Utilstrækkelig ydelse.
| Sagsnummer: | 353/1993 |
| Dato: | 31-01-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Søren Geckler, Allan Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Udlån - løbetid
|
| Ledetekst: | Utilstrækkelig ydelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Ved gældsbrev af 17. marts 1988 ydede en sparekasse, der nu er fusioneret med indklagede, klagerne et boliglån på 45.000 kr. Ifølge gældsbrevet skulle lånet afvikles med en månedlig ydelse på 730 kr., første gang den 29. februar 1988. Løbetiden var oplyst til syv år. Det anføres endvidere, at "Restgælden forfalder til indfrielse senest den 28. februar 1995".
I gældsbrevet er endvidere anført:
"Rente og provision
Nyt lån forrentes fra udbetalingsdagen ... med sparekassens til enhver tid fastsatte rente- og provisionssats.
Ændring af ydelse
Ved renteændringer er sparekassen berettiget til - men ikke forpligtet til - at ændre ydelsen, således at løbetiden fastholdes."
Af årsopgørelser fremsendt til klagerne fremgår, at lånets restgæld har været således:
31. december 1988 43.508,94 kr.
31. december 1989 41.319,14 kr.
31. december 1990 39.306,51 kr.
31. december 1991 36.845,53 kr.
31. december 1992 34.239,26 kr.
Ydelserne har uændret været 730 kr. om måneden eller årligt 8.760 kr.
I forbindelse med udfyldelse af selvangivelse for 1992 rettede klagerne henvendelse til indklagede, idet de anførte, at de forventede, at lånet som anført i lånedokumentet ville være afviklet den 28. februar 1995.
Indklagede har foretaget beregninger, hvoraf fremgår, at lånet med den fastsatte ydelse på 730 kr. og en fast rente på 15% p.a. som på stiftelsestidspunktet ville have en løbetid på ni år og syv måneder; såfremt lånet skulle afvikles over syv år, skulle den månedlige ydelse have været 864 kr.
Af kontooversigter fremgår, at lånets rente har været følgende:
1989 | 17,5% |
23. marts 1990 | 17,250% |
2. maj 1990 | 17% |
27. juni 1990 | 16,5% |
2. april 1991 | 18,115% |
10. april 1991 | 17,832% |
29. maj 1991 | 17,549% |
21. august 1991 | 18,398% |
23. oktober 1991 | 17,832% |
erne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at lånet er afviklet ved månedlig betaling af 730 kr. til og med 1. februar 1995, dog med regulering som følge af renteændringer.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at de blev stillet i udsigt, at lånet ville være indfriet efter syv år med en månedlig ydelse på 730 kr., der dog kunne ændres, såfremt der skete renteændringer. Indklagede har ikke i lånets løbetid ændret den månedlige ydelse, og klagerne har senest i 1992 i forbindelse med andre engagementer med indklagede drøftet lånet og givet udtryk for, at de anså lånet for indfriet i foråret 1995, uden at indklagede protesterede herimod. Klagerne bestrider, at det på stiftelsestidspunktet blev aftalt, at lånets ydelse i begyndelsen skulle være mindre end påkrævet for at afvikle lånet inden for den stipulerede løbetid, og at ydelsen senere skulle genforhandles. Indklagede har endvidere ikke oplyst klagerne om eventuelle renteændringer. Klagerne har lidt tab som følge af indklagedes fejlberegning af ydelsen.
Indklagede har anført, at det på daværende tidspunkt var kutyme i området, at pengeinstitutterne til unge kunder ydede lån med en lav ydelse i de første år. Ydelsen blev fastsat i henhold til kundernes mulighed for tilbagebetaling på tidspunktet for lånets oprettelse. Der ville herefter være en restgæld ved den angivne forfaldstid, som skulle genforhandles. Klagerne er derfor ikke blevet tilsikret, at lånet ville være tilbagebetalt i løbet af syv år. Det er tillige angivet i lånedokumentet, at restgælden forfalder efter syv år, men ikke at lånet på dette tidspunkt ville være fuldt indfriet. Ved udgangen af 1990 udgjorde restgælden 39.306,51 kr. Med en årlig ydelse på 8.750 kr. og en restløbetid på fire år og to måneder, ville den samlede ydelse udgøre 36.500 kr. Klagerne burde således allerede på dette tidspunkt have indset, at lånet med tilskrivning af rente ikke ville kunne afvikles inden for den angivne løbetid med en ydelse på 730 kr. Indklagede bestrider, at afdelingen på noget tidspunkt forud for foråret 1993 skulle have drøftet afviklingen af lånet. Det fremgår af lånedokumentet, at renten er variabel, og renten har i perioden efter lånets optagelse været højere end den oprindelige rentesats. Som følge af den stigende rente og uændrede ydelse vil lånets løbetid blive forlænget, hvilket klagerne måtte indse. Klagerne har endvidere ikke lidt noget tab.
Ankenævnets bemærkninger:
Tre medlemmer - Peter Blok, Søren Geckler og Jørn Ravn - udtaler:
Vi finder, at klagerne efter indholdet af gældsbrevet - uanset bestemmelsen om restgældens forfald pr. 28. februar 1995 - med føje har kunnet gå ud fra, at den månedlige ydelse på 730 kr. var fastsat således, at gælden ved uændret rente ville være tilbagebetalt efter syv år, og vi finder det ikke godtgjort, at indklagede mundtligt har tilkendegivet klagerne noget andet. Vi finder imidlertid, at klagerne senest ved modtagelsen af kontoudtoget pr. 31. december 1990 burde have indset, at den fastsatte ydelse var utilstrækkelig, hvis den forudsatte løbetid skulle fastholdes. Det bemærkes herved, at det af det nævnte kontoudtog fremgår, at restgælden var 39.306,51 kr., således at den ligeledes anførte årlige ydelse på 8.760 kr. ikke ville være tilstrækkelig til at afvikle restgælden i løbet af godt fire år, selv om lånet var rentefrit. Vi finder herefter, at klagernes krav delvis bør tages til følge på den måde, at lånets restgæld pr. 31. december 1990 skal nedsættes til det beløb, som den ville have været, såfremt lånet frem til dette tidspunkt var blevet afviklet med en månedlig ydelse på 864 kr.
To medlemmer - Jørn Rytter Andersen og Allan Pedersen - udtaler:
Dokumentet giver ikke grundlag for, at klagerne kunne forvente lånet indfriet i 1995, og i øvrigt vil klagerne ikke lide noget tab ved at skulle betale den fulde restgæld. Vi stemmer derfor for, at klagen i det hele ikke tages til følge.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede bør inden fire uger nedsætte restgælden på klagernes lån pr. 31. december 1990 som foran af flertallet anført og regulere lånets aktuelle restgæld i overensstemmelse hermed. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.