I september 1987 oprettedes i indklagedes Skovlunde afdeling en konto. Som kontohaver var anført et firmanavn med klagerens bror som skatteindberetter. Indklagede har oplyst, at kontoen blev etableret som en standardkonto, men i 1992 blev ændret til en erhvervskonto.
Klageren har anført, at han siden kontoens oprettelse hvert år fra udlandet har indbetalt beløb på kontoen, hvis saldo medio 1996 var ca. 50.000 kr. Ifølge klageren har rentesatsen på kontoen udviklet sig således:
1987: | 3,0% |
1988: | 3,5% |
1989: | 4,5% |
1990: | 3,5% |
1991: | 0,25% |
1992: | 2,75% |
1993: | 0,125% |
1994: | 0,125% |
1995: | 0,125% |
Den 10. maj 1996 blev kontoen omregistreret til en konto med 6 måneders opsigelse, ligesom klageren blev registreret som kontohaver.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at forrente kontoen med 6% p.a. med tilbagevirkende kraft fra 1987. Subsidiært bør indklagede i samme periode tilskrive den højest mulige "for forholdene rimelige gældende rente i banken eller gældende "markedsrente" for lignende forhold i bankverdenen".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagedes forrentning af kontoen har været utilfredsstillende. Indklagede bør forrente kontoen med 6% p.a., der svarer til et tilbud, som indklagede har annonceret i dagspressen i oktober 1996. Indbetalingerne på kontoen er siden oprettelsen sket fra udlandet. I perioden fra ultimo 1988 til primo 1990 er hans indbetalinger ikke indgået på kontoen. Han mener, at de skete ved udlandspostanvisning indbetalt på et nærmere angivet posthus i Norge. Ved indbetalinger til kontoen har indklagede opkrævet et gebyr på enten 30 eller 45 kr.
Indklagede har anført, at den omhandlede konto siden etableringen har været forrentet med den til enhver tid fastsatte rente for den aktuelle kontotype. Aktuelle rentesatser har været offentligt tilgængelige gennem annoncering i dagspressen og er fremgået ved skiltning i indklagedes afdelinger, ligesom rentesatsen er fremgået af kontoudskrifter, som mindst en gang årligt er fremsendt til den oplyste adresse. De opkrævede gebyrer på 30 og 45 kr. for indbetalinger på kontoen er indklagedes sædvanlige gebyrer for behandling af indbetalinger fra udlandet og er i overensstemmelse med indklagedes "Priser og betingelser". Gebyret på 45 kr. er opkrævet ved en overførsel i april 1996, hvor overførselsanmodningen hverken indeholdt modtagerens navn eller registreringsnummer på kontoførende afdeling, men alene de sidste seks cifre af det 10-cifrede kontonummer. Betalingsoverførslen var således forbundet med en manuel ekspedition, for hvilket der beregnes det nævnte gebyr. Gebyret på 30 kr. er det sædvanlige gebyr for automatisk behandling. For så vidt angår klagerens oplysning om indbetalinger på et bestemt posthus i Norge, kan man ikke være klageren behjælpelig hermed uden at modtage mere konkrete oplysninger i form af kvitteringer for afsendelse eller lignende; det er dog særdeles usikkert, om det overhovedet er muligt otte år efter overførslerne at tilvejebringe oplysninger, som kan belyse forholdet nærmere.
Ankenævnets bemærkninger:
Det må lægges til grund, at den omhandlede indlånskonto til stadighed har været forrentet med indklagedes sædvanlige rente for konti af den pågældende art. Det må endvidere lægges til grund, at rentesatsen er fremgået af de kontoudskrifter, som mindst én gang om året er fremsendt til den oplyste adresse, og det må være klagerens egen risiko, såfremt han ikke har gjort sig bekendt hermed. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at tage klagen til følge, hverken helt eller delvis.
Nævnet har ikke taget stilling til de øvrige spørgsmål, som er nævnt af klageren.
Som følger heraf