Afgørelse

Til- og fravalg af afdragsfrihed. BIdragsforhøjelse.

21406087
Til- og fravalg af afdragsfrihed. Bidragsforhøjelse.
Klageren optog i 2006 og i 2007 to lån hos det indklagede realkreditinstitut. Lånene blev ydet med afdragsfrihed til og med termin 40. I lånetilbuddene var bidraget anført, og der var henvist til nærmere oplysninger om bidragssats og beregningsmetode i ”Almindelige forretningsbetingelser”. Det fremgik af pantebrevene, som var oprettet på Justitsministeriets pantebrevsformular B”, at afdragsfriheden kunne tilvælges i en eller flere perioder – i alt dog maksimalt 10 år, og at instituttet kunne forhøje bidragssatsen og ændre beregningsprincipperne. Ved optagelsen af lånene modtog klageren de almindelige forretningsbetingelser samt prisoversigt for juli 2006. I november 2011 varslede instituttet bidragsforhøjelser over for klageren pr. 1. april 2012. I august 2012 bad klageren instituttet om at få etableret afdragsbetaling på lånet fra 2007. Instituttet afviste dette med henvisning til, at det forudsatte en låneomlægning.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at bidragssatsen skulle nedsættes med tilbagevirkende kraft til den oprindelige sats, og at der skulle ske tilbagebetaling til klageren af for meget betalte bidragsbeløb. Instituttet påstod frifindelse.

Under sagens behandling i Nævnet imødekom instituttet ved Sekretariatets mellemkomst klageren i spørgsmålet om etablering af afdrag på lånene.

Nævnet bemærkede, at henvisningen i lånetilbuddene til forretningsbetingelserne samt punkt 1 i Justitsministeriets Pantebrevsformular B, der var en del af pantebrevene, indebar, at justeringer i de ”Almindelige forretningsbestemmelser” også kunne vedrøre allerede indgåede låneaftaler. Det var uden betydning for tvisten, at prislisten af 25. juli 2006, som var gældende på tidspunktet for låneoptagelsen, ikke indeholdt et forbehold om, at realkreditinstituttet kunne hæve bidragssatserne, idet en sådan hjemmel var indeholdt i de ”Almindelige forretningsbetingelser”. Da ikke var aftalt en bestemt bidragssats, da instituttets forhøjelse af bidragssatsen var sket med hjemmel i parternes aftalegrundlag, og da bidragsforhøjelserne ikke kunne anses for vilkårlige eller åbenbart urimelige i sammenligning med bidragssatserne for tilsvarende lån i den øvrige del af branchen, frifandt Nævnet realkreditinstituttet.


K E N D E L S E

afsagt den 18. september 2015


JOURNAL NR.: 2014-01-06-087-T


INSTITUT: Totalkredit A/S


KLAGEEMNE: Til- og fravalg af afdragsfrihed. Bidragsforhøjelse.

DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 20. marts 2015
Den 27. august 2015

SAGSBEHANDLER: Sekretariatschef Susanne Nielsen


NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Henrik Waaben (formand)
Per F. Møller
Morten B. Pedersen
Jacob Elverum
Mads Laursen





SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

I forbindelse med køb af en fast ejendom optog klageren og hans hustru i september 2006 et variabelt obligationslån på 3.300.000 kr. Af lånetilbuddet fremgår følgende om afdragsfrihed og bidragsberegning:

”For dette lån er der aftalt afdragsfrihed fra lånets udbetaling til og med termin nr. 40.

Fra termin nr. 41 til udløb tilbagebetales lånet som annuitetslån.
…
Bidraget beregnes som en procentdel af pantebrevets restgæld og er for nærværende lån fastsat til 0,48% p.a. Nærmere oplysninger om bidragssats, beregningsmetode findes i ”Almindelige forretningsbetingelser”.”

Af pantebrevet for lånet, der blev underskrevet af klageren og hans ægtefælle i august 2006, fremgår endvidere følgende:

”Rente og betalingsvilkår: … Lånet afvikles som annuitetslån. Under forudsætning af …(indklagedes)… godkendelse, kan der dog inden for lånets løbetid i overensstemmelse med § 4, stk. 2, i lov nr. 454 af 10. juni 2003 om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., aftales afdragsfrihed i en eller flere perioder, der tilsammen ikke kan overstige 10 år. Afdragsfriheden kan etableres ved lånets udbetaling eller på et senere tidspunkt i lånets løbetid. I de perioder hvor der ikke er afdragsfrihed, tilbagebetales lånet som annuitetslån. Restgælden, der forfalder ved lånets udløb, kan højst udgøre summen af de ikke betalte afdrag i de afdragsfrie perioder.

