Realisation af håndpant. Passivitet.
| Sagsnummer: | 193/1991 |
| Dato: | 30-12-1991 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Søren Geckler, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Udlån - udlandslån/valutalån
|
| Ledetekst: | Realisation af håndpant. Passivitet. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I forbindelse med, at klageren ønskede at vende hjem til Danmark fra udlandet, rettede han i april 1980 henvendelse til indklagedes Nørreport afdeling, hvor hans kassekredit førtes, og anmodede afdelingen om at yde ham en yderligere kredit på 430.000 kr. til køb af en ejendom i Danmark. Ved skrivelse af 7. maj 1980 meddelte indklagede klageren, at man ikke var indstillet på at yde ham yderligere kredit, da de af klageren til sikkerhed for hans engagement håndpantsatte værdipapirer alene udgjorde 1.336.000 kr. Afdelingen meddelte, at man derimod var villig til at omlægge 5-600.000 kr. af engagementet til valutalån i CHF. I juni 1980 optog klageren herefter et udlandslån på 179.000 CHF. I juni 1981 omlagdes lånet til yen, og i december 1981 omlagdes lånet på ny til CHF.
Den 19. november 1982 håndpantsattes de til sikkerhed for klagerens engagement håndpantsatte effekter sekundært til Hillerød kommune til sikring af et skattekrav.
Ved skrivelse af 17. december 1982 til klageren meddelte afdelingen, at man forlangte engagementet nedbragt, således at lånet i CHF blev omlagt til en kronekredit, som herefter skulle nedbringes med ethvert afkast af de deponerede effekter. Derudover skulle engagementet nedbringes med ca. 95.000 kr. fra en selvpensioneringskonto, der kom til udbetaling den 29. december 1982.
Den 7. juni 1983 blev valutalånet indfriet, og ved indklagedes skrivelse af 6. juli 1983 til klageren anmodedes denne om skriftligt at tiltræde en tidligere mundtlig indgået aftale om, at 145.000 kr. af klagerens kreditforeningsobligationer realiseredes, og at provenuet heraf fortrinsvis anvendtes til indfrielse af klagerens skattegæld, mens restbeløbet blev afskrevet på kreditten, der herefter udviste en saldo på 668.792,06 kr. Klageren tiltrådte dette ved påtegning af skrivelsen. Kreditten blev i november 1983 indfriet ved afhændelse af værdipapirer, og de resterende effekter blev overført til et åbent depot i klagerens navn.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre ham det tab, han har lidt som følge af, at indklagede har realiseret hans værdipapirer til underkurs og foretaget andre tabsvoldende dispositioner. Klageren har opgjort tabet til 1.899.405,19 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede har realiseret værdipapirbeholdningen til underkurs, og at han og hans ægtefælle er blevet tvunget til at tiltræde handlerne, idet indklagede oplyste, at deres underskrifter reelt var uden betydning. Klageren har endvidere anført, at han i forbindelse med salg af sin revisorvirksomhed i Danmark i henhold til den indgåede købekontrakt har fået udbetalt 800.000 kr. af køber, hvilket beløb er indgået på klagerens konto hos indklagede. Denne har imidlertid anført, at der alene er indbetalt 400.000 kr., og klageren anmoder derfor indklagede om at oplyse, hvor det resterende beløb findes. Indklagede har endvidere i udlandslånets løbetid uden hans accept omlagt lånet til andre valutaer, og indklagede har afvist at oplyse, til hvilken kurs lånet er indfriet.
Indklagede har anført, at klageren ved omlægningen af udenlandslånet opnåede en rentebesparelse på 82.184 kr. Klageren har tiltrådt afhændelsen af værdipapirer til indfrielse af skatterestancen til Hillerød kommune, og klageren har ligeledes accepteret, at de af depotet flydende indtægter anvendtes til nedbringelse af kassekreditten, samt accepteret realisationen af værdipapirer til den endelige indfrielse af kassekreditten. Indklagede bestrider, at køberen af klagerens revisorvirksomhed skulle have indbetalt 800.000 kr. på klagerens konto. Det har ikke været muligt for indklagede at fremskaffe dokumentation for afregningskurserne på de realiserede værdipapirer, idet afregningsbilag kun gemmes i 5 år. Klageren har endvidere ved først at rette henvendelse ca. 8 år efter indfrielsen af engagementet ved passivitet fortabt muligheden for at gøre indsigelse mod behandlingen af engagementet, idet klageren på intet tidligere tidspunkt har bestridt de indgåede aftaler.
Ankenævnets bemærkninger:
Klagerens lån hos indklagede blev endeligt indfriet i november 1983. Det må lægges til grund, at klageren ikke i denne forbindelse eller i øvrigt forud for denne klagesag over for indklagede har gjort indsigelse mod afviklingen af engagementet eller mod indklagedes dispositioner og opgørelse i øvrigt. Klageren findes herefter som følge af passivitet at have mistet sin ret til at gøre sådanne indsigelser gældende, og klagen kan allerede af denne grund ikke tages til følge.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.