Realkreditbelåning, kurssikring.
| Sagsnummer: | 478/1994 |
| Dato: | 31-01-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen, Søren Stagis, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - kurssikring
|
| Ledetekst: | Realkreditbelåning, kurssikring. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klagerne rettede i november 1993 henvendelse til indklagedes Solrød afdeling med henblik på en omprioritering af deres faste ejendom. Indklagede indhentede fra BRF Kredit et lånetilbud på et kontantlån på 580.000 kr. baseret på 6% obligationer. Den 21. januar 1994 underskrev klagerne dokumenter i forbindelse med omprioriteringen. Indklagedes medarbejder rådgav i denne forbindelse klagerne vedrørende kurssikring af lånet.
Af sagen fremgår, at klagerne i marts og april måned henvendte sig til indklagede for at drøfte kurssikring af lånet. Kurssikring blev heller ikke foretaget ved disse lejligheder.
Lånet blev effektueret den 28. juni 1994 på basis af 7% obligationer. Indklagede har oplyst, at ændringen fra 6% til 7% obligationer var begrundet i den rentestigning, der var sket siden udstedelsen af lånetilbudet. Som følge heraf havde kreditforeningerne åbnet nye låneserier med højere kuponrente for derved at nedbringe den bagvedliggende obligationsgæld på kontantlån.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde dem en kompensation.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at de i hele forløbet over for indklagedes medarbejder påpegede, at de ikke havde tilstrækkelig indsigt i omprioriteringsforhold. Medarbejderen burde allerede i januar 1994 have rådgivet dem til at kurssikre eller hjemtage lånet straks frem for at spekulere i yderligere rentefald. Også efterfølgende i marts og april 1994 burde indklagede have rådgivet til at effektuere lånet eller kurssikre. Som følge af, at lånet først blev hjemtaget ultimo juni 1994 har de lidt et tab set i forhold til, at lånet var blevet effektueret eller kurssikre i januar 1994. Hertil kommer, at de ikke blev gjort bekendt med ændringen fra 6% til 7% obligationer.
Indklagede har anført, at klagerne blev orienteret om muligheden for kurssikring og selv traf beslutning om ikke at kurssikre. I forbindelse med rådgivningen orienterede indklagedes medarbejder på sædvanlig vis om generelle forventninger til kursudviklingen. Indklagede har ikke pådraget sig erstatningsansvar i denne forbindelse. Klagerne måtte indse, at indklagedes tilkendegivelser alene indebar en forudsigelse om de fremtidige renteforhold baseret på foreliggende oplysninger, og at der ikke heri lå nogen sikkerhed for den senere udvikling. Det efterfølgende kursfald set i forhold til januar 1994 var overraskende for hele markedet. Faldet var ikke begrundet i reelle økonomiske faktorer, men snarere i markedets psykologiske forhold med udspring i det amerikanske marked. Ændringen fra 6% til 7% obligationer har medført en økonomisk fordel for klagerne, idet obligationsrestgælden blev formindsket med ca. 55.000 kr., hvortil kommer, at lånet ved en senere omlægning ved fornyet rentefald har en lavere obligationsgæld.
Ankenævnets bemærkninger:
Det er ubestridt, at indklagede orienterede klagerne om muligheden for at foretage kurssikring af det nye lån. Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagedes medarbejder begik ansvarspådragende fejl i forbindelse med sin rådgivning af klagerne vedrørende spørgsmålet om kurssikring. Det bemærkes herved, at klagerne måtte indse, at indklagedes forventninger til kursudviklingen kunne vise sig ikke at holde stik, og at de derfor selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen for denne.
Det må lægges til grund, at det var til fordel for klagerne, at lånet blev baseret på 7% obligationer i stedet for 6% obligationer.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.