For dette lån er der foreløbig aftalt afdragsfrihed fra lånets udbetaling til og med termin nr. 40.
…
1. Hæftelse og vilkår
---------------------
For lånet gælder de af …(indklagedes)… bestyrelse til enhver tid fastsatte vilkår for långivningen og obligationsudstedelsen. Henvisningen til vedtægterne i Justitsministeriets pantebrevsformular B skal forstås som en henvisning til bestemmelser fastsat af …(indklagedes)… bestyrelse med hjemmel i …(indklagedes)… vedtægter.
…

5. Bidrag
----------
Bidraget beregnes som en procentdel af pantebrevets restgæld. Bidragssatsen for nærværende lån er angivet under ”Rente og betalingsvilkår”. …(Indklagede)… kan forhøje bidragssatsen og ændre beregningsprincipperne herfor. Meddelelse herom vil i så fald blive givet til låntager med mindst 3 måneders varsel forud for en termin.
…
JUSTITSMINISTERIETS PANTEBREVSFORMULAR B

1. Debitor er personlig ansvarlig for opfyldelse af forpligtelserne efter dette pantebrev og underkastet de til enhver tid for realkreditinstituttet gældende vedtægter og bestemmelser fastsat i medfør af vedtægterne, herunder eventuelle bestemmelser om solidarisk ansvar.”

Der var i perioden fra juli til september 2006 e-mail dialog mellem klageren og pengeinstitut 1, som på daværende tidspunkt var autoriseret låneformidler for indklagede. I forbindelse hermed blev der tiltrådt en aftale om boligrådgivning og en samtykke- og tiltrædelseserklæring, ligesom klageren modtog indklagedes almindelige forretningsbetingelser samt prisoversigt af 25. juli 2006. Af prisoversigten fremgår følgende bidragssatser:

”Løbende bidrag

Bidrag: (Bidragssatsen er uafhængig af lånestørrelsen)

Belåningsinterval Bidragssats
0 – 40% 0,30%
40 – 80% 0,70%
0 – 80% 0,50%

Bidraget beregnes som bidragssats pr. kvartal gange lånets nominelle restgæld og opkræves sammen med terminsydelsen kvartalsvis bagud.”

Pengeinstitut 1 fremsendte den 8. september 2006 følgende e-mail til klageren:

”Der er ny funding i obligationerne, så den fondskode I får udbetalt lånet i hedder 0975974.

Den kurs du ser på, er på et obligationslån uden afdragsfrihed. Da I har valgt afdragsfrihed er slutkursen i går 97,66. I lånetilbuddet var kursen 97,18, så den er stadig steget omkring 0,5%.”

Da provenuet af det først optagne lån angiveligt var utilstrækkeligt, optog klageren og hans ægtefælle i juni 2007 et tillægslån på 182.000 kr. på tilsvarende vilkår. Af lånetilbuddet af 20. juni 2007 fremgår blandt andet følgende:

”For dette lån er der aftalt afdragsfrihed fra lånets udbetaling til og med termin nr. 40.

Fra termin nr. 41 til udløb tilbagebetales lånet som annuitetslån.
…
Bidraget beregnes som en procentdel af pantebrevets restgæld og er for nærværende lån fastsat til 0,70% p.a. Nærmere oplysninger om bidragssats, beregningsmetode findes i ”Almindelige forretningsbetingelser”.”

Teksterne om afdragsfrihed og bidragsforhøjelser var i pantebrevet for lånet på 182.000 kr. identiske med teksterne i pantebrevet for lånet på 3.300.000 kr.

Indklagedes ”Almindelige forretningsbetingelser” af 14. april 2009 indeholder følgende om bidrag og gebyrer:

”Løbende bidrag og gebyrer mv.

Under lånets afvikling betales et løbende bidrag til …(indklagede)… Bidraget beregnes som en procentdel af lånets restgæld og er indeholdt i terminsydelsen sammen med renter og afdrag. Bidragssatsen for det konkrete lån fremgår af lånetilbuddet.
…
Størrelse og beregningsprincipper for …(indklagedes)… lånesagsgebyr, bidrag, gebyrer, morarente mv. fremgår af …(indklagedes)… prisoversigt.

