Spørgsmål om aftale om overrente var bortfaldet.
| Sagsnummer: | 55/1998 |
| Dato: | 02-10-1998 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Mette Reissmann, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Rente - indlån
Kapitalpensionskonti - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Spørgsmål om aftale om overrente var bortfaldet. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag drejer sig om, hvorvidt en aftale om overrente på klagerens kapitalpensionskonto er bortfaldet.
Sagens omstændigheder.
I marts 1977 blev der mellem indklagede, klageren og dennes arbejdsgiver, A, indgået aftale om oprettelse af en kapitalpension for klageren. Af aftalen fremgår, at kontoen forrentes med indklagedes "højeste indlånsrente til enhver tid, for tiden 12% p.a., samt en særlig overrente, for tiden 1/4 % p.a." Af et tillæg til aftalen fremgår bl.a.:
"Kontoen forrentes med bankens højeste indlånsrente til enhver tid, for tiden 12% p.a., samt en særlig overrente på 1 3/4 % p.a. Bankens højeste indlånsrente svarer til renten på indlån på 12 måneders opsigelse til enhver tid. Dog kan renten aldrig andrage mere end renten på fast udlån ÷ 3/4 % p.a.
Den særlige overrente på 1 3/4 % ydes på betingelse af
at medarbejder ikke opretter kapitalpensionskonto i andet pengeinstitut
at medarbejder fraskriver sig retten til at anbringe eksisterende indestående på kontoen samt fremtidige indbetalinger på anden måde end på indlånskonto i banken."
Ved allonge underskrevet af indklagede, klageren og A den 22. december 1983 blev der tilføjet bl.a. følgende til aftalen:
"De på kapitalpensionskontoen indestående midler pr. dato kan anbringes i offentlige kursnoterede værdipapirer eller som indskud i investeringsforeninger eller de af finansministeriet fastsatte retningslinier. Obligationerne indkøbes af banken på skriftlig anmodning underskrevet af såvel arbejdsgiver som medarbejder."
Den 29. december 1983 blev der for midler på kapitalpensionskontoen købt nominelt 210.000 kr. 3,5% obligationer i Jyllands Kreditforening til kurs 50. Obligationerne blev solgt den 5. januar 1984.
I efteråret 1997 rettede klageren henvendelse til indklagede, idet han gjorde indsigelse imod, at den i kapitalpensionsaftalen og i tillægget anførte overrente ikke var tilskrevet kontoen siden 1983.
Indklagede afviste, at klageren var berettiget til overrente, idet aftalen herom var bortfaldet ved klagerens investering i obligationer ultimo 1983.
Under sagen har indklagede oplyst følgende om udviklingen i renten på kapitalpensionskontoen og indklagedes højeste indlånsrente, svarende til indlån på længste opsigelse og uden særvilkår:
Dato | Kapitalpension | Højeste indlån | Forskel |
20.01.83 | 16,00 | 12,75 | 3,25 |
01.04.83 | 15,00 | 11,25 | 3,75 |
01.05.83 | 14,00 | 10,25 | 3,75 |
01.11.83 | 13,50 | 9,75 | 3,75 |
01.07.85 | 12,25 | 8,50 | 3,75 |
20.09.85 | 10,75 | 7,50 | 3,25 |
15.01.86 | 9,50 | 7,50 | 2,00 |
20.03.86 | 8,25 | 6,00 | 2,25 |
01.07.88 | 7,75 | 5,50 | 2,25 |
10.01.89 | 6,75 | 5,00 | 1,75 |
01.05.89 | 7,25 | 5,00 | 2,25 |
13.10.89 | 7,25 | 5,50 | 1,75 |
22.11.89 | 8,25 | 6,50 | 1,75 |
04.04.90 | 7,75 | 6,00 | 1,75 |
09.05.90 | 7,25 | 5,50 | 1,75 |
01.07.90 | 6,75 | 5,00 | 1,75 |
15.04.91 | 8,00 | 5,00 | 3,00 |
26.04.91 | 8,00 | 4,50 | 3,50 |
01.06.91 | 7,50 | 4,00 | 3,50 |
20.08.91 | 8,00 | 4,50 | 3,50 |
04.11.91 | 7,50 | 4,00 | 3,50 |
08.01.92 | 8,00 | 4,25 | 3,75 |
10.06.92 | 8,50 | 4,25 | 4,25 |
25.01.93 | 8,00 | 3,75 | 4,25 |
10.02.93 | 9,50 | 5,25 | 4,25 |
25.02.93 | 8,75 | 4,50 | 4,25 |
01.04.93 | 7,75 | 3,50 | 4,25 |
03.05.93 | 7,25 | 3,00 | 4,25 |
25.05.93 | 6,25 | 2,00 | 4,25 |
15.06.93 | 5,75 | 1,50 | 4,25 |
09.07.93 | 5,50 | 1,25 | 4,25 |
22.07.93 | 7,00 | 2,75 | 4,25 |
21.09.93 | 6,50 | 2,25 | 4,25 |
01.10.93 | 6,00 | 1,75 | 4,25 |
15.10.93 | 5,50 | 1,25 | 4,25 |
01.11.93 | 5,00 | 0,75 | 4,25 |
12.11.93 | 5,75 | 3,75 | 2,00 |
08.12.93 | 5,25 | 3,75 | 1,50 |
24.01.94 | 4,75 | 3,50 | 1,25 |
01.03.94 | 4,50 | 3,00 | 1,50 |
20.12.94 | 5,00 | 3,00 | 2,00 |
13.03.95 | 6,00 | 4,00 | 2,00 |
01.09.95 | 5,25 | 3,00 | 2,25 |
02.01.96 | 4,75 | 2,50 | 2,25 |
13.03.96 | 4,25 | 2,00 | 2,25 |
01.05.96 | 4,00 | 1,75 | 2,25 |
27.10.97 | 4,00 | 2,00 | 2,00 |
20.05.98 | 4,50 | 2,50 | 2,00 |
Der er mellem parterne enighed om, at klagerens investeringer i aktier i det indklagede pengeinstitut med midler fra kapitalpensionskontoen ikke er til hinder for at opnå overrente i henhold til tillægsaftalen.
