Aktieselskab under stiftelse, kaution.
| Sagsnummer: | 319 /1990 |
| Dato: | 18-03-1991 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
|
| Ledetekst: | Aktieselskab under stiftelse, kaution. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 11. februar 1988 underskrev klageren som selvskyldnerkautionist et sikkerhedsstillelsesdokument, hvorefter han sammen med sin daværende arbejdsgiver som selvskyldnerkautionist stillede sikkerhed for et angivet aktieselskab u/stiftelse's forpligtelser over for indklagede. Klageren og dennes ægtefælle deponerede endvidere til sikkerhed et ejerpantebrev på 250.000 kr. med pant i deres private villa.
Ved kreditaftale af 17. februar 1988 ydede indklagedes Holbæk afdeling en kassekredit med maksimum på 250.000 kr. til det omhandlede selskab u/stiftelse, på hvis vegne kontrakten blev underskrevet af arbejdsgiveren.
Ved skrivelse af 16. september 1988 til klageren meddeltes, at den til selskabets bevilligede kassekredit var i overtræk, og klageren opfordredes til at søge overtrækket inddækket. Ved skrivelse af 22. november 1988 til klageren meddelte indklagede, at man havde set sig nødsaget sig til at opsige selskabets kassekredit, hvorfor klageren opfordredes til at kontakte indklagede for at aftale afviklingsaftale. Indklagede rykkede herfor i skrivelse af 20. december 1988.
Det fremgår af sagen, at det omhandlede aktieselskab aldrig er blevet stiftet. Ifølge indklagede blev det oplyst, at klageren og dennes daværende arbejdsgiver skulle være selskabets stiftere, klageren med 75.000 kr. af aktiekapitalen på 300.000 kr., og at klageren skulle stå for den daglige drift i selskabet. Af et udkast til en friholdelseserklæring fremgår, at klageren af arbejdsgiveren skulle friholdes "..... for det ansvar, der påhviler en stifter, indtil selskabet er registreret."
Efter ved sin advokat at have korresponderet med indklagede har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at han ikke hæfter som selvskyldnerkautionist i henhold til sikkerhedsstillelsesdokumentet af 11. februar 1988, ligesom indklagede bør tilpligtes at udlevere ejerpantebrevet på 250.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand principalt om afvisning, subsidiært om frifindelse.
Klageren, der bestrider, at klagen bør afvises under henvisning til, at den ikke angår et privat kundeforhold, har til støtte for påstanden anført, at der mellem ham og hans daværende arbejdsgiver i slutningen af 1987 blev truffet aftale om, at der skulle stiftes et aktieselskab, som klageren skulle være medejer af. Han var af sin arbejdsgiver gjort bekendt med, at indklagede som betingelse for ydelse af kassekreditten stillede krav om, at klageren skulle hæfte som selvskyldnerkautionist samt stille et ejerpantebrev til sikkerhed. Som følge af klagerens forestående ferie blev dokumenterne underskrevet i stor hast i afdelingen. Der var tale om en "skrankeekspedition", og den medarbejder, der ellers forestod sagen, var ikke til stede. Klageren har aldrig over for indklagede givet tilsagn om, at arbejdsgiveren kunne disponere over midler i henhold til den bevilligede kassekredit. Klageren gør gældende, at hans forudsætning for at meddele kaution og pant er bristet, idet det omhandlede selskab aldrig blev stiftet, hvilken forudsætning indklagede var bekendt med. Indklagede måtte endvidere være klar over, at arbejdsgiveren ikke alene kunne tegne selskabet u/stiftelse. Indklagede har således i tillid til oplysninger fra arbejdsgiveren etableret en kassekredit til et selskab, som skulle have været stiftet, men som aldrig blev stiftet. Indklagede burde have sikret sig, at det pågældende selskab rent faktisk var stiftet.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at efter det for indklagede oplyste skulle klageren erhverve en del af aktiekapitalen i det omhandlede selskab samt stå for den daglige drift. En sikkerhedsstillelse, hvor en klager skal være eller er indehaver af en større del af et selskabets kapital, må anses for at falde uden for begrebet privatkundeforhold.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at klagerens hæftelse i forhold til indklagede ikke var betinget af, at selskabet rent faktisk blev etableret. Indklagede kan ikke pålægges risikoen for, at selskabet aldrig blev behørigt stiftet. Klageren burde i forbindelse med meddelse af sikkerhedsstillelsen have oplyst indklagede om, at der ikke måtte foretages træk på kassekreditten af den anden af stifterne uden samtykke fra klageren.
Ankenævnets bemærkninger:
Klagerens kaution og håndpantsætning af ejerpantebrev blev afgivet til sikkerhed for et aktieselskab under stiftelse, og det må lægges til grund, at baggrunden for sikkerhedsstillelsen var, at det var hensigten og blev oplyst over for indklagede, at klageren skulle være indehaver af en væsentlig del af selskabets aktiekapital og være ledende medarbejder i dette. Klagen findes herefter ikke at angå et privat kundeforhold eller at kunne sidestilles med en klage vedrørende et sådant, og Ankenævnet afviser derfor klagen i medfør af vedtægternes § 2, stk. 2 og 3.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.