Medmindre andet er udtrykkeligt aftalt, kan …(indklagede)… ændre bidragssats eller bidragsberegningsmetode, gebyrer, morarenter mv. i eksisterende låneforhold samt indføre nye gebyrer af forretningsmæssige, konkurrencemæssige eller markedsmæssige grunde. Dette kan blandt andet ske med henblik på imødegåelse eller dækning af generelt stigende omkostninger til tab, administration, skatter, afgifter mv. eller for at opretholde eller styrke …(indklagedes)… generelle indtjening og kapitalgrundlag. Ændring af bidragssats og/eller beregningsmetode i eksisterende låneforhold vil i givet fald blive varslet skriftligt mindst 3 måneder forud for den første terminsperiode, hvorfra ændringen skal gælde.”

Den 21. november 2011 varslede indklagede prisforhøjelser over for klageren:

”Nye priser på realkreditlån
…(Indklagede)… oplever ligesom de øvrige realkreditinstitutter stigende krav til, hvor meget kapital vi skal have som sikkerhed for kundernes lån. Samtidig er kapitalen blevet dyrere at anskaffe. Det betyder, at …(indklagedes)… omkostninger er steget.

Fra 1. april 2012 forhøjer vi derfor for første gang i …(indklagedes)… 20-årige historie bidragssatsen på alle realkreditlån. Det forhøjede bidrag opkræver vi første gang sammen med ydelsen ved udgangen af juni måned 2012.

Hvor meget bidragssatsen forhøjes, afhænger af hvilket lån, du har. På lån med fast rente og afdrag forhøjes bidragssatsen med 0,05 procentpoint. Alle andre lån forhøjes med 0,10 procentpoint.

Hvad betyder det for dig?
Bidragssatsen på dit lån ændres fra 0,4800 til 0,5800 procent årligt.

Som tommelfingerregel kan du regne med, at for hver million, du har lånt, vil det øge bidraget med følgende beløb pr. måned:

Med afdrag Afdragsfri
Fastforrentede lån
- Før skat 45 kr. 85 kr. 1
- Efter skat 30 kr. 60 kr.1
Lån med variabel rente
- Før skat 85 kr. 85 kr.
- Efter skat 90 kr. 60 kr.
1Når den afdragsfrie periode ophører, vil bidragssatsen falde med 0,05 procentpoint.

Forhøjelsen af bidragssatsen følger de regler og betingelser, som fremgår af dit pantebrev.”

Den 27. august 2012 skrev klageren et brev til indklagede, hvoraf blandt andet fremgår følgende:

”I ovennævnte ejendom har vi 2 …(indklagede)… lån.

I forbindelse med at vi p.t. har likviditetsoverskud, vil vi gerne begynde at betale afdrag på lån nr. 2 i ejendommen med hovedstol på kr. 182.000,-. Lånet er med op til 10 års afdragsfrihed. Ved stiftelsen blev der aftalt en foreløbig afdragsfrihed fra lånets udbetaling til og med termin nr. 40. Vi har hidtil benyttet ca. 6½ års afdragsfrihed og ønsker at gemme resten ca. 4½ til eventuelt senere brug.

Grunden til at jeg skriver direkte til …(indklagede)… er, at min bankrådgiver …(rådgiver)… i …(pengeinstitut 2)… har meddelt mig, at vi ikke kan begynde at betale afdrag på lånet. Hun oplyser, at …(indklagede)… har oplyst hende, at hvis vi vil begynde at betale afdrag, skal lånet omlægges, og at det vil være forbundet med omkostninger.

Den oplysning strider både mod betingelserne i pantebrevet og de oplysninger, jeg fik ved lånets stiftelse i den daværende …(pengeinstitut 1)…

Jeg ville blive glad, hvis …(indklagede)… vil drage omsorg for, at den foreløbige aftale om afdragsfrihed ændres, således at vi begynder at betale afdrag fra d. 30.9.2012 og indtil videre.”

Indklagede besvarede ved brev af 30. august 2012 klagerens henvendelse:

”Jeres lån er optaget med renteloft til lånenes udløb, som betyder, at hvis man ønsker at afvikle lånene før den afdragsfri periode udløber, er man nødt til at foretage låneomlægninger.

Din bankrådgiver i …(pengeinstitut 2)… har oplyst dig det korrekte.”

Klageren protesterede den 2. september 2012 og den 19. september 2012 over indklagedes afvisning af, at der kunne etableres afdragsfrihed på lånene, uden at de blev omlagt.

