Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Størrelse af overtræksrente.

Sagsnummer: 290 /1993
Dato: 20-12-1993
Ankenævn: Peter Blok, Bjørn Bogason, Niels Busk, Allan Pedersen, Lars Pedersen
Klageemne: Rente - overtræk
Ledetekst: Størrelse af overtræksrente.
Indklagede:
Øvrige oplysninger: IF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Den 11. juni 1992 overgav indklagede et krav på ca. 20.000 kr. mod klageren til retslig inkasso. Kravet vedrørte et overtræk på en indlånskonto.

Overtrækket var opstået hovedsageligt som følge af overførsel af betalinger til et lån, som var ydet klageren af indklagede i januar 1991. Lånet var blevet opsagt i december 1991 og var i maj 1992 blevet indfriet ved realisation af pant stillet af klagerens far.

Indklagedes advokat indgav den 4. november 1992 stævning til retten i Gentofte med påstand om, at klageren skulle betale 21.187,90 kr. med rente fra 1. september 1992 svarende til indklagedes til enhver tid gældende rente- og provisionssats p.t. 25% p.a. Sagen er af retten udsat på forelæggelse for Ankenævnet.

Klageren har for Ankenævnet nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte den påståede rente på 25% p.a.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

I indklagedes "Almindelige forretningsbetingelser for privatkunder" er anført:

"7. Overtræksrente og rykkergebyr m.v.

Hvis et udlån kommer i restance, en konto overtrækkes eller udnyttes i strid med aftalen, kan banken kræve en forhøjet rente af restancen eller overtrækket, gebyr for udsendelse af rykkerbreve, samt at få dækket bankens udgifter ved juridisk bistand til inkassation m.v."

Klageren har til støtte for påstanden anført, at han anerkender at skulle betale det påstævnede beløb med en rente på 16,25% p.a. svarende til renten på det lån, der blev ydet ham i januar 1991.

Indklagede har anført, at det ved etableringen af lånet blev aftalt, at løbende renter skulle hæves på klagerens indlånskonto.

Klageren måtte derfor være klar over, at han var forpligtet til at sørge for, at der på denne var tilstrækkelige midler hertil. Klageren har ved overtrækket opnået et til dette svarende ubevilget lån, som indklagede må kunne kræve forrentet på de for overtræk af indlånskonti gældende rentebetingelser. Dette har hjemmel i indklagedes almindelige forretningsbetingelser og i kutyme. Den krævede rente er ikke urimelig. Renten for bevilgede overtræk på indlånskonti er p.t. 19,75% p.a.

Ankenævnets bemærkninger:

Indklagede må såvel efter almindelige regler som efter sine almindelige forretningsbetingelser være berettiget til at forlange, at ubevilgede overtræk af indlånskonti forrentes med en rente, der er højere end sædvanlig udlånsrente.

Medlemmerne Peter Blok, Niels Busk og Lars Pedersen udtaler herefter:

Vi finder imidlertid, at den krævede rente på p.t. 25% p.a. må anses for urimelig høj. Renten på p.t. 19,75% p.a. for bevilgede overtræk på indlånskonti er på baggrund af det gældende almindelige renteniveau i sig selv så høj, at indklagede kun bør kunne forlange et mindre tillæg hertil ved ubevilgede overtræk, hvilket tillæg passende kan fastsættes til 2%.

Medlemmerne Bjørn Bogason og Allan Pedersen udtaler:

Når bl.a. henses til, at renten af bevilgede overtræk på indlånskonti p.t. er 19,75% p.a., finder vi ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse den rente på p.t. 25% p.a., der kræves for ubevilgede overtræk, for urimelig. Vi stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf


Indklagede bør nedsætte den rente, der kræves af klagerens gæld, til p.t. 21,75% p.a. og bør omregne restgælden i overensstemmelse hermed. Klagegebyret tilbagebetales klageren.