Parternes påstande.
Den 13. februar 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilskrive kontoen den i pensionsaftalen anførte overrente samt overrenten ifølge tillæg til pensionsaftale i tiden efter 1983/84.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at baggrunden for allongen af 22. december 1983 var, at en del ansatte hos A med samme pensionsordning havde udtrykt utilfredshed med, at indklagede ikke tilbød investering i værdipapirer. De ansatte og A underskrev en allonge svarende til den af ham underskrevne, efter at indklagede under et møde havde tilbudt anbringelse af pensionsmidler i værdipapirer. Han deltog i mødet, men erindrer ikke, at der blev redegjort for, at overrenten ville bortfalde ved investering i værdipapirer, hvilket ej heller fremgår af allongen. Investeringen den 29. december 1983 skete uden hans samtykke. Da han blev bekendt hermed, reklamerede han straks over for indklagede, som erkendte at investeringen beroede på en fejl. Indklagede oplyste, at det ikke var muligt at rette fejlen, og at han, uanset at der var en negativ difference på ca. 1.000 kr. på købet og salget, ikke havde lidt et tab, idet dispositionen havde andre økonomiske fordele, der opvejede denne udgift. Indklagede oplyste endvidere, at fejlen ikke ville få konsekvenser for pensionsaftalen. Han har overholdt betingelserne for at opnå den i kapitalpensionsaftalen og tillægget anførte overrente, hvorfor indklagede er forpligtet til at tilskrive denne. Højeste indlånsrente må være den højeste rente, der gives ved indlån. For større indlån har indklagede ved flere lejligheder reklameret med rentesatser, der er højere end de af indklagede anførte.
Indklagede har anført, at der på mødet med de ansatte hos A, som havde en pensionsordning, blev redegjort for investeringsmulighederne, som mange ikke havde benyttet sig af, netop fordi de da ville gå glip af den lovede overrente. Der blev samtidig redegjort for, at aftalen om overrente ville bortfalde ved investering i værdipapirer. Købet og salget af obligationer finansieret via klagerens konto skete efter aftale med klageren, som herved opnåede en realrenteafgiftsbesparelse på ca. 40.000 kr. over en 5-årig periode.
Klageren var fuldt ud klar over, at dispositionen medførte, at overrenten i henhold til tillægget til kapitalpensionsaftalen herved bortfaldt. Kontoen er herefter blevet forrentet i overensstemmelse med kapitalpensionsaftalen. Der er løbende sket en samlet rentetilskrivning uden særskilt angivelse af højeste indlånsrente og overrente.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Uanset om det måtte lægges til grund, at investeringen i obligationer i dagene 29. december 1983 - 5. januar 1984 fandt sted med klagerens samtykke, finder Ankenævnet ikke, at dispositionen kan begrunde, at klageren ikke længere var berettiget til den i tillægget til kapitalpensionsaftalen anførte særlige overrente. Herved bemærkes, at der var tale om en enkeltstående disposition af ganske kort varighed.
På baggrund af indklagedes oplysninger om renten på kapitalpensionskontoen i tiden efter årsskiftet 1983/84 må det imidlertid lægges til grund, at klageren samlet har opnået en forrentning, der væsentligt overstiger indklagedes højeste indlånsrente med tillæg af overrente. Herved bemærkes, at højeste indlånsrente efter fast praksis defineres som rente på indskud på længste opsigelse på almindelige konti uden særvilkår. Som følge heraf finder Ankenævnet ikke grundlag for at pålægge indklagede at tilskrive kontoen yderligere rente.
Det bemærkes, at indklagede i medfør af almindelige regler om løbende kontraktsforhold er berettiget til at frigøre sig fra den særlige renteaftale med et rimeligt varsel.
Som følge af det anførte
Indklagede tilpligtes at anerkende, at det i tillægget til klagerens kapitalpensionsaftale særlige rentevilkår fortsat er gældende. Klagen tages i øvrigt ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.