Den 27. maj 2013 varslede indklagede prisforhøjelse vedrørende klagerens to lån:

”Nye priser på realkreditlån
Realkreditinstitutterne bliver mødt med skærpede lovkrav til, hvor meget kapital vi skal have som sikkerhed for vores udlån. Når prisen på denne kapital så samtidig er høj, og vores tab er vokset, betyder det, at vores omkostninger ved at producere realkreditlån stiger kraftigt. For at dække disse omkostninger må vi hæve priserne.

Det betyder, at …(indklagede)… fra 1. oktober 2013 forhøjer bidragssatserne på realkreditlån. Forhøjelsen betyder samtidig en mere entydig sammenhæng mellem pris, låntype og belåningsgrad. Lån uden afdrag bliver dyrere end lån med afdrag, og variabelt forrentede lån bliver dyrere end fastforrentede lån. De nye bidragssatser bevirker, at alle lån fra …(indklagede)… følger samme prisstruktur.
…
Hvad betyder det for dig?
Låntype Obl. lån med variabel rente
Nuværende årlig bidragssats i pct. 0,5800
Ny årlig bidragssats fra 01.10.2013 i pct. 0,8632
Restgæld pr. 30.09.2013 i kr. 3.300.000,00
Terminsydelse december 2013 i kr. 15.276,53
Bidragsændringens betydning for ydelsen i kr. 2.336,40
Bidragssatsen er blevet fastsat ud fra det belåningsinterval, der var gældende, da lånet blev udbetalt.”

-0-

”Hvad betyder det for dig?
Låntype Obl. lån med variabel rente
Nuværende årlig bidragssats i pct. 0,8000
Ny årlig bidragssats fra 01.10.2013 i pct. 1,8500
Restgæld pr. 30.09.2013 i kr. 182.000,00
Terminsydelse december 2013 i kr. 1.291,52
Bidragsændringens betydning for ydelsen i kr. 477,75
Bidragssatsen er blevet fastsat ud fra det belåningsinterval, der var gældende, da lånet blev udbetalt.”

Efterfølgende indbragte klageren sagen for Realkreditankenævnet.

Under sagens behandling i Nævnet imødekom indklagede ved Nævnssekretariatets mellemkomst klageren i spørgsmålet om etablering af afdrag på lånene.


PARTERNES PÅSTANDE:

Klageren påstår indklagede tilpligtet at anerkende, at bidragssatsen med tilbagevirkende kraft skal nedsættes til den oprindelige sats, og at der skal ske tilbagebetaling til klageren af for meget betalte bidragsbeløb.


Indklagede påstår frifindelse.





KLAGERENS FREMSTILLING:

Klageren oplyser, at han og hans hustru i forbindelse med køb af ejendommen i 2006 og 2007 optog to lån hos indklagede. Det var pengeinstitut 1, der formidlede lånene. I den forbindelse modtog de blandt andet fra indklagede ”Samtykke- og tiltrædelseserklæring”. Det fremgår heraf, at kundebetjeningen varetages af pengeinstitut 1, således at indklagede ikke har ydet vejledning i forbindelse med låneoptagelsen. Endvidere modtog de ”Standardiseret Europæisk Informationsblad” samt indklagedes almindelige forretningsbetingelser. Fra pengeinstitut 1 modtog de ”Aftale om boligrådgivning”.

Ejendommen blev købt i forbindelse med, at han blev pensioneret fra en tjenestemandsstilling ved EU’s Revisionsret, hvor han og hans hustru boede fra 1. marts 1983.

Dels på grund af den geografiske afstand mellem Danmark og Luxembourg, dels på grund af, at klageren havde 120 rejsedage om året, foregik korrespondancen via e-mail, pr. brev og korte telefonsamtaler til uddybning af tvivlsspørgsmål.

I forbindelse med indbringelsen af en klage til Ankenævnet vedrørende indklagedes afvisning af at etablere afdrag på lånene valgte han ligeledes at gøre indsigelse mod de forhøjelser af bidragssatserne, som indklagede har gennemført på trods af, at muligheden ikke fremgik af de dokumenter, de havde som beslutningsgrundlag, da de accepterede lånetilbuddene.

Til indklagedes udtalelse har klageren følgende generelle bemærkninger:

Forholdene i pengeinstitut 1 var i årene forud for konkursen i 2008 usædvanlige efter danske forhold. Især førte en ekspansiv udvidelse af udlånsaktiviteterne uden en samtidig tilførsel af nødvendige resurser til kaotiske forhold. Klageren henviser til Finanstilsynets beretninger, advokatundersøgelsen og de anklageskrifter, der er tilsendt revisorer, bestyrelse, direktion og ledende medarbejdere forud for den retssag, der ventes påbegyndt i 2015.

