Spørgsmål om pligt til at give henstand eller til at nedsætte aftalt ydelse på lån.
| Sagsnummer: | 250 /2017 |
| Dato: | 01-02-2018 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Michael Reved, Kjeld Gosvig-Jensen, Troels Hauer Holmberg og Poul Erik Jensen |
| Klageemne: |
Udlån - ydelse
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om pligt til at give henstand eller til at nedsætte aftalt ydelse på lån. |
| Indklagede: | Spar Nord Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører, om klageren havde krav på at få henstand eller få nedsat ydelsen på sit lån hos Spar Nord Bank.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Spar Nord Bank, hvor hun blandt andet havde en konto med et tilhørende dankort og en budgetkonto.
I 2014 optog klageren et lån på 141.491,92 kr. i Spar Nord Bank. Renten var variabel, for tiden 11,85 % om året, og lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 3.000 kr.
Klageren har oplyst, at hendes eneste indtægt i forbindelse med, at hun afsluttede sin uddannelse, i februar, marts, april og maj 2017 var SU slutlån på 7.940 kr. pr. måned. Herefter modtog hun den laveste dimittendsats fra arbejdsløshedskassen.
Efter at have overholdt den aftalte afvikling af lånet bad klageren ved en mail af 30. juli 2017 banken om henstand med betaling af ydelserne for august, september, oktober og november 2017, idet hun oplyste, at hun ikke så sig i stand til betale disse ydelser.
Ved en mail af 31. juli 2017 afviste banken at give klageren henstand og fastholdt, at hun skulle betale 3.000 kr. om måneden som aftalt.
Parternes påstande
Den 1. august 2017 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået klagerens påstand således, at Spar Nord Bank skal yde hende henstand med betaling af ydelserne på lånet i fire måneder eller midlertidigt nedsætte ydelsen på lånet til 1.000 kr. om måneden indtil februar 2018.
Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun for at få afsluttet sin uddannelse var igennem fire måneder, hvor hun alene modtog lån fra SU. Hun havde i denne periode intet rådighedsbeløb til at leve for, når hun fortsat skulle betale den fulde ydelse på banklånet.
Banken krævede således, at hun optog lån for at betale sit banklån.
Herefter overgik hun som nyuddannet til den laveste dimittendsats fra arbejdsløshedskassen.
Hendes budget for 2017 viser, at hun ikke har noget rådighedsbeløb efter, at hun har betalt sine regninger. Dette skyldes blandt andet, at hun, mens hun nu er på dimittendsats, både skal betale for det SU slutlån, som hun var nødt til at optage for at overholde bankens krav om tilbagebetaling, og fortsat skal betale på sit banklån.
Når hun fortsat skal betale den fulde ydelse på banklånet, har hun ikke noget rådighedsbeløb at leve for.
For at få balance i økonomien, har hun har bedt banken om henstand med betaling af fire måneders ydelser på lånet svarende til den periode, hvor hun modtog SU slutlån. Det er ikke rimeligt, at hun skulle betale banklånet med et andet lån.
Banken har optrådt usamarbejdsvilligt i forhold til, at hendes livssituation ændrede sig og dermed også hendes muligheder for at betale på lånet. På grund af bankens holdning har hun flere gange været nødt til at låne for at leve.
I 2014 var hun ude for det samme, idet banken krævede, at hun skulle undlade at betale sin skattegæld, og at hun skulle optage lån for at betale sine banklån, således at hun blev efterladt uden noget rådighedsbeløb. Banken opstillede på daværende tidspunkt et budget for hende, der udelod nogle af hendes faste udgifter, så hun måtte låne af familie og venner.
Spar Nord Bank har anført, at banken ikke er forpligtet til at imødekomme klagerens ønske om henstand eller nedsat ydelse. Det kan ikke pålægges banken at acceptere en anden afvikling af gælden end den allerede aftalte.
Banken har ikke krævet, at klageren skulle optage lån for at betale sit lån i Spar Nord Bank.
Banken kræver derimod, at klageren overholder sine aftaler med banken, og har foreslået hende enten at nedbringe sine udgifter ved f.eks. at sælge sin bil, at nedsætte sit forbrug eller at forsøge at finde et midlertidigt arbejde for at få råd til afvikle banklånet.
Ankenævnets bemærkninger
I 2014 optog klageren et lån på 141.491,92 kr. i Spar Nord Bank. Det fremgik af låneaftalen, at den månedlige ydelse udgjorde 3.000 kr.
Ved en mail af 30. juli 2017 bad klageren banken om henstand med betaling af ydelserne for august, september, oktober og november 2017, idet hun oplyste, at hun ikke så sig i stand til at betale disse ydelser.
Banken afviste ved en mail af 31. juli 2017 at give klageren henstand og fastholdt, at lånet skulle afvikles med 3.000 kr. om måneden.
Klageren var forpligtet til at betale ydelsen, som var aftalt i låneaftalen. Det er bankens egen afgørelse, hvorvidt den er indstillet på at aftale en ændring af den indgåede låneaftale med klageren. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken på utilbørlig måde skulle har krævet, at klageren optog lån andetsteds for at afvikle sit banklån.
Ankenævnet kan ikke pålægge banken at give klageren henstand eller nedsætte ydelsen på lånet.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.