989 |
| Dato: | 06-06-1989 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Mogens Hvelplund, Arnold Kjær Larsen, Kirsten Nielsen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Kassekredit - overtræksrente
|
| Ledetekst: | Morarente ved manglende indfrielse af kassekredit. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 23. marts 1987 underskrev klageren en kassekreditkontrakt med indklagede vedrørende en kredit på 30.000 kr. Det var i kassekreditkontrakten anført, at kreditten skulle indfries senest den 1. marts 1988, med mindre der blev truffet aftale om forlængelse. På kontraktens forside var endvidere anført, at rente og provision af kreditten til enhver blev fastsat af indklagede og debiteret kontoen. Rente- og provisionssatserne udgjorde ved oprettelsen henholdsvis 11% p.a. og 3% beregnet kvartalsvis af max/højeste debet. I de almindelige lånebetingelsers pkt. 12 om misligholdelse m.v. hedder det bl.a.: "Som følge af misligholdelsen ..... ligesom der beregnes morarenter af forfaldne ikke betalte ydelser efter sparekassens regler herom." Under lånebetingelsernes pkt. 19 var det anført, at låntager i øvrigt var bekendt med indholdet af indklagedes almindelige forretningsbetingelser.
Af indklagedes almindelige forretningsbetingelsers pkt. 4 fremgår bl.a.: ".... fastsætter til enhver tid de betingelser og satser, der gælder vedrørende rente, validering, provisioner og gebyrer. De nævnte betingelser og satser kan til enhver tid ændres af .... uden varsel .......". Ifølge de almindelige forretningsbetingelsers pkt. 5 kan indklagede bl.a. kræve "en af (indklagede) fastsat overtræksrente, provision eller morarente, såfremt en konto kommer i overtræk eller i restance eller udnyttes i strid med indgåede aftaler med (indklagede)."
Den 23. september 1988 blev klageren af indklagede sagsøgt til betaling af 40.800,94 kr. med tillæg af renter 19% p.a. fra den 27. juni 1988. Under det første retsmøde i sagen den 28. november 1988 påstod klageren frifindelse, og på hendes begæring er sagen af retten udsat med henblik på indbringelse for Ankenævnet, jf. retsplejelovens § 361.
Klageren har for Ankenævnet nedlagt påstand om, at den af indklagede under retssagen krævede rente nedsættes til indklagedes sædvanlige rente for den pågældende kontotype.
Indklagede har for Ankenævnet nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at der ikke mellem parterne er indgået aftale om, at der kan debiteres en højere rente end den sædvanlige, og at debitering af en sådan forhøjet rente i øvrigt ikke er i overensstemmelse med god pengeinstitutskik. Klageren har på intet tidspunkt været i overtræk eller restance vedrørende kreditten og har ikke udnyttet denne i strid med indgåede aftaler. Der har således ikke foreligget nogen form for misligholdelse på det tidspunkt, hvor indklagede opsagde kreditten.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at kreditten blev misligholdt i december 1987. Efter indholdet af kontrakten forfaldt hele gælden til indfrielse den 1. marts 1988, og der er ikke indgået aftale om forlængelse. Det fremgår endvidere af kontraktens forside og af indklagedes almindelige forretningsbetingelser, at indklagede er berettiget til at ændre renteog provisionssatserne og i tilfælde af misligholdelse er berettiget til at forlange en særlig morarente eller overrente. Den i stævningen krævede forhøjede rente er ikke beregnet fra datoen for udløbet af kreditten, men først fra den 27. juni 1988, på hvilken dato sagen blev overgivet til inkasso.
Ankenævnets bemærkninger:
Ifølge kassekreditkontrakten skulle kreditten senest indfries den 1. marts 1988, med mindre der blev truffet aftale om forlængelse. Da det efter det oplyste må lægges til grund, at sådan aftale ikke er truffet, har hele gælden været forfalden til betaling fra den 1. marts 1988. Ved den citerede bestemmelse i pkt. 12 i de almindelige lånebetingelser, jf. også pkt. 5 i de almindelige forretningsbetingelser, hvortil der henvises i lånebetingelserne, findes indklagede på gyldig måde at have betinget sig ret til i tilfælde af forsinket betaling at kræve en morarente, der overstiger kreditrenten (summen af rente og Provision). Herefter, og da den af indklagede fastsatte morarente ikke kan anses for urimelig, tages klagen ikke til følge.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.