Effekten for dem var, at deres mangeårige bankrådgiver på tidspunktet for deres ejendomskøb fik andre opgaver, som indebar, at en række opgaver blev delegeret til hendes kolleger. Derudover blev selve papirarbejdet, kontakten til indklagede og tinglysningsekspeditionen varetaget centralt.

Midt under låneoptagelsen blev fondskoden ændret. Kursen på den nye ”funding” var lavere end den oprindeligt aftalte. Det betød underfinansiering og behov for nyt lånetilbud samt forsinkelse i advokaternes arbejde med berigtigelsen af handlen.

Klageren og hans hustru modtog i Luxembourg dokumenter ”ad hoc” fra forskellige medarbejdere. Resultatet var desværre, at de aldrig fik et samlet overblik over sagsforløbet. Afslutningen på sagsforløbet var, at de modtog en kuvert med 2 pantebrevsudkast, markeret med gule mærker, hvor de skulle skrive under. De blev bedt om straks at underskrive pantebrevene og returnere dem til Danmark i en frigjort kuvert. De forstod, at banken var under tidspres fra den berigtigende advokat. De fik aldrig senere kopier af de endelige pantebreve.

Det er derfor først med de fremlagte bilag fra indklagede, at de genser den ene kopi. De kan konstatere, at på trods af, at de underskrev pantebrevet i Luxembourg, fremstår det nu som værende underskrevet i Danmark den 7. august 2006. Yderligere er det nu forsynet med påtegning af 2 kunderådgivere som vitterlighedsvidner.

Med klagerens nuværende kendskab til forholdene i pengeinstitut 1 på daværende tidspunkt er den noget ”alternative” sagsbehandling ikke overraskende. På den anden side rejser det vel tvivl om indklagedes/koncernens kontrol og opfølgning af forholdene i de banker, som var betroet rådgivningen og formidlingen af realkreditlånene. På baggrund af Finanstilsynets beretning om forholdene i pengeinstitut 1 er det svært at forstå, at indklagede og det koncernforbundne realkreditinstitut kunne være uvidende om forholdene i pengeinstitut 1.

Efter klagerens opfattelse er det endelige aftalegrundlag med indklagede de underskrevne pantebreve.

I forbindelse med indklagedes mulighed for at forhøje bidragssatsen fremlægger indklagedes advokat ”Almindelige forretningsbetingelser” dateret den 14. april 2009. Klageren går ud fra, at indklagede selv redegør over for Realkreditankenævnet, hvorfor indklagede har valgt at fremlægge et dokument, der er uden relation til en aftale indgået i august 2006, som gældende på aftaletidspunktet. Den indeholder ikke forbehold om, at indklagede efterfølgende kan hæve bidragssatserne.

Op gennem tiden har den finansielle sektor udviklet mere og mere avancerede produkter til deres kunder. Følgen er, at omfanget af de tilhørende dokumenter er blevet mere og mere omfattende og indeholder priser, gebyrer, vilkår og bestemmelser, der er blevet mere og mere uoverskuelige og mindre gennemsigtige for kunderne, hvilket forringer kundernes retssikkerhed over for en stadigt mere specialiseret sektor.
På den baggrund tog de kompetente myndigheder skridt til at sikre kundernes retssikkerhed gennem krav til overskuelighed og gennemsigtighed (Prisoplysningsbekendtgørelsen). Det skete blandt andet med krav om, at oplysningerne skal gives på en tydelig måde. Ved ”tydelig måde” forstås, at kunden på en nem og overskuelig måde kan finde de ønskede oplysninger. Det kunne være gennem skiltning eller på anden måde i salgslokalet og skriftligt materiale i form af priser og betingelser. På den baggrund modtog klageren og hans hustru i relation til boliglån fra banken indklagedes oversigt dateret 25. juli 2006 som gældende på aftaletidspunktet. Den indeholder ikke forbehold om, at indklagede efterfølgende kan hæve bidragssatserne. Den undladelse er efter hans opfattelse et groft brud på kravet om, at oplysningerne skal gives på en tydelig måde.

Netop de forhold,

at de i Luxembourg modtog dokumenter ”ad hoc” fra forskellige medarbejdere og dermed havde vanskeligheder med at opnå et samlet overblik,

at der midt i låneoptagelsen skulle ændres fondskode med behov for nyt lånetilbud og dermed forsinkelse i advokaternes arbejde med berigtigelse af handlen, og

at de som afslutning på sagsforløbet modtog en kuvert med 2 pantebrevsudkast og blev bedt om straks at underskrive udkastene og returnere dem til Danmark, fordi banken var under tidspres fra den berigtigende advokat,

medførte, at de hastigt skulle gennemlæse mange dokumentsider med kompliceret indhold. På den baggrund søgte de særlig støtte i den nemme og overskuelige måde, hvorpå oplysningerne var præsenteret i indklagedes ”Prisoversigt” dateret den 25. juli 2006. Helt efter de kompetente myndigheders hensigt med Prisoplysningsbekendtgørelsen.


INDKLAGEDES FREMSTILLING:

Indklagede oplyser, at klageren pr. 27. september 2006 fik udbetalt et afdragsfrit variabelt forrentet obligationslån på 3.300.000 kr. Lånets afdragsfrie periode udløber pr. 30. september 2016. Klageren fik yderligere pr. 2. august 2007 udbetalt et afdragsfrit variabelt forrentet obligationslån på 182.000 kr. Lånets afdragsfrie periode udløber pr. 30. juni 2017.

Det i denne sammenhæng relevante aftalegrundlag mellem klageren og indklagede udgøres af pantebrevene og de Almindelige forretningsbetingelser, som indeholder bestemmelser om, at såvel bidragets størrelse som beregningsmetoden kan ændres af indklagede. De af klageren oplistede forhold ændrer ikke ved indklagedes hjemmel til bidragsstigninger. Dateringen af de almindelige forretningsbetingelser (Långuiden) skyldes alene en overgang til et nyt IT-system i 2009.

Indklagede varslede ved brev af 27. maj 2013 bidragsstigning på lånene over for klageren med virkning fra 1. oktober 2013. Varslingen skete i overensstemmelse med ovenstående aftalegrundlag mellem klageren og indklagede.

Indklagede har ikke mulighed for hverken at be- eller afkræfte klagerens fremlægning af omstændighederne for lånets etablering, hvorfor indklagede ikke forholder sig nærmere til denne del af klagerens bemærkninger. Indklagede forudsætter dog, at klageren har gjort sig bekendt med det underskrevne materiale.

Anbringender
Det gøres til støtte for den fremsatte påstand gældende,

at indklagede er berettiget til at hæve bidragssatsen, som varslet i brev af 27. maj 2013.


ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Klageren gør gældende, at de i sagen fremlagte ”Almindelige forretningsbetingelser”, som er dateret i april 2009, er uden relation til klagerens låneaftaler, idet disse blev indgået i 2006 og 2007. Nævnet bemærker hertil, at henvisningen i lånetilbuddene til forretningsbetingelserne samt punkt 1 i Justitsministeriets Pantebrevsformular B, der er en del af pantebrevene, indebærer, at justeringer i de ”Almindelige forretningsbestemmelser” også kan vedrøre allerede indgåede låneaftaler.

Klageren gør yderligere gældende, at prislisten af 25. juli 2006 er den gældende for aftaleforholdet, samt at denne prisliste ikke indeholder et forbehold om, at indklagede kan hæve bidragssatserne. Nævnet bemærker hertil, at der i de ”Almindelige forretningsbetingelser”, hvortil der henvises i lånetilbuddene såvel som i pantebrevene (se pkt. 5 om bidrag), er hjemmel til at forhøje bidraget. Der er, som sagen er oplyst, ikke aftalt en bestemt bidragssats, og indklagedes forhøjelse af bidragssatsen er sket med hjemmel i parternes aftalegrundlag.

Nævnet finder endvidere ikke, at bidragsforhøjelserne kan anses for vilkårlige eller åbenbart urimelige i sammenligning med bidragssatserne for tilsvarende lån i den øvrige del af branchen.
Klageren anfægter med henvisning til prisoplysningsbekendtgørelsen, at aftalegrundlaget indeholder en tilstrækkelig klar hjemmel til bidragsforhøjelserne. Nævnet bemærker for en god ordens skyld, at prisoplysningsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1210 af 24. oktober 2010 om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter, ikke gælder for realkreditinstitutter, og at der på bekendtgørelsesniveau har været sådanne regler for pengeinstitutter siden 1979.

Som følge af det anførte


b e s t e m m e s


Indklagede, Totalkredit A/S, frifindes.




Henrik Waaben / Susanne Nielsen